Den konstante dårlige samvittighed…

af | juni 13, 2018 | 0 Kommentarer

Den konstante dårlige samvittighed…

Den dårlige samvittighed – noget jeg tror alle i fertilitetsbehandling kan nikke genkendende til i større eller mindre grad…!

For mit vedkommende fylder den rigtig meget! Jeg vil faktisk mene, at den er konstant – selvom jeg virkelig forsøger at arbejde med den, da den er en tilbagevendende stressfaktor for mig. Men inden jeg vil fortælle, hvad jeg indtil nu har gjort for at forsøge at komme den til livs, så vil jeg først fortælle om, hvordan samvittigheden fylder i mig:

Først og fremmest ramte den dårlige samvittighed mig, da det er mig der har PCO og er “skyld” i, at vi ikke kan få børn på naturlig vis! Den dårlige samvittighed overfor min skønne kæreste er den, der stikker allermest i mig – tænk at jeg ikke engang kan give ham det, en kvinde skal kunne…!!

Efter at have mærket denne dårlige samvittighed, så rammer den næste dårlige samvittighed mig, som er alle de gange jeg slæber min kæreste med til behandlinger, scanninger, mm… Det er ikke lidt jeg render til kontrol, og han er rigtig god til at deltage i så meget af det, han kan! Vi har 80km hver vej til behandling. og det er rigtig meget tid, der går med det… Tid hvor vi skulle have nydt livet – og ikke spildt på sygehuse med dårligdom og frygten for negative svar!

Dernæst rammer den dårlige samvittighed mig over det hormon-monster, jeg er blevet! Jeg er til tider frygtelig og kan slet ikke styre mit humør og temperament. Min kæreste må ligge ører til virkelig meget, hvor jeg er fuldstændig ude af kontrol! Derudover er der alt min træthed og samtidig alt det ubehag, der følger med medicinen, som han også hele tiden skal se og høre på…

Når så den dårlige samvittighed omkring min kæreste begynder at lægge sig, fordi han prøver at berolige mig, så rammes jeg af den dårlige samvittighed over for mit arbejde! Med alle de scanninger osv, så kræver det mange dage fri, hvor der skal vikardækkes for mig. Jeg har endda været så heldig at nå at få en paragraf 56, som jo betaler mit fravær – men den dårlige samvittighed over at lade mine kollegaer i stikken alene med mere arbejde er frygtelig – trods det, at det ikke koster min arbejdsplads noget!

Når så både dårlig samvittighed overfor kæreste og arbejde har lagt sig, så melder den dårlige samvittighed sig i alle almene gøremål! Spiser jeg rigtigt, er det PCO-venligt, løfter jeg noget der er for tungt, arbejder jeg for meget, får jeg sovet nok, er min krop stresset, og meget meget mere af den slags… Denne dårlige samvittighed og dette virvar af tanker ligger som en konstant skygge over alle de ting, jeg gør eller overvejer at gøre…

Så kommer det til familie og venner! Jeg må gang på gang melde afbud til hygge og festligheder – enten skal jeg til scanning eller også magter jeg det bare slet ikke.. Der har været en del afbud til sociale ting – og det piner mig, da de ikke ved, hvorfor jeg melder afbud… (Vi har ikke fortalt om vores fertilitetsbehandling til særlig mange!)

Sidst men ikke mindst er der den dårlige samvittighed over konstant at have dårlig samvittighed – da jeg jo ved, at det er en stressfaktor, som bestemt ikke gavner mig og vores store ønske om at blive forældre… Hvordan man kommer den til livs, er mig stadig en gåde…?

Som I nok kan læse jer til, så er det gået hen og blevet et problem for mig med den dårlige samvittighed. Det er en daglig kamp – at jeg skal forsøge at lægge tankerne væk… Jeg har endnu ikke fundet noget, der rigtig virker! I magtesløshed har jeg forsøgt mig med akupunktur og mindfulness – men det der nok virker allerbedst er en gåtur helt alene, eller også er det de gode snakke med min kæreste og mine forældre, som kan få mig tilbage “på jorden” igen <3 Det skal dog siges, at akupunktur var enormt afstressende – og jeg overvejer (efter en pause), at starte op med det igen!

Til alle jer der kan nikke genkendende til noget af det, jeg beskriver, så skal I vide, at I er ikke alene! Jeg kan blive ved med at “dunke” mig selv oveni hovedet med min dårlige samvittighed, men jeg ved aller inderst inde, at det absolut ikke hjælper mig.. Jeg kæmper hver dag for ikke at lade det overskygge alt jeg gør og er – og jeg håber, at I derude er meget bedre til det end mig – for jeg er desværre ikke lykkedes med det endnu…!

Vores drøm om et ønskebarn startede i april 2016, hvor jeg smed p-pillerne. Efter 7 måneders ventetid på en cyklus, der ikke kom, blev vi henvist til en gynækologisk klinik. Her fandt man ud af, at jeg har PCO (heraf uregelmæssig cyklus). Dette blev startskuddet til vores fertilitetsbehandling som for alvor begyndte i december 2016 – vi har indtil videre 3 IUI – heraf 1 overstimulering, 1 IVF (totalfrys) – heraf 3 ÆO og 1 GUL(graviditet udenfor livmoderen) bag os…

Min kæreste og jeg er begge 28 år (lige om lidt rammer jeg de 29 år), og har været sammen de sidste 10 år. Jeg ønsker at dele min/vores fertilitetsverden med jer, da det er det hårdeste jeg nogensinde har stået i – som par, som kvinde, som menneske og som lille mig… Det er en verden af følelser, som er svære at beskrive, som er svære at “være i”, men som jeg har brug for at komme af med, og som jeg selv har haft brug for at høre fra andre – for man er ikke alene, hverken som par, kvinde, menneske eller lille mig – og det har man brug for at høre ofte..!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest