I mit første blog indlæg vil jeg fortælle vores historie fra den startede og til nu. Det bliver den korte udgave, da jeg ellers nok ville kunne skrive en bog på tykkelse med Den uendelige Historie.
Vi har været igennem fire omgange ICSI, første omgang var på Roskilde hospital. Dette blev afblæst inden vi nåede til ÆU, da jeg ikke reagerede på behandlingen med hormonet Rekovelle.
Fedt, vores rejse begyndte med en kæmpe nedtur. Den blev efter kort tid meget værre.
Vi fik besked om, at klinikken i Roskilde skulle nedlægges og sammen med klinikken i Holbæk, blive til en helt ny klinik i Køge. Jeg blev slået ud, for hvad nu med MIG og mine drømme!
5 lange måneders ventetid, før vi igen blev tilmeldt behandling. Denne gang med opstart på klinikken i Holbæk.
Blev stimuleret med Menopur i lav dosis pga min høje AMH. Mine æg voksede langsomt men vi endte med at få taget seks æg ud. Desværre klarede kun et enkelt æg sig videre til blastocyst stadiet og blev lagt retur. Det endte med en biokemisk graviditet.
Tredje forsøg blev igen med Menopur. Denne gang samme dosis som sidst og vi endte med syv æg. Historien gentog sig og kun et æg klarede den til blastocyst stadiet. Det endte med en negativ blodprøve.
Fjerde og sidste forsøg blev startet op af en læge, som syntes, at vi skulle prøve øge dosis af Menopur for få nogle flere æg ud.
Jeg blev sat ind i hvilke gener, jeg evt ville opleve og blev også forberedt på at forsøget nok vil ende i totalfrys, hvis den øgede dosis af Menopur havde effekt.
Jeg sagde ja til det hele, da jeg ikke følte, at de sidste forsøg havde været tilfredsstillende og jeg startede op på 300 ie Menopur.
Ved scanningen på femte dagen var der 19 follikler større end 10 mm. Lægen var ganske tilfreds ,så vi forsatte behandlingen.
Vi kom til dagen for ÆU og jeg glædede mig som et lille barn til juleaften. Mit underliv føltes så tungt og ømt, så jeg glædede mig virkelig til at få lettet denne følelse.
Vi fik taget 25 æg ud og jeg tudede af glæde. Jeg kunne slet ikke forstå det. Og så begyndte de fem lange dage med at vente på svar, hvor mange havde klaret den til blastocyst stadiet og kunne fryses.
Den dag de skulle ringe står stadig helt klar for mig i hukommelsen. Jeg havde ikke lyst til at stå op. Tænk, hvis de nu ringede med dårligt nyt. Jeg blev i sengen, hvis nu der var dårlig nyt, klar til at tude. Tik tok tik tok, sekunderne føltes som år, tiden sneglede sig afsted inden telefonen ringede.
Jeg turde ikke tage den men M fik mig til det. Det var laboranten og hun lød glad. Lyder man glad, hvis man skal overbringe dårlige nyheder ?? Tankerne drønede rundt i hovedet på mig, jeg kunne lige akkurat samle mig til at få fremstammet mit CPR nummer.
Det var godt nyt. Hele 10 blastocyster, i god kvalitet, var blevet frosset ned, jeg måtte have hende til at gentage den besked – for jeg troede ikke på hende.
Jeg begyndte at græde, denne gang af ren euforisk glæde. Selvom jeg smilede over hele femøren, nåede jeg at gøre M nervøs. Den nervøsitet blev hurtigt vendt til en kæmpe fælles glæde, hvor vi delte vores tårer.
Behandlingen i næste cyklus med vores første fryseæg, endte med en negativ blodprøve. Hvordan forsøget med vores andet fryseæg gik, vil jeg fortælle dig i mit næste blogindlæg.
Hej for nu.
0 kommentarer