Min første positive test

Jeg havde igennem flere år tænkt, at det der med at blive gravid, det var nok ikke bare lige noget som skete for mig. Jeg havde jo PCOS, som påvirkede mit insulin niveau og derfor også mine hormoner og æggestokke, så jeg havde allerede i en alder af 24 år indfundet mig med, at det her ikke ville blive let som en leg, hvis det nogensinde skulle lykkes. Jeg havde døjet med underlivsbetændelse, blærebetændelse og pH værdi problemer, så frygtede, at der var sket yderligere ting i mit underliv som gjorde, at jeg ikke kunne blive gravid.. Hvert fald ikke naturligt. Siden jeg var 24 år, havde jeg derfor ingen form for prævention brugt, for hvorfor tage p piller, når man ikke kan blive gravid tænkte jeg.

Da jeg er 29 år, får jeg en vinterdag endnu engang blærebetændelse, jeg bliver behandlet, men smerterne fortsætter. Min mave var oppustet og jeg begyndte at pletbløde. Jeg blev ret bekymret, for jeg kunne godt mærke, at der var et eller andet helt galt. Det var selvfølgelig søndag, så jeg ringede til vagtlægen og forklarede om min situation og smerterne, hvortil vagtlægen spørg, om jeg kan være gravid.. Øh NEJ svarede jeg bare på ren refleks, og vi blev enige om, at jeg lige skulle kontakte min egen læge næste dag. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne cykle ned og købe en test, for når min læge så stillede mig det samme spørgsmål, så kunne jeg give et sikkert nej.

Jeg kom hjem, tog testen og mod AL forventning, dukkede der to streger op. MIN ALLER FØRSTE POSITIVE GRAVIDITETSTEST! Panikken spredte sig, jeg blev glad, jeg blev ked, forvirret og begyndte at græde og ringede straks til min mor. Hun har siden jeg var 22 år håbet på, at hun snart skulle blive mormor. Det hele var så uventet, at jeg slet ikke vidste, hvordan jeg skulle forholde mig til den positive graviditetstest. Jeg ringede også til min søster, og vi begge græd, da vi snakkede sammen i telefonen. Det var så stort og mærkeligt. Jeg var i chok!

Næste dag tog jeg på arbejde, tog fat i min chef og sagde, at jeg nok ville få noget fravær den næste tid, da jeg lige havde opdaget jeg var gravid, så skulle lige finde ud af, hvordan og hvorledes med sådan en abort, da jeg var single og det var lige min første tanke. Min chef spurgte mig, om jeg havde tænkt situationen igennem, for det var jo faktisk et barn vi sad og snakkede om her. Derefter begyndte jeg at forstille mig, hvordan den ville komme til at se ud, og følelserne vendte 180 grader. Selvfølgelig skulle jeg da ikke have en abort. Jeg følte mig pludselig som super woman og ville gøre alt hvad der stod i min magt, for at beholde barnet. Jeg tog til lægen, som ud fra min forklaring straks blev bekymret for, om det var en graviditet udenfor livmoderen. Jeg blev sendt af sted til sygehuset scanning, og så skal jeg ellers love jer for, at følelserne fortsatte deres rutsjebane tur derfra.. Følg med i kommende blogindlæg..