Der har været stilhed og med god grund… 24/10-2019 ramlede det hele sammen. Min kæreste kom ud for en arbejdsulykke. Opkaldet kom fra familie, som intet vidste. De vidste kun at han var blevet hentet og kørt til Riget. Han skulle have været med helikopteren, men grundet tåge den dag, så kunne det ikke lade sig gøre.

Turen ind til Riget var den længste time i mit liv. Var han død, lam eller i live? Hvorfor sker dette?? Vi havde jo lige ugen før fået indkaldelse til 1. samtale til IVF. Min verden brød sammen!

2 uger på Rigets intensiv og semi-intensivafdelinger og 3 operationer.

Overflytning til Køge, 1 operation på Slagelse, 1 samtale med neurolog på Roskilde og imellem alt dette har jeg været til IVF møde på Herlev (Vi har valgt Herlev).

En hård oplevelse at være alene med så mange par til IVF møde. Efter mødet spurgte jeg om der var undtagelser grundet indlæggelse eller også ville jeg prøve at få ham til mødet på Køge. Hun grinte lige hurtigt, som om det var det mest dummeste spørgsmål, som hun længe havde hørt. Jeg var lidt i chok over det! Efterfølgende tænkte jeg om hun bare troede jeg fyldte hende med løgn, for at finde en undskyldning. Dagen efter ringede jeg til Køge og spurgte om han måtte deltage i deres IVF møde 12 dage senere, hvilket de accepterede, da han var indlagt og sad i kørestol. Jeg ringede til Herlev efter og fortalte om hele situationen og efter en lidt hård kamp, så godtog de at det var okay, men hold nu op hvor holdte det hårdt!!! Jeg sagde også at hvis det ikke kunne lade sig gøre, så måtte vi jo vente til januar mødet, men de forklarede at det jo allerede var fuldt booket.

Jeg ved ikke hvorfor de skal være så ”hårde” og det er åbenbart vigtigt at man deltager på hospitalet man har valgt. Grunden var at der kunne være forskellige måder man gjorde det hele på fra region til region. Jeg måtte så pænt forklare, at jeg havde skrevet noter til hele mødet på Herlev, så jeg kunne videregive oplysningerne til min kæreste. Det er jo et særtilfælde, men måske er de bare vant til mange undskyldninger.

Mødet på Køge gik heldigvis godt og de tog pænt imod os og havde gjort klar til at vi kunne være der med en kørestol. Stort tak!

Det har været en meget frustrerende situation, for vi har jo ikke lyst til at udskyde hele projekt baby. Vi vil bare gerne være forældre!

1. 2/12-2019 blev han udskrevet. Lidt kaotisk, da han skal have en masse hjælpemidler og hjælp, som der ikke var ordentligt styr på, selvom vi var blevet lovet det. Én uge før havde vi slet ikke drømt om at kom hjem så hurtigt. Vi var bange for at han måske kun lige kom hjem til jul.

Nu skal vi bare nyde julemåneden, så godt som muligt!

Første samtale er lige om hjørnet og vi glæder os begge!

2020 Please vær’ året hvor projektbaby lykkes!