Tak for en helt fantastisk side, som viser mig at man ikke er alene i denne verden.Mit dilemma: Er det ok ikke at blive glad på andres vegne når de fortæller de er blevet gravide!
Jeg har været i fertilitesverden nu i 1 år, og med mange års forsøgene på at blive gravid på egen hånd.
Men nu er jeg kommet til et punkt hvor jeg slet ikke kan overskue andre gravide kvinder, min svigerinde er gravid, og da jeg fandt ud af det brød jeg grædende sammen og følte jeg var det mest utaknemlige menneske.
Nu har to kollegaer med 4 dages mellemrum fortalt de var gravide, og jeg måtte i dag grædene forlade personalemøde, da min kollega fortalte hun var gravid.
Jeg har så svært ved at styre mine følelser lige på dette punkt. Føler alt og alle blir gravide !
Er der andre der har haft det på samme måde. ?
hilsen en fortvivlet kvinde
..det er okay og vigtigt at du får sat ord på dine tanker og følelser også selv om de ikke altid er de mest “politiske korrekte” føleser du har og her har du om ikke andet så det rette forum at gøre det i. Faktisk tror jeg at du her siger noget som mange af os har følt eller måske kommer til at føle. Men sig det her, hør vores meninger og trøst dig lidt med det. Når du så har sundet dig lidt, er jeg sikker på at du godt kan finde lidt glæde at dele med dine kollegaer over deres lykkelige omstændigheder.
Jeg krydser fingre for at det snart er din tur til med lys i øjnene at fortælle os og hele verden at du venter dig 🙂
Tusind tak, fordi du gav dig tid til at svare på mit dilemma. Men ja som du siger, så er dette er godt sted at komme ud med sine tanker, hvor andre er i samme situation.
Jeg kan fuldt ud forstå dig og forstår også din følelse af hvorfor kan jeg ikke glæde mig på andres vegne.
Jeg prøver at skille det ad, jeg forstår godt hvorfor de er glade og at de gerne vil dele deres glæde. Men det ikke ens betydning med jeg behøver at blive glad af det.
Det okay for mig at trække mig lidt når behovet opstår, det gør mig ikke til et dårligt menneske.
Man har de følelser man nu engang har, hvis jeg ligger helt bånd på mig selv og sidder med et falsk smil på hele tiden, så vil jeg i sidste ende bryde helt sammen.
Vi reagere forskelligt, for mig er det bedst jeg flytter mig fra situationen hvis jeg føler behovet. Ringer til en god veninde/mor/kæreste og får lidt luft.
Tanker til dig ❤️
Tusind tak for du gav dig tid til at svare på mit dilemma. Jeg er os kommet til den beslutning, at jeg må blive bedre til at trække mig fra samtaler som jeg kan mærke at jeg bliver utilpas, i stedet for at jeg bliver presset så langt ud så jeg bryder sammen,
Det er helt forståeligt. Og jeg kender det alt for godt. Jeg er også der hvor jeg har svært ved at glæde mig på mine veninder og venners vegne. Det er fanme hårdt. Men vi kæmper videre.
Kæmpe kram
tusind tak fordi du gav dig tid til at svare på mit dilemma. Ja det er nemlig rigtig rigtig hårdt, men ja man må kæmpe videre og prøve og glæde sig til den dag hvor det blir min tur til at fortælle hele verden at jeg er gravid.
Jeg er en af dem som efter flere år i fertilitetsbehandling har opnået graviditet.. MEN jeg kan SÅ godt følge dig og jeg havde det på præcis samme måde før jeg blev gravid og nu hvor jeg er gravid forventer jeg virkelig ikke at ufrivillige barnløse, som jeg selv var, kan finde glæde på mine vegne og det har jeg det helt okay med.. det er sygt hårdt at ønske noget så meget og så se andre få det..
Det er naturligt at have svært ved det og det må du ikke dunke dig selv i hovedet med! Jeg håber for dig og alle andre i samme situation, at det meget snart bliver jeres tur til at stå med en positiv test
Åhhh stakkels dig, du kan tro at jeg kender den følelse.
Det er helt ok ikke at blive glad på andres vegne. Vi har selv været i gang i snart 2 år, har aborteret 2 gange og er nu i gang med 3 inseminations forsøg. For hver måned jeg ikke blev gravid kom en veninde eller en kollega og annoncerede deres graviditet, og jeg kunne slet ikke være i det. Jeg følte mig som verdens dårligste menneske- at jeg ikke kunne unde dem at blive gravide.. men det handlede jo ikke om det! Ligeså snart de annoncerede deres graviditet blev jeg ramt i min egen sorg- de havde noget jeg skulle have haft. Hvorfor dem! Hvorfor ikke os! Grimme tanker og følelser fyldte min hverdag indtil min bedste veninde blev gravid. Vi var nødt til at snakke om det for ellers så mistede jeg hende. Så noget af det jeg har lært af den her møg situation som vi desværre er i, er at du skal være ærlig. Du skal fortælle hvordan du har det også de skamfulde følelser. Jeg krydser fingre for at det snart bliver din tur.
Det er helt okay! Jeg har selv været nærmest sur og irriteret når nogen har annonceret deres graviditet. Det var den måde jeg overlevede mit tab på. Følte at jeg tabte det hele hver gang det lykkes andre.
Du er helt normal hvis du spørger mig!
Kram!