Den sætning, eller velmente råd, har jeg hørt i omegnen af cirka en million gange, siden jeg begav mig ud i hvad der skulle vise sig at være et enormt langsommeligt forløb.
Et forløb som endnu ikke er lykkes, hvorfor jeg kan konkludere, at jeg ikke har lært at slappe af endnu?

Det må også dermed betyde, at ansvaret for at jeg bliver gravid, ligger ene og alene på mine skuldre? Nåmen det hjælper jo gevaldigt på stressniveauet.

Heldigvis, opererer jeg som person generelt lidt ved siden af de, af samfundet, opstillede normer og forventninger – Dog inden for lovens rammer, andet ville blive for bøvlet! 😉 Så jeg har besluttet IKKE at acceptere, at hele ansvaret er mit.

Det lyder så fint og beslutsomt, men for ikke at skabe misforståelser som risikerer at glorificere min person, vil jeg da gerne indrømme at den beslutning afstedkom af en virkelig god samtale jeg havde med min praktiserende læge. Odenses bedste læge.
Ligeledes kommer endnu en indrømmelse her; Når jeg skriver ”Samfundet”, så mener jeg mest af alt mig selv. Det er primært mine egne forventninger til min håndtering af den situation jeg befinder mig i, som påvirker mig mest.

Jeg vil vove den påstand, at langt, langt de fleste som er i fertilitetsbehandling, uanset om man gennemgår forløbet alene eller med en partner/medforælder, både har hørt det forbaskede råd, og har ligeså svært ved at efterleve det som jeg har haft.

For hvordan slapper man lige af, når man står så tæt på, og alligevel SÅ langt fra, hvad der forhåbentlig skal definere retningen for resten af ens liv. En drøm som er så altoverskyggende og dybt følelsesladet.

For mit vedkommende giver livet ikke mening uden børn. Jeg bliver ikke fuldendt før jeg bliver nogens Mor. Selvrealisering, uddannelse, karriereræs, selvudvikling, rejser og at bo i udlandet – Been there, done that! Det er ikke nok.

Når jeg hører det velmente råd om BARE at slappe af, og så vil det lykkedes, så har jeg fundet min egen måde at tage imod det råd. Qua min samtale min Odenses mest awesome læge. Jeg bliver altså ikke længere provokeret eller nedslået. For jeg ved bedre end afsenderen gør. Og jeg må gå ud fra, at det bliver sagt med afsæt i kærlighed af en art.

Lige nu, i skrivende stund, kan jeg ærligt sige, at jeg har lært at ”slappe af” på en måde som hjælper mig i min hverdag. En hverdag som ellers er præget af ugidelighed. Jeg er mildest talt meget lidt motiveret for noget som helst andet i min hverdag, end fertilitetsbehandlingen.

Udover en ordentlig mavepuster, i form af en ekstra måneds ventetid som skyldes manglende kapacitet på den fertilitetsklinik jeg går på, så befinder jeg mig egentlig et godt sted nu. Og stressniveauet er dalet betragteligt.

Hvordan er jeg så kommet hertil, spørger du?

Det skal jeg fortælle dig. Jeg fik serveret det ene guldkorn efter det andet, fra min læge som også har taget en sideløbende uddannelse i ”Zero bullshit” teorien. Og det er faktisk hvad jeg havde brug for. Ingen gamle myter forklædt som velmente råd. Ikke flere google søgninger om kosttilskud, akupunktur, zoneterapi, babyklister, mindfullness, healing und so weiter. Ikke mere ”Hvad kan jeg selv gøre”.

Nej, han formåede at fjerne omtrent 10 kilo fra mine skuldre under en enkelt samtale (Desværre ikke 10 kilo på det resterende af min krop, men ingen er perfekte, selvom han kommer tæt på…).

Bevares, jeg spiser sundt og motionerer dagligt, som vi alle bør gøre uanset om vi forsøger at blive gravide eller ej. Men alt det andet som i mit tilfælde har stresset mig mere end det har gavnet, er sorteret væk fra min hverdag og bevidsthed. Derudover, er jeg så dybt privilegeret, at jeg umiddelbart intet fejler ift. min fertilitet.

Jeg respekterer og forstår, hvis andre har lyst til at bruge kræfter på de initiativer – og måske har nogle haft succes med et eller flere af dem. Og jeg kan forestille mig, at desperationen er endnu større i de tilfælde hvor det er en sygdom som udfordrer graviditetschancerne. Jeg sender ren kærlighed og babystøv ud i universet til dem som kæmper med dét.

Men jeg er færdig med at bruge kræfter på at researche omkring det. Og i stedet bruge lægens guldkorn som min Fertilitetsmanifest.

Det er netop disse guldkorn som jeg vil dele nu. Måske resonerer de hos andre, måske hos ingen.
Men hvis bare ét af følgende guldkorn hjælper bare ét menneske i en situation lignende min, så har dette indlæg gjort sit arbejde og jeg kan forsvare at min eksamensopgave for en times tid er blevet gjort sekundær til fordel for dette.

”Kvinder som ryger, drikker, har eller har haft et stofmisbrug, er overvægtige eller har en ekstremt stresset hverdag eller som har traumer i bagagen – De er blevet gravide!
Kvinder og par som har kæmpet imod urimelige og vanvittigt hårde odds er blevet gravide. Kvinder som har fået beskeden at de ikke kunne få børn, er blevet gravide. Kvinder som har været igennem mere end 10 eller sågar 20 IUI og IVF forsøg er blevet gravide. Kvinder som aldrig har benyttet hverken babyklister, akupunktur, zoneterapi eller kosttilskud er blevet gravide.
Det kan lykkedes. Lad være med at fokusere på HVORFOR det ikke et sket for dig endnu, og GLÆD dig til NÅR det sker for dig”.

Ovenstående er ikke citeret men en gengivelse af det som jeg fik ud af, at tale med ham. De tanker får lov til at fylde mere end bitterheden og utålmodigheden har gjort hidtil. Og jeg befinder mig som sagt et virkelig godt sted i processen lige nu.

Pointen med lægens ord er selvfølgelig ikke, at jeg skal begive mig ud i hverken et alkoholmisbrug eller andet uhensigtsmæssigt. Jeg tror, at alle forsøger at passe på deres kroppe for at øge graviditetschancerne, og så den lille kommende verdensborger har et sundt sted at bo i 9 måneder. Og det kan være nok. Hvis jeg gør som fertilitetslægen anbefaler, så er det nok. Så er der styr på tingene. Lægerne passer på mig og mine babydrømme. Det har jeg tillid til. Og jeg har tillid til min krop. Ironien vil ingen ende tage, men:

Nu kan jeg SLAPPE AF 😉 …. Og nyde løvfaldssommeren.