I denne søde juletid…. Eller noget?! Her kommer tanken bare op: er det i år vi skal være forældre? Eller trækker det bare endnu længer ud?

PT venter vi på at høre fra Statsforvaltningen, vores sag er i samråd, om vi kan blive godkendt til 2 år til. Pga. vores 4 års godkendelse udløber den 22. januar 2018. Her er der mange som spørg: Jamen I er da godkendte – ja det er vi, men en godkendelse gælder desværre kun i 4 år. Og så skal man godkendes yderligere til 2 år mere.

I de snart 4 år vi har været godkendte er der sket meget indenfor adoption. De 2 adoptions steder der var i Danmark er nu blevet slået sammen til et. Der er kommet nye rammer i 2016, hvor man nu bliver godkendt til et barn i alderen 0-48 mdr. og ikke 0-36 mdr. som vi er, og de kan have et handicap, født fortidigt eller andet. Vi har pt kun den gamle godkendelse som hedder: almen godkendelse, 0-36 mdr.

Så endnu en gang har vi været hele møllen igennem igen. Besøg hos lægen omkring helbredsattester, skattepapir, økonomisk, straffeattester osv. Samtale i Statsforvaltningen, gennemlæsning af vores rapport efter samtalen og nu kan vi kun vente på en afgørelse.

I denne her verden som barnløshed, bliver man nogensinde klar til at vente? I behandling skulle man vente på de små æg var klar efter dage med hormoner, om de små sædceller kunne befrugte ægget og om ægget ville udvikle sig videre til at kunne komme tilbage i hulen. Teste ca. 14 dage efter, som for os betød endnu en skuffelse. Alt i alt ventetid, her er vi stadig venter og venter lidt mere.

Hvis bare… man kunne hoppe under dynen, hygge sig lidt og 9 mdr. efter kom der en baby. Man har jo lov til at drømme. 😉 Men her er det op til andre og dømme om vi er egnet forældre, om vi lever op til alle de krav der bliver stillet til os som kommende adoptivforældre. Nogen gange er det sgu hårdt, især når andre skal bestemme.

Hvis vi selv enten havde valgt et liv uden børn, var historien en anden og eller som her har vi valgt at forældre vil vi være, og vi kan stå sammen om det. I medgang og modgang. Nogen gange er der bare for meget modgang, men man bliver også stærkere af det, både som par men også hver for sig. Ens grænse bliver lige rykket lidt.

Hvis nu vi ikke bliver godkendte – men det gør vi! Så skal vi have barn i forslag inden den 21. januar 2018. Og ellers må vi til at finde ud af hvordan vi kan leve vores liv uden et barn. Men det tager vi når den tid kommer, endnu er der stadig håb forude for at vi bliver en familie. Så lad os håbe der ligger en skøn gave under juletræet her den 24. december.

Så kære julemand, jeg har været meget artig i år og alt jeg ønsker mig er et lille barn. Så drømmen om en familie på 3, kan blive til en virkelighed.

Glædelig jul alle sammen!