At ændre drømmen for et andet par

Blog opslag

Skrevet af Fertilitetsliv.dk

21 apr, 2017

Ægdonor

I januar 2014 tog jeg en beslutning der skulle ændre alt for et andet par. Drømmen om deres ønskebarn skulle blive til virkelighed .

Men hvorfor kaste sig ud i sådan et projekt …., Fordi at det ville betyde så lidt af mig men ændre så meget for nogle andre. Jeg er taknemmelig for de børn jeg har og på denne måde følte jeg at jeg kunne give lidt igen.

Hvad med mine følelser og tanker omkring det at give et æg væk.

Det var nemt for mig, for jeg sætter slet ikke følelser i det, det var blot et æg for mig, men spørgsmålet “hvordan er det at vide du har et barn derude” har jeg fået mange gange.

Men jeg har ikke noget barn derude, det barn har en mor og en far, og noget dna fra mig, ja vel, men det gør mig på ingen måde relateret til det barn.

Sådan ser jeg på det.

Jeg elsker at få opdateringer hvordan det går med barnet og det er også med en vis stolthed, for det barn var aldrig kommet til verden uden mig, men det er også det jeg lægger i det.

Men når det så er sagt, så forstår jeg godt de kvinder der ikke kan, for det er en stor beslutning og måske en dag ringer telefonen også er der en helt fremmede der gerne vil vide “hvor vedkommende kommer fra” og det er jeg selvfølgelig helt klar på.

Jeg valgte helt bevist at blive kendt donor, fordi jeg syntes det barn selv en dag skulle kunne vælge om det vil vide hvem jeg er.

Forløbet …

Jeg meldte mig som donor på siden blivdonor.nu og kort tid efter får jeg så en besked fra en pige som jeg hurtig kunne mærke, at hende ville jeg gerne hjælpe.

Vi aftalte at mødes og hurtigt virker det hele naturligt og kemien mellem os er god. Der går lidt tid med at få sat tingene i gang, men da det endelig lykkes er vi spændte og forventnings fulde, ville det lykkes, og hvor er det egentlig et vildt projekt at kaste sig ud i..

Både at skulle give et æg og modtage et æg.

Der går nogle måneder også er de første undersøgelser i gang, jeg bliver scannet og får taget en masse blodprøver, det er nemlig ikke bare sådan lige at blive godkendt som donor, der er flere krav om sundhed og ens æg reserve skal tjekkes.

Alt var i top, jeg bliver godkendt “uden anmærkninger”

I Maj starter jeg op på Hormonbehandlingen. Jeg skal stikke mig selv to gange om dagen i 12 dage. Jeg var i panik første gang, jeg svedte og ærligt, så tudede jeg også, for hele mit liv har jeg haft nåle forbi , men fandeme nej om det skulle stå i vejen for at opfylde en drøm for det her par.

Hver dag følte jeg at jeg overskred min grænse med de nåle, men inden jeg havde set mig om var det overstået, 12 dage fyldt op med hormoner og en masse tuderi over det mindste var slut, nu kunne jeg godt grine lidt af det hele, for det var jo faktisk slet ikke så svært …

Dagen for æg udtagningen. 

Jeg mødes med parret på hospitalet, vi er alle 3 spændte, vil det lykkes at få nogle gode æg ud eller har det hele været spildt.

Den kommende mor er med mig inde, hun skulle da have lov at se med på skærmen da æggene blev taget ud, det var med glæde og stolthed at dele den oplevelse med hende.

14 æg blev der taget ud… Yes !

2 dage skal vi nu vente, vente på den alt afgørende besked, om det er lykkes at befrugte nogle af de æg.

1 æg !! 1 æg var befrugtet, øv en nedslående besked, for hvad var chancen lige for vi kunne være så heldige at det lykkes første gang.

Alt det, også var der ingen æg at fryse ned.

Vi var ærlig talt ikke særlig optimistiske og jeg lovede med det samme, at lykkes det ikke, så tog vi bare en omgang mere.

Det tror jeg beroligede min modtager meget.

Dagen for æg opsætningen kom, nu skulle hvad vi kaldte guld ægget bare sætte sig fast.

Alt gik fint og nu var der bare at vente.. og vente.. 14 dage.

Pludselig fik jeg en besked.

Et billede af en ret så positiv graviditet test og med teksten, jeg tør ikke tro på det !

Men den var god nok.

Der var en baby på vej…

Første gang var lykkens gang, 1 æg var hvad der skulle til.

Sådan !! 

Lige omkring Valentins dag kommer der et sundt og rask barn til verden.

Min mission var lykkes, jeg havde hjulpet 2 mennesker med at blive mor og far, og hvor havde det i virkelighed ikke krævet ret mig af mig i forhold til dette smukke resultat.

I skal være velkommen til at spørge løs, jeg svare gerne så godt jeg kan, hvad enten du selv sidder med tanken om at blive donor eller du måske selv er i en situation hvor et donor æg er nødvendig for at opfylde jeres drøm om at blive forældre.

Kram Tina

Læs også Når drømmen bliver til virkelighed – skrevet af Kamilla som jeg donerede æg til <3

Jeg er også blog manager her på Fertilitetsliv.dk

I er velkommen til at følge min egen kamp i fertilitetsbehandling med min kæreste.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!