At fortælle det til venner og familie DEL 2

Blog opslag

Skrevet af Jegvilvaeremor

16 apr, 2020

Veninder

Mine tætteste veninder ved godt, at vi længe har snakket om hvornår det rigtige tidspunkt at blive gravid er. Derfor er det også naturligt for mig at fortælle dem, at vi ikke længere tager p-piller.  Vi snakker ofte om, at jeg er gravid lige om lidt – selvom det dog skulle vise sig, at sådan blev det ikke.

Mine veninder har fulgt rigtig godt med i vores forløb og de fleste har været virkelig forstående og taget hensyn til os. Jespers bedste veninde C har også vidst det hele tiden. Hun har været en rigtig vigtig person at fortælle det til, specielt for Jesper, da de nærmest er som søskende. Hun er fantastisk og har støttet os fra starten af. Jeg husker tydeligt hvordan vi snakkede om, at jeg kun have 3 p-piller tilbage og jeg var virkelig nervøs for at tage de sidste. Men hun har altid bakket os op og hun er helt fantastisk!

Kammerat i behandling

Jeg er en meget følelsesladet kvinde, som ofte bærer mine følelser uden på tøjet. Det var derfor tydeligt for en kollega, da jeg langsomt blev mere og mere indelukket, imens jeg blev mere og mere skrøbelig. Han er et åbent og ærligt menneske, og en person, som jeg føler mig rigtig tryg ved. Vi arbejdede ofte sammen, og det gav mig et frirum hvor jeg kunne snakke om alt der gik mig på omkring det ikke at blive gravid. Samt da jeg startede i behandling ved gynækologen. Han havde selv været det igennem med sin forlovede, og de var netop i gang ved IVF-behandling. Jeg kom længere og længere i fertilitetsbehandling og hver gang jeg var i tvivl om noget tyede til min kollega, som gjorde sit bedste for at give gode facts og gode råd om det hele. Hans forlovede svarede også på alt, og hjalp mig rigtig meget. De har fået en lille dejlig dreng i februar 2019 ved hjælp af IVF-behandling. Vi arbejder ikke sammen længere, men han er stadig en kammerat, som jeg ikke ville være foruden.

Jeg var egoistisk

Det første år vi prøvede var jeg ret egoistisk. Jeg havde fortalt det til mine veninder, min kammerat, min mor og et par kollegaer. Men jeg ønskede ikke, at J skulle fortælle det til nogen – ikke fordi han ikke måtte, men fordi jeg synes der var mange der allerede vidste det. Og jeg skammede mig over, ikke at kunne gøre det jeg er blevet skabt til – at blive gravid.
Da der var gået et år og vi begyndte i behandling ved gynækologen, begyndte jeg på hormoner – og dermed på nogle vilde humørsvingninger. Jeg kunne heldigvis godt selv se det, så jeg lod J fortælle det til en kammerat, så han havde nogen at brokke sig til – over mig. Det var vist kun fair med den opførsel jeg havde.

Åbenhed og ærlighed

I starten var jeg flov og jeg skammede mig over ikke at kunne blive gravid, over ikke at kunne give J hvad han ønsker sig allermest i verden. Efter vi fik åbnet op for folk og fortalt hvad vi gik igennem, har det været lettere at håndtere. Vi snakker gerne om det begge to, og vi er enige om, at vi ikke længere holder det skjult for nogen. J håndterer det virkelig godt og tager ingen sorger på forskud, hvor jeg derimod tænker 1000 skridt frem og når at blive ked af det 100 gange uden grund. Men at tale om det har været afgørende for, at jeg har kunne håndtere det og rumme den situation vi står i.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!