En sms tikker ind på mobilen: ”Region Hovedstaden har sendt dig ny Digital Post…”. Hjertet springer et slag over, når man læser sådan en besked. NU er der endelig svar fra genetikerne. Hvor mange af vores blastocyster er raske? Hjertet kommer på overarbejde, og man når at tænke tusinde tanker, mens man logger på e-boks og får åbnet beskeden. Er der nogle raske blastocyster? Eller er de alle syge? Får vi kun 1 rask til ægoplægning ligesom sidst? Men nu har vi endelig fået vished!

Forinden havde vi været igennem en ægudtagning. Vores 3. ægudtagning.

Vores 2. ægsorteringsforsøg i oktober ’21 medførte det værst tænkelige resultat: ingen blastocyster til genetisk test! Og derfor ingen potentielt raske blastocyster til en senere ægoplægning. At få dén besked, var noget af det hårdeste, som jeg nogensinde har prøvet. Ægudtagningen var voldsom smertefuld, ift. 1. ægudtagning, som var en virkelig god oplevelse. Æggestokkene havde ved 2. ægudtagning lagt sig (for at sige det på godt jysk) træls, hvilket gjorde at flere æg måtte blive ”efterladt”, da lægen ikke kunne tage dem ud for kar, tarm og livmoder. Og dem der så blev taget ud, de blev ikke til noget brugbart. Det føltes så uretfærdigt, at vi skulle igennem (hvad føltes som) helvede for ingen verdens nytte. Ingen blastocyster til test.

I januar ’22 skulle vi have været på bryllupsrejse, da den tidligere var blevet udskudt pga. corona. Men coronaen fik endnu engang udskudt rejsen. Med pause mellem 2 semestre på mit studie og en aflyst bryllupsrejse, så havde vi nu et fint hul i kalenderen til at give ægsortering et nyt forsøg. Efter det ærgerlige resultat ved sidste ægudtagning, så var vi ekstremt nervøse for at ende med 0 blastocyster ligesom som sidst. Pausen mellem 2. forsøg og det forestående forsøg havde heldigvis også givet os ny energi og gåpåmod til at skulle igennem hele møllen igen. Og heldigvis fik vi plads til behandling!

Lægerne valgte at prøve noget nyt medicin denne gang. Under vores 1. og 2. ægsorteringsforsøg fik vi begge gange samme medicin og samme dosis. Men der kom 2 vidt forskellige resultater ud af det; 1. ÆU: 6 blastocyster sendt til test (5 syge/1 rask), 2. ÆU: 0 blastocyster sendt til test. Altså 2 vidt forskellige resultater på præcis samme medicin og dosis.

Om det var held, timing, eller hvad det nu var, så virkede medicinen fantastisk denne gang. Til ægudtagningen blev 17 æg taget ud. 14 af disse var modne, og alle disse blev befrugtet. 7 af dem klarede sig til blastocyster af god nok kvalitet til at kunne blive testet for min genfejl.

Af de 7 blastocyster der blev sendt til test, så var 5 syge. Ergo, har vi 2 raske blastocyster til en senere ægoplægning! Det er så dejligt, at vi har mere end 1 rask blastocyst. Så bliver det ikke en ”make-it or break-it” ægoplægning. Men vi kommer til at have en ekstra rask basse i fryseren, hvis det ikke bliver til en graviditet i næste forsøg.

Af de 13 æg, som vi totalt har haft sendt til test, der har 10 været syge og 3 været raske. Teoretisk set er der 50% risiko for at et æg er sygt. I skrivende stund er vores virkelighed dog at 77% er syge (dog med en lille samle-size). Måske ser det helt anderledes ud, hvis vi får taget æg ud på et senere tidspunkt.

Lige nu glæder vi os over, at vi har 2 raske blasto-basser i fryseren, og at næste skridt er en ægoplægning! Vores 2. ægoplægning i hele vores forløb.