Juli-2017

Vi har købt hus. Vi har masser af værelser til alle de børn vi skal have. Jeg er nervøs, fordi jeg ved, at p-pillerne snart skal smides. Jeg er ikke nervøs fordi jeg ikke vil, men fordi, at det bliver et helt nyt kapitel for os. Et kapitel som jeg ikke vil dele med andre end J. Jeg er sikker på, at han skal være far til mine børn. Jeg smider p-pillerne og vi er igang.

August-2017

Jeg får menstruation. Vi er skuffede, men vi forventede heller ikke, at det ville lykkes med det samme. Trods jeg dog havde døjet med kvalme og hovedpine den sidste måned – mon ikke det var mit hoved der spillede mig et puds?

Vi får en ny chance hver måned, så måske den sidder der næste gang.

Oktober-2017

Min menstruation er udeblevet siden August. Vi er sikre på, at jeg er gravid, for jeg har ikke haft menstruation i 1½ måned. Men testen er negativ. Jeg tager en test mere efter et par dage. Den er stadig negativ. Vi venter en måned, men da jeg stadig ikke får menstruation, kontakter vi lægen – mon dette er normalt?

November-2017

Vi har fået tid hos lægen. Vi har humøret højt og tror på, at vi snart bliver gravide.

Lægen fortæller, at det første år vil de ikke hjælpe. At en stor procentdel af alle par bliver gravide inden for det første år. Vi må komme tilbage et år efter, at vi har smidt pillerne. I juli 2018. WAUW der er lang tid til. J og jeg snakker om hvad vi skal gøre hvis det ikke virker, og hvornår jeg mon får min menstruation igen.

Udeblivelsen af menstruationen er 100% ikke, fordi jeg er gravid. På trods af, at jeg gerne vil have menstruationen tilbage, så jeg kan blive gravid, så nyder jeg også et par måneder uden bind, tamponer og tonsvis af smerter.

Februar-2018

Nu er det ikke sjovt længere. Vi gider ikke længere knalde. Lysten er væk. Vi bader i ægløsningstests som aldrig bliver positive. Når de er positive og vi skal knalde på kommando, så virker det ikke. Vi er trætte og kede af det. Vi er ikke gode til at fortælle hinanden når noget går os på. Vi er dog gode til at sige, når vi har brug for plads, at snakke eller bare et kram. Vi krammer ekstra meget i den her tid, for det er den måde vi føler, at vi kan trøste den anden. Vi gør jo for fanden alt hvad vi kan, for at blive gravide.

Maj-2018

Jeg får menstruation. ENDELIG. Men jeg er færdig, virkelig færdig. Jeg har de sidste 10 måneder kørt mig selv ned psykisk. J har gjort hvad han kunne for at forhindre det, men alle tankerne i mit hoved har taget overhånd. Måske skal vi ikke have et barn? Måske skal te mig som en tosse, så J kan finde en anden, som giver ham det, som han vil have. Jeg overvejer at gå fra ham i den her periode. Jeg tænker konstant på, at jeg ikke kan gøre det, som min krop er skabt til. Det værste er, at jeg ikke ved om jeg fejler noget, hvad jeg fejler eller noget som helst.

Jeg går ret meget i byen i Maj og Juni måned. Det får tankerne væk. I en periode bruger vi kondom. Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke er klar endnu. Det skærer i J’s hjerte og jeg kan se det på ham. Jeg kan se, at jeg tager alt det håb fra ham, som han havde tilbage. Og det knuser mit hjerte.

Juni-2018

J er stille for tiden, og jeg ved at det er min skyld. Jeg tænker, om han har haft alle de tanker, som jeg har haft. Lider han ligesom mig? Jeg har ikke fortalt om de tanker jeg har. Jeg tror jeg ville skåne ham? Passe på ham, så min negativitet ikke påvirkede ham? Tænk hvis vi begge to har siddet i 11 måneder og holdt vores mund, for ikke at såre den anden? Men begge to har været knuste indeni? Tænk hvis vi i stedet kunne have grædt i hinandens arme, krammet det hele ud og bare været kærester. Bare være os to sammen.

Jeg undskylder og det hele får frit løb. Vi græder, vi krammer og finder ud af, at hvis vi fortalte hvordan vi følte, så ville det hele blive nemmere. Ikke fordi vi ville finde ud af hvad der var galt, men for at kunne være der for hinanden. For at kunne holde ud at være i den situation, som vi er.
Vi husker kærligheden. Vi kan alt sammen. Selv hvis vi ikke bliver gravide, så har vi hinanden. Jeg elsker J. J elsker mig.