Dårlig samvittighed er for mig en af de værste bivirkninger ved livet som ufrivillig barnløs. Den findes i mange afskygninger og æder mig op indvendig. Noget af den dårlige samvittighed vil jeg beskrive for jer herunder.

Den dårlige samvittighed for mine omgivelser

Når man ikke kan få noget som andre har, bliver man ofte misundelig på dem. Hvis naboen får en ny lækker bil, er man lidt misundelig hvis man selv kører en gammel spand. Hvis den ting de får så er noget alle burde kunne få – nogen ville endda kalde det en menneskeret, bliver misundelsen endnu større. Min opfattelse er, at misundelsen er værre for kvinder end for mænd -måske mest når vi snakker børn, hvis vi tager eksemplet med bilen er det nok mest mænd 😉

Jeg er ikke stolt af at sige, at når jeg ser opslag på Facebook om at nogen er blevet gravide, bliver jeg selvfølgelig først glad på deres vegne, men den glæde bliver hurtigt overskygget af en grim misundelse. Det handler på ingen måde om, at jeg ikke ønsker dem glæden ved at blive forældre, men fordi det er endnu en påmindelse om, at jeg ikke selv har opnået det.

Et af vores vennepar blev gravide efter vi havde prøvet 6-7 mdr. Vi var faktisk lige startet i behandling. Samtidig blev en af mine kollegaer, som jeg havde fået et nært forhold til også gravid. Da venneparret fik deres smukke lille pige med hjem, skulle vi selvfølgelig på barselsbesøg. Min mand elsker babyer, så han var helt opslugt af at sidde med denne smukke, skrøbelige, lille skabning. Jeg selv kunne ikke få mig selv til at røre hende. Jeg fik en knude i maven bare af, at kigge på hende. Jeg vil gerne endnu engang understrege, at det på ingen måde har noget at gøre med hverken forældre eller barn – det kunne lige så godt have været en fremmed på gaden. Men for helvede hvor gjorde det ondt! Det der faktisk gjorde mest ondt var at se glæden i min mands ansigt, da han sad og kiggede på hende og vide, at jeg måske aldrig kunne give ham denne glæde. Der gik faktisk 8-9 mdr., før jeg var i stand til at røre og holde babyen uden at føle jeg blev kvalt i dårlig samvittighed og selvbebrejdelse.

Man føler sig som jordens mest usle menneske

Ovennævnte tanker burde være forbudte at have! Det burde være forbudt at ønske sig noget så meget, at man ikke kan være oprigtig og længerevarende glad for andres lykke. Det kan godt være, det gør ondt for udefrakommende at læse, men jeg kan love jer det gør endnu mere ondt at føle følelsen og have tankerne selv.

Jeg anser mig selv for et nogen lunde almindeligt empatisk og sympatisk menneske uden psykopatiske træk, men første gang jeg havde disse følelser og tanker, var jeg et opkald fra at indlægge mig selv på den lukkede for psykopatiske træk. Jeg synes det var direkte pinligt!

Så pinligt, at jeg faktisk ikke turde fortælle nogen om tankerne. Selvom de kom første gang for 1 ½ års tid siden, er det faktisk kun et par mdr. siden jeg fortalte dem til min mand. Jeg sagde det højt for første gang. Jeg havde lært, at det var en tanke jeg ikke sad med alene. Jeg havde nemlig læst et blogindlæg fra en af de andre skønne bloggere, hvor hun beskrev præcis den forfærdelige tanke jeg havde troet var psykopatisk.

Om at miste kontrollen

Jeg voksede op i et meget tumult hjem med 2 krævende plejebørn, og vidste aldrig om dagen var god eller dårlig og lige meget hvordan den startede, kunne den vende i løbet af 1 sek. Jeg har derfor en kæmpe trang til kontrol. Jeg har brug for at være i kontrol for ikke at være i konstant alarmberedskab. Jeg er stædig og ambitiøs, så hvis jeg gerne vil opnå noget – så sørger for at opnå det lige meget hvad det kræver. Men lige i forhold til denne verden er man efterladt uden den mindste kontrol! Jeg kan ikke kontrollere hvornår jeg bliver mor – og om jeg overhovedet bliver det! Jeg kan ikke løbe 10 gange nøgen rundt om et sygehus og så vupti, så røg der lige et foster i min livmoder – jeg kan absolut ingenting gøre fra eller til. Jeg kan følge en masse anbefalinger om kost, minus alkohol, minus røg, vitaminer osv., men det gør mig altså ikke gravid!

Jeg tror min dårlige samvittighed bliver forstærket af, at jeg absolut ingen kontrol har. Jeg burde kunne lave en baby, men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke kontrollere så vigtig en del af mit liv. Derfor kan jeg ikke sige, hvorfor de kan lave et barn og vi ikke kan.