Mit navn er Lene, jeg er 33 år gammel og kærester med Kim på 31.
Vi har været kærester i over 3 år og jeg vidste hurtigt, at han skulle være far til mine børn.
Men da han allerede havde en datter fra et tidligere forhold havde han ikke ligeså travlt som jeg (jeg har været klar siden jeg var 15, og synes derfor at jeg havde ventet LÆNGE nok!) Efter halvandet år, i december 16 ringer han hjem fra julefrokost (måske lettere beruset) og siger. “Nulle vi skal sgu lave den baby- vi skal ikke vente mere så lad vær med at starte på din næste pakke p piller” og så lagde han på… og det var vores start på noget vi troede ville gå stærkt, men vi blev hurtigt klogere. 
Over 2 år efter, 2 spontane graviditeter som endte som MA i hhv. uge 11 og uge 9, 2  negative inseminationsforsøg står vi her senere, og ingen baby rigere. Så tæt på og alligevel så langt fra! Vi har været i fertilitetsbehandling siden maj 18, vi er blevet undersøgt på kryds og tværs. Uforklarligt barnløse er ”diagnosen” pt.
Jeg har fundet meget håb og trøst i de andre skønne pars beretninger. Derfor håber jeg at kunne være med til at bryde tabuer, snakke om de mørke og forbudte tanker, og ikke mindst snakke om de ting, som kan være svære mens man er i fertilitetsbehandling.