Den 19. juni fik jeg taget æg ud (26 stk blev det til).

Dagene efter var nervepirrende. Hver dag skulle vi ringe ind til klinikken for at høre hvordan æggene udviklede sig – og om de overhovedet udviklede sig, heller ikke det er der nogen som helst garanti for.

Dagen efter udtagningen fik vi beskeden om at kun 6 æg var blevet befrugtet – og yderligere 3 muligvis var i gang med at blive befrugtet – vi skulle ringe igen dagen efter for at få svar. Av, av, det var ikke lige det man havde håbet på med så mange fine æg.

Pessimistisk som jeg var, blev dagen ødelagt og jeg tænkte, nå så er løbet kørt igen.

Dagen efter ringede vi så igen for at få en ny update. De 6 æg var stadig befrugtede og af de 3 der var i gang var 2 blevet befrugtet. Så altså 8 æg!

Æggene blev befrugtet med Birks “friske” sæd. Meningen var ellers at de ville befrugte halvdelen af æggene med hans nedfrosne sæd (den sædprøve han lavede inden han begyndte kemobehandling) og den anden halvdel skulle så befrugtes med hans friske sæd.

Det nedfrossne sæd var desværre helt dødt, så de brugte kun det friske.
Dagen efter skulle vi ringe endnu engang – denne gang for at høre om de ville sætte æg op. Birk ringede – jeg var et kæmpe nervevrag.

De fortalte at de gerne ville se os på klinikken kl. 11.15 (mener jeg) og de tilbød at ligge 2 æg op denne gang hvis vi havde interesse i det. Vi var slet ikke i tvivl – selvfølgelig skulle vi have to æg op.

Med 4 ægoplægninger uden resultat, så skulle det altså bare lykkes nu. De ville også lave noget der hedder AHA på æggene, hvor de via laser brænder nogle små huller i æggene så de nemmere kan klække. Jeg følte endelig der blev gjort noget mere end der blev gjort ved de fire første forsøg og håbet var derfor stort.

Ægoplægning og alternativ behandling
Kl. 06.00 om morgenen på ægoplægningsdagen havde jeg en tid til zoneterapi. Jeg havde tidligere prøvet kræfter med akupunktur, men UDEN held. Jeg brugte rigtig mange penge på akupunktur, men stoppede fordi jeg, ærligt, ikke følte han kunne hjælpe mig – og at det egentlig bare handlede om at få en masse penge i kassen fra hans side.

Jeg fandt en sød zoneterapeut og mødte spændt op. Vi talte lidt om behandlingen og hvad hun kunne gøre for mig. Jeg fik en times behandling – og det var så rart og afslappende. Kl. 11 tog Birk og jeg ind på sygehuset og ventede på at blive kaldt ind. 5. oplægning, klar, parat, sæt i gang! Det gik fint og vi kunne følge med på en skærm. Der var musik inde i rummet og imens lægen lagde de to æg op spillede sangen “Oh my sleeping Child” med Michael Learns to Rock – det måtte jo være et klart tegn!

Efter oplægningen blev jeg lagt ind i en hvilestue hvor en sygeplejerske gav mig akupunktur – jeg lå med nålene i og slappede godt og grundigt af i en halv time inden vi tog hjem igen. Da vi kom hjem dyrkede jeg lidt fertilitetsyoga – to øvelser jeg fik tilsendt fra en yogaunderviser. Først lå jeg på gulvet, med benene op ad en væg i 5 minutter så alt blod røg ned til livmoderen. Bagefter lå jeg og slappede fuldstændig af på gulvet – med meditations musik til. Disse to øvelser lavede jeg flere gange dagligt op til blodprøven. Jeg drak også Fructus Femina dråber – bedre kendt som babyklister 3 gange om dagen, som efter sigende skulle hjælpe æggene med at sætte sig fast.

Blødning og blodprøve
Allerede 6 dage efter ægoplægningen begyndte jeg at bløde. Jeg blødte i 3 dage – kun om morgenen, men jeg blødte ret meget. Jeg tudede i alle tre dage og vidste at det var min menstruation der allerede var kommet – og at jeg altså så heller ikke var blevet gravid denne gang. Dagene op til blodprøven var skrækkelige og jeg gad slet ikke hjemmeteste, for resultatet kendte jeg jo.

D. 3. juli klokken 08.00 gik Birk og jeg over på sygehuset og jeg fik taget blodprøve. Jeg synes det virkede så meningsløst, da jeg jo vidste at jeg ikke var gravid. Prøven blev taget og vi gik hjem igen, meget deprimerede. Vi lå på sofaen og så et par afsnit “Kender du typen?” mens vi ventede på at sygehuset ville ringe og overbringe den dårlige nyhed.

Kl. 11.00 præcis ringede min telefon. Jeg var lige gået på toilettet og sad og tissede da telefonen bimlede løs. Jeg måtte hurtig hive strømpebukserne på og tage telefonen – sikke et syn.
Det var heldigvis en af mine yndlingssygeplejersker fra klinikken der ringede. Hun lød ret mut, så jeg vidste godt hvad hun ville sige – og jeg havde jo også blødt og alt mulig, så selvfølgelig var jeg ikke gravid.

Hun bad om mit CPR nr og sagde så “du har jo fået taget blodprøve i morges og den er positiv“ HVAD!!!!!!!! Jeg kunne slet ikke forstå det. Mine ben rystede helt vanvittig meget, så jeg var nødt til at sætte mig ned. Hun fortalte at mit HCG tal var rigtig fint og var kommet godt fra start. Jeg var total i chok og kunne slet ikke holde tårerne tilbage. Det var så surealistisk.
Da vi sagde farvel, gik jeg ind til Birk, som åbenbart havde hørt samtalen fra stuen og kom ind til mig. Jeg kunne slet ikke få et ord frem – tror bare jeg fik fremstammet “jeg er gravid” og så stortudede vi begge to mens vi stod og krammede. Så fuldstændig ubeskriveligt.

Vores familier havde kendt til forsøget hele vejen igennem og skulle derfor også have svar. Jeg fik ringet rundt stortudende til vores nærmeste og fortalte den gode nyhed. De blev lige så overraskede – jeg havde jo været vildt ked af det fordi jeg havde blødt og de vidste derfor også godt at det heller ikke ville lykkes denne gang.

Heldigvis endte det helt anderledes og jeg er nu gravid og har termin d. 11. marts 2018. Kun det ene æg satte sig fast, så vi skal have 1 enkelt baby og ikke 2 som der var chance for med de to æg. Vi er vildt spændte, overlykkelige og ikke mindst taknemmelige over at lykken endelig er kommet til os.

Maven er allerede begyndt at vokse godt og der sker en helt masse <3