Da jeg så de to streger første gang..

af | januar 9, 2019 | 2 Kommentarer

Vi har været sammen i over 3 år nu, men allerede ved en af de første dates vidste jeg, at ham og jeg skulle blive gamle sammen. Han havde en datter fra et tidligere forhold på dengang 4 år, og når jeg så dem sammen så blev jeg helt varm om hjertet. Faderen til mine børn var langt om længe fundet.

Jeg var klar til at få børn med det samme, men Kim havde brug for at være mere sikker, idet han allerede var gået fra datterens mor. Vi aftalte, at når vi havde været sammen i et år så ville vi så småt begynde… Men da vi nåede august 2016 var Kim ikke helt klar endnu… Det tog hårdt på mig, da jeg følte, at det var en afvisning af mig. Vi fik snakket om det og aftalte at begynde engang i det nye år. MEN den 2 december 2016 ringede han, halv beruset, hjem fra en julefrokost og sagde ”Nulle jeg har snakket med drengene om det, og VI skal da lave den baby. Vi skal ikke vente mere så lad vær med at starte på din næste pakke p-piller” <3, og så lagde han på. Jeg skulle have været begyndt på p-piller dagen efter, men pakken blev smidt i skraldespanden, og projekt baby blev skudt i gang… - et projekt som vi ikke havde troet ville tage så lang tid, men vi blev klogere.

Jeg læste side op og side ned i forhold til hvad og hvordan de anbefalede folk at leve, som ønskede at blive gravide. Jeg tog alle råd alvorligt og i 6 måneder stoppede jeg med at ”leve”. Jeg skar alt der gjorde mig glad fra. Jeg stoppede med at få farvet hår, lavet negle, drak ikke koffeinholdige drikke, spiste ikke varmebehandlet mad etc… Men al det samme. For der skete stadig ikke noget.  Menstruationerne kom igen og igen, og testene var stadig negative..

Jeg kontaktede derfor egen læge. Hun kunne hurtigt sætte sig ind i vores situation og mine frustrationer, og grundet min alder sagde hun : ” hyg jer i sommerferien og sker der ikke noget så laver vi en henvisning”. Lettet og fortrøsningsfuld gik jeg der fra.

Skæbnen ville, at jeg 5 dage inden vi skulle have snakket med lægen fik de famøse, fantastiske ja helt igennem vidunderlige og livsændrende 2 streger… Jeg husker det stadig som var det i går. Jeg havde fire dage forinden taget en test, da jeg havde brystspændinger og muren i underlivet, men resultatet var negativt. Derfor kunne jeg heller ikke tro mine egne øjne, da jeg søndag aften inden jeg skulle i seng, og skulle have haft min menstruation, for sjov tog en test.

Det næste citat er taget direkte fra min dagbog (som jeg har lavet under begge mine graviditeter, for at have noget at se tilbage på).

D. 16.07.17 (4+1)

I dag skulle jeg have haft min menstruation, men den kom ikke. Jeg lagde tingene frem til i morgen, men inde i mig var det et eller andet der sagde- tag en test. – så det gjorde jeg <3. Og der var 2 streger… Det er så vildt. DER ER 2 STREGER!!!! Jeg sad lidt for mig selv på toilettet. Lettet, lykkelig, ængstelig, ja jeg blev overvældet af følelser. Jeg vækkede straks Kim, som hurtigt fattede hvad de 2 streger betød. Han kiggede på mig, omfavnede mig og…

Vi forsøgte at sove, men det var slet ikke til. Vi var sååå glade. Intet kunne slå os ud. Vi snakkede om alt det der nu skulle komme til at ændre sig (Når du kommer til verden) JEG ER GRAVID… VI SKAL HAVE EN BABY! <3

Ugerne gik, testene blev mere og mere positive, og min angst steg mere og mere. Jeg havde ingen anelse om at min graviditet ville ende i en abort på noget tidspunkt, men min ængstelse gjorde at jeg bestilte en tryghedsscanning i 5+2.

