Alle de gode råd

Blog opslag

Skrevet af Kittes kamp

24 mar, 2022

Okay, nu har jeg besluttet at følge alle de gode råd jeg har modtaget vedr projekt baby ;

  • Jeg tænker ikke på det
  • Jeg spiser 87 forskellige kosttilskud 
  • Vi har købt en hundehvalp 
  • Vi er blevet plejefamilie, så kan vi jo lige “prøve hvordan det er”.
  • Jeg spiser keto 
  • Jeg drikker ikke kaffe
  • Jeg tænker ikke på det
  • Vi er ved at adoptere, hvor svært kan det være?
  • Jeg spiser vegansk 
  • Jeg lufter ud hele tiden 
  • Jeg indtager en masse protein
  • Vi har netop bestilt en lang ferie
  • Jeg laver fertilitetsfremmende yoga hver dag
  • Jeg spiser mindst 4 ananas om dagen  
  • Jeg går til healing
  • Jeg indtager 17 forskellige hømeopatiske dråber dagligt
  • Jeg er stoppet med at bruge en Fertilitetsklinik, for vi skal jo bare lade være med at tænke på det Ikk? 
  • Jeg taler ugentligt med en clairvoyant 
  • Jeg tager det helt roligt, for der er jo nok en mening med det.
  • Jeg drikker hørfrø-olie udvundet af en tibetansk Munk der står på et ben og slår på en klokke imens 
  • Jeg undgår gluten
  • Vi er stoppet med at prøve, for så kommer det nok helt naturligt 
  • Jeg står på hovedet efter sex 
  • Jeg sørger for at få rigeligt med motion
  • Jeg passer på med ikke at røre mig for meget
  • Jeg får akupunktur 
  • Vi dyrker sex hver dag, gerne 7-8 gange dagligt 
  • Jeg spiser udelukkende paleo
  • Jeg undgår mælkeprodukter
  • Jeg drikker aldrig alkohol
  • Jeg tænker overhovedet ikke på det
  • Jeg er sygemeldt fra arbejde, så jeg kan få ro herhjemme 
  • Jeg passer mit arbejde, det er sundt at holde fast i en hverdag 
  • Jeg tænker slet ikke på det.
Har du flere “gode råd” så skriv dem endelig i kommentarfeltet 🥳

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!