Bligthed Ovum, snydeæg, vindæg. Kært barn har mange navne. Navne, som jeg i et årelangt fertilitetsforløb aldrig er stødt på før. Men sådan bliver man jo pludselig så meget klogere. En viden, jeg nu helst var foruden…

Dårlige fornemmelser blev til virkelighed

Begrebet ’vindæg’ blev føjet til min ordbog i slutningen af september 2020, hvor min kæreste og jeg var på Rigshospitalet for at få foretaget den første graviditetsscanning.

Tre uger forinden var vi blevet ringet op med den fantastiske besked, at jeg var gravid. Gravid. For tredje gang. Og er det ikke noget med, at tredje gang er lykkens gang? Vi var naturligvis glade, men kloge af skade også bekymrede og alt andet end håbefulde. Det er en hård og kynisk (fertilitets)verden.

Selvom graviditetssymptomerne buldrede derudaf, havde jeg en dårlig fornemmelse i maven, da vi denne grå september dag satte kursen mod Blegdamsvej på Østerbro. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men noget i mig sagde, at vi ville få en dårlig besked.

Og den var desværre god nok. Scanningen viste en kuglerund, tom, sort ”skal” i min livmoder. Et vindæg. Vi havde at gøre med en tom fostersæk. Intet foster, intet hjerteblink, helt tomt. Det vidste min krop bare ikke. Den blev snydt. Og vi følte os godt og grundigt taget ved næsen. Al den smerte, ventetid, en lille snert af glæde og mange bekymringer for en tom skal. ØV!

Vi går med livrem og seler

Ægget var et fryseæg, som havde klaret sig helt til blastocyst-stadiet. Det var et godt æg, troede vi. 4AA hed klassificeringen. Men det er åbenbart ikke ensbetydende med, at det udvikler sig til andet end en fostersæk.

Fordi vi er i behandling og havde været gennem en hård ægudtagning, mild grad af overstimulering og ægoplægning, ville man gå med livrem og seler. Vi blev sendt hjem med beskeden om at komme tilbage en uge efter. Der var en lillebitte chance for, at ”skallen” stadig kunne at udvikle sig til en normal graviditet, sagde lægen. Og mit HCG lå, hvor det skulle.

Vi var dog realistiske – heldigvis for det – og vidste godt, hvad klokken havde slået. Så da vi lidt over en uge senere kom tilbage til scanning nr. to, var skuffelsen ikke nær så voldsom. Stadig en helt tom fostersæk.

Fødselsdag og Herlev Hospital

Efter en traumatisk Missed Abortion i Østrig lidt over et halvt år forinden var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville have en kirurgisk abort. Hvis jeg kunne. Og det kunne jeg heldigvis. Men det skulle foregå på Herlev Hospital, da vi bor på Frederiksberg.

Jeg mødte fastende op på Herlev dagen efter. Men der gik ikke lang tid, før vi sad i bilen på vej mod Frederiksberg igen. De havde ikke plads til mig den dag. Det vidste de bare ikke på Riget. Det var en kæmpe mavepuster. Som at have sat sig op til en vigtig eksamen, godt forberedt og hamrende nervøs (jeg havde aldrig før været i fuld narkose) for bare at få at vide, at det hele blev aflyst fem minutter i eksamenstid.

Hvis man skal se det fra den lyse side, kunne vi i stedet fokusere lidt på fødselsdagsfejring. Eller i hvert fald forsøge på det. Min kæreste fyldte 31, og selvom tankerne var alle andre steder, forsøgte jeg at fejre ham bedst muligt. Ingen af os følte dog, at der var ret meget at fejre.

Mon vi nogensinde får en forklaring?

Iklædt oversized og ganske utjekket hospitalstøj sad jeg endnu en gang på en klinisk hospitalsstue. Dog omringet af det sødeste personale, jeg længe har mødt. Alligevel følte jeg mig som Palle alene i verden, da corona-restriktioner betød, at min bedre halvdel måtte vente på hospitalsgangen. Blandt højgravide kvinder, der skulle til scanning.

Udskrabet gik heldigvis, som det skulle. Farvel til vindægget. Farvel til drømmen om, at det NU endelig skulle være vores tur. Tredje gang var ikke lykkens gang.

Vi har i forbindelse med de nu tre aborter ingen forklaring fået. Man ved ikke, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Og de tre tilfælde har været meget forskellige. Måske er det sort uheld. Det har jeg nu svært ved at tro på.

Vi sætter vores lid til, at Enheden for Gentagne Graviditetstab, som vi nu er tilknyttet, kan hjælpe os videre. Jeg har ikke lyst til at udvide min personlige ordbog med flere sørgelige, abortrelaterede begreber.