Efter kun 3 måneder blev vi igen gravide på normal vis
Efter den spontane abort skulle jeg lige komme mig både psykisk og fysisk. Men vi var egentlig hurtig ovenpå igen og arbejdede videre på vores projekt baby.
3 måneder efter den spontane abort, udeblev min menstruation igen. Jeg besluttede mig for, at se tiden lidt an, så jeg tog ikke en graviditetstest lige med det samme.
Da jeg var gået en uge over tid besluttede jeg mig for at teste, der var 2 meget tydelige streger. Jeg var gravid igen. Vi tænkte, at vi ikke kunne abortere igen, det var sådan noget der kun skete en gang her i livet, at man var så uheldig.
Så vi var vildt glade og meget mere forberedte på, at skulle være forældre for nu havde vi ligesom fået tænk tingene igennem fra sidste gang hvor vi mistede.
Jeg gad ikke tage til lægen for de testede også bare med en graviditetstest, så det var der ingen grund til.
Da jeg var 5+2 begyndte jeg at få nogle jag i siden, det var virkelig ubehageligt. En nat havde jeg så ondt, at jeg blev tvunget til, at tage smertestillende for at holde det ud. Jeg kontaktede lægen dagen efter og fik fat i sekretæren. Hun fortalte mig at det var meget normalt og sagde det var ligamentsmerter. Jeg fortalte hende, at jeg virkelig havde ondt og jeg ikke synes det føles rigtigt. Hun spurgte om jeg var begyndt at bløde, det sagde jeg nej til. Hun sagde at jeg jo ikke havde været gravid så langt før, så jeg vidste jo ikke hvordan det skulle føles, jeg kunne jo kun give hende ret. Jeg kunne ikke gå på arbejde fordi jeg havde så mange smerter. Om natten begyndte det virkelig at gøre ondt og jeg kunne ikke holde det nede med smertestillende. Jeg sad på toilettet det meste af natten og borede min negle ind i muren, jeg havde så ondt at jeg ikke kunne råbe efter min kæreste og tårerne løb bare ned af mine kinder.
Det er en smerte der er svær at beskrive, den var fuldstændig umenneskelig.
Jeg kontaktede igen lægen og fik fat i sekretæren og bad med det samme om at talte med min læge. Min læge sagde jeg skulle komme med det samme.
Min kæreste og jeg kørte direkte derned, jeg kunne nærmest ikke gå. Da jeg skulle sætte mig gav det et jag hele vejen op gennem mit underliv, det føltes som om der var en der jagede en kniv direkte op igennem mig, jeg har aldrig følt så voldsom en smerte. Hvis det var sådan her at være gravid skulle jeg aldrig være gravid igen….
Fortsættes…
0 kommentarer