Vi har holdt pause i et helt år. Eftersom den første behandling, ikke gik som den skulle og vores forventninger var i top, var det tid til at prøve igen.

Inden vi skulle til den første opstarts scanning, talte vi om at vi ikke skulle sætte vores forventninger op. Vi kom der hen og fik af vide, at vi sagtens kunne starte.

Jeg startede på Suprefact, dernæst skulle jeg Menopur. Efter at jeg havde været på Menopur i fire dage, skulle have taget blodprøve. Desværre var mit østradiol lavt. Derfor skulle jeg nu på to præparater; Menopur på 300 og GonalF på 150.

Den første dag jeg stak med begge præparater, skete der ikke så meget med mine bivirkninger. Dagen efter tog jeg gruelig fejl. Svedeture, kvalme, oppustethed, tørre slimhinder og svimmelhed samt lav energi og træthed var i top. Desværre endte det i en sygemelding, da jeg slet ikke kunne hænge sammen ude på mit arbejde. Gud ske tak og lov,  at jeg har en paragraf 56.Efter at jeg havde været på disse præparater i tre dage, kom jeg til scanning igen. Meget lidt var sket, dog fortalte lægen, at der var to follikler, der lige manglede det sidste skub og måske ville der komme en tredje. Her fik vi af vide, at jeg skulle stikke fire dage mere. Dog blev det hele lige vendt på hovedet; Gonal på 300, Menopur på 150.

Så kom scannings dagen. ,,;”$!!#,, Nej, nej og atter nej. Folliklerne var vokset, men det var kun dem, der har været der hele tiden. En var på 20, en anden på 15, en tredje på 13. Vi spurgte nysgerrige og undrende ind til, hvorfor der kun var sket så lidt. Her fik vi forklaringen, at det godt kunne være at min æg reserve var lav, og ikke reagerede som de havde håbet på, ved disse præparater. Lægen syntes det var en svær beslutning, og noget i tvivl om, at der skulle være udtræk to dage efter. Hun fik spurgt sin kollega til råds. Som kom der en status. Jeg skulle stikke mig selv yderligere to dage.

Håndbold kampen inde i mit hoved, kører fortsat. Kampen om de positive tanker kontra de negative. Det er sindssygt svært at være positiv hele tiden, og tænke at det nok skal gå. Jeg kan mærke at jeg næsten ikke tør, at tænke at der nok skal komme en baby ud af processen. For uanset hvad, er forventningerne der, store og høje, men vi falder langt, når det ikke lykkedes.