23.07.17 (5+2)

DU HAR DET GODT <3<3<3<3

I dag har jeg for første gang set dig. Wauw. Jordemoderen puttede det der klistrede stads på min mave, og der var du. Selvom du mere ligner en alieneller et fantasi dyr, så var det dig<3 Hvor er det bare fantastisk. Desværre var der ikke hjerteblink, men det havde jeg heller ikke regnet med da jeg kun er 5+2. Din far har været ude og fulde sig og har sagt til det alle vennerne… Han glæder sig meget til at vi skal være en familie. Det er så stort- vi skal være forældre!!! Mormor og morfar har ingen ide om at du ligger inde i min mave- jeg kan ikke vente med at fortælle dem det…

Selvom vi havde aftalt ikke at sige det til nogen så kunne vi ikke holde vores mund. Vi havde lyst til at råbe det ud til hele verden. Og set i bakspejlet er jeg glad for at vi gjorde. Vi var nemlig ikke alene med vores sorg. Vi behøvede ikke at gøre det til et tabu og det viste sig at mange af vores venner faktisk også havde mistet. Jeg begyndte at kunne mærke hvordan min krop forandrede sig, jeg havde det godt, men jeg var lykkelig uvidende.

Da min kærestes mor igen blev syg valgte vi i uge 11 (2 uger indennakkefold), at tage en scanning. Måske der var noget overtroisk i det, men vi ville give hende et scanningsbillede og sige at hun skulle kæmpe videre for hun skulle være farmor.

Jeg bestilte derfor en tid på en privat klinik. Kim tog med. Vi kom op til scanningen jordemoderen var sød og imødekommende. Hun fortalte mig at jeg så fantastisk ud og jeg fortalte hende også at jeg havde det godt trods lidt træthed. “Nå Lene skal vi så tag et lille kig på jeres lille baby” ... hun puttede gelen på min mave, men kort tid efter var det forbi. Min verden gik i sort.

25.08.2018 10+0

I dag sluttede vores drøm. I forgårs var vi til scanning- en scanning der burde være lykkelig og vise at dit lille hjerte slog. Desværre gik det ikke sådan. Vi fik i stedet at vide, at væksten var gået i stå i uge 6+2. Jeg kom på akutlisten, men det tog sååå lang tid at jeg blev dårlig og måtte have lagtdrop. Da det blev min tur, blev jeg lagt i narkose mens indgrebet blev foretaget. Da jeg vågnede sååå græd jeg. Jeg vidste godt at det var slut… Maven var der ikke længere nogen grund til at gå og ae- men det var bare blevet en vane. Selvom jeg rent rationelt godt ved at du ikke ville have overlevet- så gør det simpelthen sååå ondt. Mit hjerte det smerter. Et tab som er ubeskriveligt,- en masse knuste drømme. Jeg føler mig så tom, og det hele føles bare så meningsløst. Hvorfor skulle vores lykke rives bort? Hvad har vi gjort? Jeg tror ikke, at jeg vil skrive mere, men i stedet lade det være en proces og forhåbentlig så vender denne smerte snart til en babylykke- ikke dig- men en anden baby”…

Jeg lærte dengang at to streger ikke nødvendigvis  er lig med et barn. Det tog 12 måneder før jeg igen stod med en positiv test.

-Fortsættelse følger…

2 Kommentarer

  1. Trine Maria Kjærnø

    Øv føler med dig
    Har selv lige været igennem noget lignende. Vores stoppede også sin udvikling 6+2!
    Håber du har en masse omkring dig, som kan støtte og lytte til dig hvis du får brug for det❤️ Varme hilsner herfra

    Svar
    • Lene

      Mange tak ❤️ Jeg er ked af, at du også har skulle igennem den tur- det er så unfair. Jeg håber at vi begge snart får vores baby drøm til at gå i opfyldelse ❤️

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest