Vejen til vores kærlighedsbarn.

Hvad er der derude i horisonten….?!

Efter 5 mislykkede forsøg, høj dosis hormon, en forvirret krop, en overgangsalder på trapperne og en sorg som skulle bearbejdes. Måtte vi som par, mand og kvinde trække stikket ud – finde ud af hvad vej vi skulle gå. Tanken om en familie, os blive til 3 og ikke kun være 2 fyldte stadig meget.

Jeg ønskede en krop som ville funger som vanligt, og ikke være påvirket af hormoner. Ønskede at komme ned i vægt igen, da jeg var begyndt at tage på.

Ønsket om en familie var så stort, at det gjorde ondt at se venner få børn, ikke bare 1 men også nr. 2. Den værste følelse over bare ikke at kunne, ikke være god nok, ikke at blive inviteret med til komsammen længer pga. vi stadig ikke havde børn. Vi har takket nej til rigtig meget, men mest for at passe på os selv. Så vi kunne komme videre i sorgen over tabet af vores biologiske barn. Vi har set venskaber gå i vasken pga. dette. Den følelse af tomhed, kan ikke beskrives før man har mærket den.

Dokumenter til fase 1, adoption påbegyndes efteråret 2012.

Mens der kom styr på alle følelser, sundet os gik vi i gang med at søge på adoptionssider, alt den viden som vi kunne skaffe os og kom frem til at VI skulle være en familie på 3!!

På statsforvaltningens hjemmeside fandt vi alle papir, dokumenter på alt det som vi skulle fremskaffe:

• Helbredserklæring (lægen)
• Helbredsattest (lægen)
• Formueopgørelse
• Fødsels- og dåbsattest
• Vielsesattest
• Skatteattest (fås hos SKAT.dk)
• Restanceerklæring fra SKAT
• Restanceerklæring fra ens kommune

Vores læge havde ventetid, og skulle bruge ca. 1 time pr. person samt have 500 kr. for hver af disse attester. Så da vi havde været ved lægen, fået fremskaffet alle dokumenter blev det sendt afsted i slut december 2012.

I januar 2013 hørte vi fra statsforvaltningen at alle vores papir var modtaget og vi skulle komme til første samtale hos dem.

Føltes som et krydsforhør.

Her blev vi begge spurgt ud om alt det som vi havde udfyldt på de papir, dog ville sagsbehandleren have ydeliger dokumenter fra lægen angående min mands forhøjet blodtryk. Så det måtte vi indhente efterfølgende. Men ellers havde hun ikke noget at sætte en finger på.

Det var så grænseoverskridende alle de spørgsmål vi fik: hvorfor vil I være forældre? Hvorfor er I sammen? Hvorfor dit og hvorfor dat. Efter de 3 timer vi var der til samtale var vi begge trætte og havde det mærkeligt. Selv det mindste punktum blev vendt, igen og igen. Vores økonomi blev vendt, hvordan vi havde mødt hinanden. Tabet af det biologiske barn, sorgen.

Vores sagsbehandler kunne ikke sige om vi kunne blive godkendt før vores sag havde været i samråd, pga. min mands forhøjet blodtryk at han fik medicin og det lå helt normalt. Den 25 marts 2013 er vores sag på samråd – og vi står med vores godkendelse af fase 1 til adoption. Og vi nu kan påbegynde tilmeldingen til fase 2 til adoption.

Det magiske opkald til vores sagsbehandler ved statsforvaltningen, og få at vide tillykke I er godkendt!!