Når man er i behandling så fylder det RIGTIG meget og i perioder fylder det alt. Når der er noget man virkelig ønsker sig, så tænker man også meget på det. Når man så ikke kan få det, så tænker man endnu mere på det. Lidt kæk sammenligning kan være at når man er på kur og ikke må spise slik, så er det eneste man tænker på slik. Den tænker jeg de fleste kvinder kan nikke genkendende til. Derudover er det sindssygt hårdt at være i behandling. Fysisk skal kroppen igennem en masse hormoner, som min krop reagerer voldsomt på. Psykisk er det både hårdt fordi man er i denne situation, men også fordi hormonerne om noget påvirker humøret. Så det fylder altså rigtig meget i ens liv at være i fertilitetsbehandling.
Det råd man ofte får fra andre er ”Tænk på noget andet – så skal du nok blive gravid”. Folk mener det godt, og det kan være skide svært hvad andre skal gøre eller sige for at ”Hjælpe”. Et andet godt råd som mange i behandling får er ”Køb en hund”. Sagen er den at vi HAR en hund. Vi har lånt to køer og vi har også lige fået en kattekilling. Vi kan sgu snart åbne en mini Zoo. Men lige lidt har det altså hjulpet – Så nu har vi en helvedes masse dyr men ingen baby. Vi har i den grad også prøvet at tænke på noget andet. Vi er ved at bygge hele huset om. Vi laver vores have om. Vi holder pause fra behandling. Vi planlægger bryllup. Vi gør ved gud hvad vi kan for IKKE at tænke på det. Men stadig ingen baby. Det er da ingen hemmelighed at vi håbede, at jeg ville blive gravid helt naturligt hen over sommeren, mens vi holdte pause fra behandling. Især når vi nu slet ikke tænkte på det – Men selvom vi har gjort vores bedste for ikke at tænke på det. Så har vi altså ikke kunne slippe tankerne helt.
Vil i øvrigt lige skynde mig at skrive at man jo altså høre om dem der bliver naturligt gravide når de slipper ”jagten” på det. Min søster fik f.eks. hjælp til deres første barn, og så kom barn nr. 2 meget hurtigt efter og helt naturligt. Et sandt mirakel. Og det er ikke den eneste solskinshistorie jeg har hørt – så det ER et godt råd at lade vær med at tænke på det!
Nu er sommeren forbi og efteråret byder på en ny omgang behandling. Jeg ville virkelig lyve hvis jeg sagde jeg så frem til det. Men vi må op på hesten igen – samtidig med vi prøver tænker på noget andet.
/Misse
0 kommentarer