Den bristende GUL

Blog opslag

24 jun, 2020

Efter min grimme oplevelse fra min første GUL, fik jeg undersøgt min sidste æggeleder med en gennemskylning og ultralydscanning, som viste at der var gennemgang, og æggestokkene så nu fine og helt normale ud, så kost ændringen havde hjulpet på min PCOS! De sagde på sygehuset, at jeg kun behøvede at forsøge på en naturlig graviditet i et halvt år, før jeg kunne komme i fertilitetsbehandling. Den besked gjorde mig ret glad, for jeg følte lidt, at jeg fik et forspring. Jeg skulle ikke som alle andre, kæmpe uden hjælp i et helt år.

Baby drømmen var jo stor og det havde den været længe!!

Det var vildt at tænke på. På trods af forsøg på en naturlig graviditet, skete der ingenting. Tankerne om en ny naturlig graviditet, var så godt som umulig efter endnu 5 år var gået. Ligesom det passede allermest dårligt, fik jeg endnu engang en besynderlig pletblødning. Jeg trænede en del og begyndte at få nogle små niv, når jeg lavede maveøvelser. Jeg kendte smerten og mærkede straks en panik i mig. Jeg tog en test som endnu engang viste positiv, i en single periode i mit liv. Endnu engang kørte tankerne rundt i mit hoved. Er den der mon denne gang? Jeg kendte jo til fare signalerne, så jeg kunne ikke rigtig være glad for de to streger.

Jeg blev henvist til en gynækolog med det samme, som scannede mig og som sendte mig videre til blodprøve på sygehuset, da der ingen graviditet var at se på scanningen. Den ene uge efter den anden gik med scanninger og blodprøver. Scanningerne viste ingenting og HCG blev ved med at stige på blodprøverne. Tankerne og følelserne kørte derud af. Der blev regnet godt og grundigt på HCG’et, men prøvede alligevel, at holde igen på glæden og forholde mig realistisk. Til sidst kunne jeg ikke vente mere, jeg måtte have noget afklaring, så jeg betale mig fra en 3D scanning, hos en anden gynækolog. Der var ikke så meget at se, på trods af at jeg skulle være i graviditetsuge 8.

Gynækologen syntes dog alligevel at have set noget som gjorde, at han mistænkte en graviditet udenfor livmoderen. Jeg tog tilbage til min egen gynækolog næste dag, viste ham billederne og fortalte, hvad 3D gynækologen havde fortalt og set. Jeg blev henvist til sygehuset, og fik en tid et par dage efter. Jeg kom ind på sygehuset hvor jeg blev undersøgt. Scanningen viste, at der nok var noget i min venstre æggeleder, så jeg blev indlagt til observation med henblik på operation om formiddagen næste dag. Jeg fik mit armbånd på, fik udleveret deres hvide sygehus tøj, fik taget HCG blodprøve, fik lagt drop i tilfælde af æggelederen skulle briste, og fik vist hvilken stue jeg skulle være på. Jeg havde det egentlig fint nok, så jeg satte mig ude på gangen og snakkede med en veninde, så vi ikke forstyrrede de andre syge inde på stuen. Hyggen varede kun kort, for der kom pludselig en underlig fornemmelse i maven. Jeg følte jeg havde en masse luft i tarmene som trykkede og som jeg ikke kunne komme af med. Smerterne tog til og til sidst sad jeg helt spændt op og stiv i koppen.

Min krop rystede, jeg fik koldsved, sygeplejerskerne kom i en fart. Min æggeleder var sprunget, og jeg skulle på operationsbordet hurtigt! Jeg fik et skud morfin, som gjorde mig mere dårlig end smertedækket. Der blev kørt en seng hen til mig, så jeg kunne lægge mig på den. Jeg havde svært ved, at følge med i hvad der skete omkring mig. Sygeplejerskerne kæmpede for at tage en livsnødvendig blodprøve på mig, før jeg kunne komme ned til operationen. Mine blodårer træk sig fuldstændig sammen, så de forsøgte både i hænder, arme og fødder uden held. Efter en hel time i smerter og 5 skud morfin uden virkning, kom der en anæstesilæge som stak mig direkte i pulsåren for, at få den nødvendige blodprøve, og så blev jeg kørt hurtigt videre. Endelig!

Jeg fik noget stærkere smertestillende, så jeg kunne få ro på kroppen, jeg fik tøjet af og så blev jeg lagt i narkosen. Sikke en lettelse og befrielse. Under operationen havde jeg en hel liter blod i maven, som blev fjernet sammen med den sidste æggeleder. Da jeg vågnede kl. 22, havde en sygeplejerske heldigvis viden nok til, at fortælle mig, at operationen var gået godt, så jeg roligt kunne få sovet til næste dag, hvor jeg skulle høre det hele fra lægen. Denne gang var jeg mindre ked af det end første gang. Tanken om at jeg faktisk var blevet steril gjorde ondt, men på en måde også tryg. Nu kunne det da aldrig ske igen. Forfærdelig oplevelse. Kun kort tid efter operationen, møder jeg min kæreste M. Læs mere i kommende blog indlæg..

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Min første GUL

Min første GUL

Efter mit besøg hos lægen, tog jeg af sted til sygehuset. Jeg havde ringet til min søster, som...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!

Sædbanker