Det ved jeg godt – det første skridt til vægttab

Blog opslag

7 okt, 2021

De fire ord er nogen af de allerfarligste at udtale, for når vi gør det, lukker vi af. Så er vi ikke modtagelige for at lære noget nyt.

For sandheden er jo, at der er stor forskel på det vi ved og det vi gør. Hvis vi godt vil tabe os, enten for at komme i fertilitetsbehandling eller for at blive gravid naturligt, er det nok en god ide at sige Nej tak til fredagsmorgenmaden på arbejdet. Vi ved det – og ender ofte med at sige Ja tak.

Hvorfor? Blandt andet fordi vi undervurderer betydningen af det ene lille valg vi træffer den dag. Det betyder måske ikke noget på den korte bane, men på den lange bane gør det en forskel – og på din tro på dig selv gør det en KÆMPE forskel. For når du bryder aftaler med dig selv gang på gang, mister du til sidst troen på dig selv. Det betyder, at hver gang du prøver, tror du mindre og mindre på, at det vil lykkes og det går ud over din indsats.

Hvordan kommer vi så i mål?

Så hvordan går vi fra at vide noget til rent faktisk at gøre det vi ved? Første skridt er at blive bevidst om det. Næste skridt er faktisk bare… Et skridt. Et enkelt lille skridt i den rigtige retning. Derefter det næste skridt. Og så det næste skridt.

Vi begår ofte en kæmpefejl, når vi skal i gang med et vægttab: Vi ser det som noget kæmpestort, hvor målet ligger langt ude i fremtiden. Måske hedder det 30, 40 eller 50 kilo, og det kan virke enormt uoverskueligt at se så langt frem.

Forestil dig, at planlægger en rute på din GPS, enten med bil eller for at gå et sted hen. Du sidder jo heller ikke med hele kortet og lærer ruten udenad, for du har ikke brug for at vide hele vejen ned til den mindste detalje. Nej, det du har brug for at vide er retningen, og så har du brug for at vide hvornår du skal dreje fra næste gang. Næste skridt tager sig af sig selv.

Og i forhold til vægttab

På samme måde med vægttab. Det bliver hurtigt meget uoverskueligt, hvis du tænker i at tabe dig XX kilo. Men hvis du i stedet nøjes med at tænke på dit næste lille skridt, bliver det meget mere overkommeligt. Og så når du også fremad. Nej, det bliver ikke i overmorgen, men vægttab er et marathon, ikke et sprint, selvom det ville være dejligt.

Jeg har lavet en e-bog, som faktisk indeholder de første tre skridt. Det virker måske som en selvmodsigelse af det, jeg lige har skrevet, men skridt to og tre er mere metoder til hvordan du får gennemført det første skridt. Det er nemlig så banalt og indlysende, at du vil have en tilbøjelighed til at sige “Det ved jeg godt” 😉 men der er en vis sandsynlighed for, at du ikke gør det, selvom du godt ved du burde.

Så hvis du har brug for at tabe dig for at komme tættere på en graviditet – og er lidt nysgerrig 😉 – så klik på linket her og hent e-bogen. Du skriver dig samtidig op til mit nyhedsbrev, som du til enhver tid kan afmelde dig igen.

Kærlig hilsen Pia
www.fertilitetsmentor.dk

Hent min e-bog her: https://frastortilmor.simplero.com/page/227329

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Handlinger og vaner

Handlinger og vaner

Problemet Der var engang et bjerg. Fra toppen af bjerget udsprang en flod, og hver vinter faldt...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!