´Mange kvinder, der er i fertilitetsbehandling, gør sig tanker om sin alder, fordi det desværre er en afgørende faktor for, om projektet kan lykkes.

”Du er jo stadig ung”.

Lægens ord falder, mens jeg står bag forhænget i klinikken og er ved at tage bukser på.

Hun har måske fornemmet min bekymrende mine, eller også er det en eller anden form for standardoptimisme, som gør, at jeg sommetider får lyst til at proppe en sammenkrøllet papirskugle ned i halsen på sygeplejersken eller lægen, så han eller hun tier stille (undskyld). For bemærkningen, der sammen med ’det ser fint ud’ ofte falder til konsultationer kan man godt blive lidt træt af, når nu alt ikke er fint ( for så ville jeg vel være gravid), og man indeni føler, at udløbsdatoen nærmer sig.

Jeg er 36 år i dag. Da jeg stod bag forhænget, var jeg et år yngre. Jeg får stadig at vide af lægerne, at jeg er ung, og at ”der er masser af tid”.

Det er ikke, fordi jeg ønsker at kritisere lægen eller sygeplejersken, men jeg synes alligevel også, det indeholder nogle selvmodsigelser.

De hårde facts

Ved 35 år siger statistikkerne, at det er sværere at blive gravid – nogle klinikker tager endda ekstra betaling for behandling, hvis man er over 35, og man fryser ikke ubefrugtede æg ned til senere brug, hvis man er over 35. Derudover er det et faktum, at risikoen for abort og kromosonafvigelser stiger, desto ældre man bliver.

Nok derfor virker de velmenende ord fra lægen tomme. Og masser af tid? Tja, hvis man ønsker mere end et barn, er ordene svære at tage ind.

Selvbebrejdelser

I dag er vores samfund præget af nogle forventninger om, at vi helst skal nå at få børn inden de 30 eller kort derefter. Derfor kan det være svært ikke at dunke sig selv i hovedet med selvbebrejdelser om, hvad jeg kunne have gjort anderledes.

Jeg ville da ønske, jeg havde mødt min fantastiske mand noget før i livet. Sådan blev det desværre ikke. Jeg var lige fyldt 33, da han stod der. Skulle jeg have fået børn med en tilfældig, hoppet på ekskæresten eller være blevet solomor? Nej, det var ikke noget for mig. At blive mor er for mig at kunne dele det med en, jeg elsker.

Skæringsdato 

Måske er jeg reelt set virkelig ung i lægen eller sygeplejerskens øjne. For i Danmark er der jo mulighed for fertilitetsbehandling, til man er 46 i det private. Så en kvinde ældre end mig i fertilitetsbehandling, vil synes, at JEG ER UNG. Alligevel føler jeg, at jeg har overskredet en eller anden form for skæringsdato, da jeg fyldte 36 for nogle måneder siden.

Jeg misunder ikke kvinder, der bliver mor i deres tyvere. For jeg er også glad for alt det, jeg har nået at opleve, bl.a. har jeg set store dele af verden, og rammerne er 100 pct. på plads. Men jeg ville da gerne være blevet mor omkring de 30, så presset havde føltes mindre, end det gør nu.

Hver måned, man må springe over mellem behandlinger, føles som spild af tid. Og det skriger TIK TAK TIK TAK til himlen.

Håber på fryseæg

En fertilitetslæge fortalte mig for et par måneder, at mange Harvard-universitetsstuderende i USA i dag får frosset deres æg ned til senere brug, ’så de ikke ender som dig’ (av). Måske kan man forestille sig, at det også bliver mere udbredt (og billigere) herhjemme om nogle år, og at alder dermed ikke bliver så vigtig en faktor for kvinder som nu. Det kunne jeg godt håbe på for fremtidens generationer.

Imellem tiden lader jeg så som om (på de gode dage), at lægen eller sygeplejersken så har lidt ret i, ’at jeg stadig er ung’. Den dag, babyen forhåbentlig kommer, kan egne og andres tanker om alder alligevel være helt lige meget.