Det var stort, rigtig stort! I Maj 2014 smed jeg præventionen langt væk, vi skulle endelig starte vores egen familie. Vi var begge spændte og var sikre på at det skete hurtigt, vi var jo sunde og raske begge to. Det blev juli og min menstruation kom ikke, min første tanke var faktisk at jeg allerede var blevet gravid, jeg kunne mærke en helt masse Down there, jeg synes også jeg havde fået ømme babbere, jojo jeg er helt sikkert gravid! Testen sagde desværre noget andet og jeg blødte få dage efter, nå op på hesten igen, så at sige;)

Jeg var ikke helt tilfreds med at min cyklus var så lang, jeg havde jo været vant til at den kom på pletten (det gør den jo når man er på P-piller), dog var jeg godt klar over at den kan blive uregelmæssig efter P-pillestop, kroppen skal jo finde sig selv. Min næste cyklus blev ikke bedre, tværtimod. Jeg blødte først 3.5 måned senere, heller ikke gravid denne gang. Til gengæld fik jeg købt mig fattig i ægløsningstest der aldrig blev positive og graviditetstest som sjovt nok så ligesådan ud (fik jeg sagt at man faktisk bliver afhængig af at tisse på sådan en pind? Det er komisk og sørgeligt på samme tid!).

Nu var vi sidst i oktober og samtidig med at jeg blev utålmodig blev jeg også en smule mistænksom, jeg oprettede mig på diverse anonyme babysider for at søge efter svar. Flere fortalte at det var helt normalt med en uregelmæssig cyklus (Tell me something I don’t know?!) andre skrev at det var helt normalt at der gik op til et år før man opnåede en graviditet, (ja okay..) Men jeg stødte også på flere steder hvor de nævnte PCO/PCOS og så begyndte Google helvede.

Uregelmæssig/manglende menstruationer, hovedpine, tendens til øget fedt omkring mave og lår, svært ved vægttab, træthed, uren hud, stor trang til søde ting, BARNLØSHED (specielt den sidste gjorde ondt at læse. Der var RIGTIG mange af de eksempler der passede på mig, det skræmte mig ekstremt meget.

I november bestilte vi tid hos lægen med henblik på udredning af PCOS, normalt skal man have forsøgt i et år før lægen vil gør noget, men vi har en enormt sød læge og han kunne sikkert høre panikken i min stemme over det her PCOS halløj. Vi kom hurtigt i gang, der blev taget sindssygt mange blodprøver, jeg lyver ikke når jeg fortæller jer at damen fyldte 16 glas, jeg var helt ør bagefter! Jeg aner ikke hvad halvdelen af prøverne var til, men der bliver blandt andet målt testosteron, estradiol, prolaktin, Fsh og en helt masse andet. Mine blodprøver var faktisk rimelig normale, der var ikke de store udsving.

Man bliver også ultralydsscannet (det var utroligt grænseoverskridende at smække benene i vejret deroppe, jeg har med vilje undgået gynækologiske undersøgelser hele mit liv!!) Status var at mine æggestokke var fyldt med follikler (ægblærer) bittesmå follikler sad på perlerækker på begge æggestokke. Efter fik jeg af vide at jeg helt sikkert havde PCO bare udfra scanningen (de havde på daværende tidspunkt ikke fået svar på mine blodprøver). Efter at have fået bukser på så var jeg nærmest på vej ud af døren, jeg fik overhovedet ingenting at vide om PCO, hun gav mig en brochure og sagde at jeg bare skulle kontakte egen læge når jeg ville have børn! Okay jamen tak..

Jeg kørte hjem til min kæreste og fortalte det hele og gik derefter ind i sengen og stortudede af ren afmagt. Jeg var så ulykkelig over den her besked og kunne slet ikke se mig ud af hvordan det skulle lykkes at få børn (heldigvis er de meget dygtige I dag). Min kæreste er super god til at trøste mig når jeg farer derud hvor jeg ikke kan bunde og han fik hevet mig tilbage og forsikrede mig om at det nok skulle lykkes nu vi kunne få lidt hjælp. Efter at par dage hvor jeg havde sundet mig fik jeg fornyet håb, vi ringede til lægen og han sendte en henvisning til fertilitetsbehandling, nu skulle vi bare vente.

Fortsættelse følger..

Tak fordi du læste med<3