Den 01.06.2021, har vi været kærester i 3 år. Jeg forbinder dagen med glæde for det meste, men det er også en dag med sorg. Det er også årsdagen for vores kamp. Vi har nu officielt været barnløse i 2 år. På den ene side er jeg ked af vi endnu ikke er blevet forældre, på den anden side føler jeg også det er nu, at vi er klar og ikke som for 2 år siden.

Snart kommer min menstruation og vi går i gang med vores første IUI-forsøg i det offentlige. Klinikken har udskrevet Clomid, Gonal-F og Ovitrelle til mig. Jeg er både spændt og nervøs for at skulle stikke mig selv. Jeg har nok mest af alt en frygt for at jeg gør det forkert. Sådan er det vel altid første gang?

Jeg taber mig stadigvæk. Jeg spiser mindre, jeg går mere og generelt så er jeg blevet så meget bedre til at mærke efter hvornår jeg er sulten og hvornår jeg ikke er sulten. Vægttabet går langsomt men sikkert. Det handler stadig for mig om at være sund og ikke tynd.

Snart tager vi i sommerhus. Vi kunne ikke fejre årsdag sammen, da Markus skriver sin afsluttende eksamen, så når han er færdig, tager vi til Nordjylland et par dage og nyder roen og hinanden. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme lidt væk hjemmefra. Jeg trænger virkelig til det. Selvom det kun er en weekend, så er det forhåbentligt nok til at lade batterierne op og gøre klar til inseminering.

Jeg har besluttet at købe nogle forløb men mere om det en anden dag. Indtil da, vil jeg ønske jer alle en dejlig sommerdag!