After every storm, there is a rainbow of hope!

Blog opslag

Skrevet af Sasja S. Andreasen

26 jan, 2018

Kære læsere!

Ja, jeg har været længe væk og det er der en grund til.

Jeg følte mange niv og jag efter insemineringen. Synes også mine bryster på en måde var større, i hvert fald meget ømme, især når jeg løb, som jeg ikke havde oplevet før. Men de er altid ømme sidst i behandlingen. I den følgende uge havde jeg kvalme mest om morgenen. Da jeg var hjemme hos mine forældre og lave juledekorationer fik jeg virkelig ondt i ryggen og måtte sidde ned (vi stod ved et højt bord). Da jeg var 3+2 fik jeg pletblødning og det varede i tre dage. Jeg var vildt glad for, at det ikke var kommet som det plejede et par dage efter iui. Men nu var det kommet og af den grund troede jeg ikke på, at det ville blive til noget… Havde godt tanken om, at det kunne være implantatblødning, men da ikke i 3 dage…? Jeg havde også mens. smerter, var træt og en følelse af metalsmag i munden. 3+3 havde jeg kvalme, stadig blødning, var træt og havde også metalsmag. Vi snakkede meget om at starte på Metformin og jeg skrev med bekendt om, hvor hutigt det kunne gå med at blive gravid. Hun blev gravid på 3 mdr., begge gange. Så det var vores næste løsning, det havde vi allerede bestemt os for.

Tydelige blodåre

3+4 og 3+5 havde jeg ikke kvalme og mindre ondt i brysterne, men der var stadig pletblødning, mens. smerter, og var træt. Om aftenen, efter at have været i bad, synes jeg mine blodåre på brysterne var meget tydelige og det synes Henrik også. Jeg ændrede mening, da jeg så det! Pludselig var jeg ikke i tvivl! Men jeg tog ikke en test den aften, ville helst forsøge med morgenurin.

Jeg kunne ikke rigtig sove den nat, lå og tænkte om det var sandt? Kunne jeg være gravid? Om morgenen skulle Henrik op før mig og spurgte om jeg ikke skulle teste og nårh ja, nu kunne det kun være morgenurin. Jeg testede med en alm. strimmel, havde kun den ene. Vente, vente, vente… Fuck, der kom to streger, godt nok ikke særlig tydelige, men kunne ikke tro mine egne øjne. Henrik ville ikke tro på det, meget kunne ske endnu. Han var nervøs. Vi kyssede farvel og han tog på arbejde. Men jeg var sikker, det jo lige meget hvor svage stregerne er! Jeg ringede til min mor og hun var også lidt forbeholden. Så jeg sendte et billede af testen, men hun forstod det heller ikke. Hun kunne ikke se nogle streger, men jeg var sikker, det er man bare! 

Er det sandt?

Jeg bestilte to digitale graviditetsteste fra Babyplan om formiddagen og morgenen efter lå de i postkassen. Jeg havde i mellem tiden fundet en pakke med flere strimmelteste og testede igen med morgenurin. Og den var meget tydeligere end dagen før 😊 Henrik hentede dem der lå i postkassen og der stod gravid! Vi krammede og græd lidt, det var ikke til at forstå. Henrik tog på arbejde. Jeg havde fri og tog til sygehuset, for at få en blodprøve, som aftalt med klinikken ml. 8-9, for at få det bekræftet. Der var heldigvis ikke lang kø. Jeg græd af glæde, da jeg fik taget blodprøve. Da jeg kørte hjem var der en smuk regnbue på himlen, dette måtte betyde håb 😊

Allerede fra den dag begyndte jeg at kaste op, hver morgen. Jeg havde haft on and off kvalme og den blev ved. Jeg er i dag 10+4 og har stadig kvalme og kaster nogle dage også op. Er meget sulten og skal spise hele tiden, det har jeg det lidt svært med og det er blevet værre her på det sidste. Nogle dage tror jeg lige kvalmen er væk, men så kommer den igen. Jeg håber virkelig den går over, som nogle siger den gør efter 1. trimester!

Afslutning

Vi var til en afsluttende scanning på klinikken, og de sagde at fosteret så så fint ud, og at når det så så fint ud var der kun 2% risiko for abort! Det håber vi så på 😊

Det har været hårdt at skulle skrive BA med kvalmen, men jeg kom igennem det og blev pædagog den 18/1😊 Men, men, men jeg skal ikke klage, jeg er nemlig gravid. Vi glæder os meget til nakkefold den 6/2, det bliver godt at se den lille igen!

For det ikke er nok, friede Henrik juleaftens morgen. Han har ladet mig være i den tro, at han aldrig ville giftes, men har næsten planlagt det i et år. Jeg troede aldrig det ville ske! Men var ikke blevet så overrasket, hvis han ikke havde ladet mig være i troen 😊

Jeg håber så meget, at jeres storm også ender med en regnbue! Tak fordi jeg måtte dele mit eventyr med jer, det har været en hård rejse med tårer, vrede, misundelse og accept!

Jeg vil stadig være at følge på Instagram, men nu med baby-opdateringer og det er helt forståeligt, hvis I ikke orker at læse om det og sletter mig, det gjorde jeg også 😉

Mange Hilsner Sasja

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Ventetiden er over

Ventetiden er over

Svaret kom to dage før juleaften. En opringning flere timer før ventet. En opringning der vil...

læs mere
Angst og frihed

Angst og frihed

Jeg står i min første graviditet siden jeg gik i fødsel 19+5. Jeg er nu 18+4 og det fylder, at jeg...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!