Dilemma: Hjælp Louise – skal hun presse kæresten til fertilitetsbehandling?

af | januar 7, 2018 | 9 Kommentarer

Hej med jer

Jeg har virkelig brug for jeres hjælp.

Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år, jeg er 28 år min kæreste er 30 år.

Vi har de sidste 2 år prøvet at blive gravide på naturligvis, men desværre uden held.

Jeg føler mig klar til at gå videre til lægen og videre i fertilitetsbehandling. Men han holder på, at vi fortsat skal prøve at blive gravide på naturligvis.

Det går mig meget på, men jeg kan jo ikke presse ham...

Hvad tænker i? Og hvad ville i gøre?

Kh Louise.

Giv meget gerne dit input i kommentarfeltet nedenfor.

Ønsker du vil skal tage dit dilemma op?

Så følg dette link og skriv til os her

9 Kommentarer

  1. Malle

    Det er nok en dårlig ide at presse ham. Fertilitetsbehandling er en meget stor belastning for et parforhold, så det er nok ikke smart, hvis den ene part er blevet “påduttet” det.

    Måske kan du vise ham artikler, fx her fra fertilitetsliv, så han kan få et billede af, hvor vigtigt det er at komme i gang i god tid, både af hensyn til chancen for graviditet, men også af hensyn til at fertilitetsbehandling kan tage mange år…
    Tiden kan man ikke spole tilbage.

    En anden ting er, at du jo selv kan vælge at blive undersøgt for, om det er dig der fejler noget. Uanset, hvad han vil, så er det jo din krop og du har ret til at vide, om der er noget galt med den. Ikke at det hjælper, ift. Ham, men det kan give dig et praj om, hvad der evt. Er galt. Det kan også være, at det åbner op for lidt mere snak om det…

    Du kan også tage en snak med ham om, hvad det bunder i, at han ikke vil det? Evt. Tage ham med til lægen, og tale med lægen om fertilitet, inden han bare siger klart nej…

    Svar
  2. Signe

    Kære Louise

    Jeg tror altid mænd er en smule mere langsomme til at gå til lægen og indse der måske er et problem.
    Nu ved jeg ikke om i allerede har taget flere snakke sammen. Men jeg tror jeg havde taget en snak med ham om hvor meget det egentlig går dig på.

    I kunne jo starte med at gå til lægen og tage en snak med ham/hende og høre hvad vedkommene siger. Og derudfra tage en beslutning?

    Held og lykke med det hele.

    Svar
  3. May

    Vores opstart mindede lidt om jeres – jeg ville gerne hurtig i behandling og min mand mente det nok skulle komme.
    Hos os var det faktisk min læges henvisning der blev afgørende. Jeg var røget på skadestuen et par uger inden med en stor cyste på den ene æggestok der lavede rod. Efter den forsvandt fik jeg kort efter en stor hævelse i samme side, men den gjorde ikke ondt så jeg kontaktede min egen læge som godt vidste vi var i gang med projekt baby og hun sendte en henvisning til en gynækolog. Det var først da jeg ringede til gynækologen (som også tilbyder udredning og IUI behandling) jeg fandt ud af, min læge også havde lavet henvisning på fertilitetsbehandling. Selvom vi “kun” havde prøvet i 6 mdr, kunne vi jo lige så godt gå i gang med behandling. Min mand indvilgede efter et par snakke.

    Jeg fandt bagefter ud af, at det var fordi han var bekymret for at det var ham der var udfordringen.
    Han havde en søn fra tidligere forhold, så hvad nu hvis sædprøven viste at han var steril? Var han så overhovedet far til hans søn?
    Jeg tror mange mænd er bange for at ende i kategorien steril eller lav sædkvalitet og min oplevelse af at snakke med andre er at mændene ofte hellere vil vende det blinde øje til fordi de er bange for udfaldet.

    Mit bedste råd er at tage en eller flere snakke med ham og fortælle hvor meget det betyder for dig og for jeres fremtid sammen.
    Fortæl ham at det ikke handler om at finde ud af, hvem der har udfordringen men i stedet handler det om at i kan få hjælp til at få jeres drømmebarn.
    Hold fast i at beslutningen er vigtig for dig og lige i jeres tilfælde spiller alderen altså også ind. Det er videnskabeligt bevist at jo tættere man kommer på 30+, jo sværere er det at opnå naturlig graviditet.

    Jeg håber det lykkedes for jer 🙂

    Svar
  4. Majken

    I skal komme i gang nu.. I har tiden imod jer. Behandling mod barnløshed kan strække sig over flere år Jeg synes, du skal tage det første skridt og gå til egen læge selv. Fortæl din kæreste at du har brug for en afklaring og en plan fremadrettet.. når du så vender tilbage med lægens ord og vejledning er din kæreste måske nemmere at overtale til at komme igang med næste skridt på vejen.. 2 år er alt for lang tid til at det kommer naturligt. Ønsker jer alt held og lykke ❤️

    Svar
  5. Lisa

    Min historie minder os meget om din, vi har den samme alder som jer men havde prøvet i 4 år uden graviditet. Min kæreste var meget afvisende overfor det i starten da han ikke Mente der var et problem hos ham ihvertfald ( mange mænd har nok den tanke, og bunden nok ud i de er lidt lægeforskrækket) for mit vedkomne snakkes jeg meget med ham om at der er så
    Mange mennesker der har brug for hjælp til
    Børn og at ventetiden kan være lang. Vi læste os artikler og andres historie og det gjorde at han gik med til at blive undersøgt . Det viste at han havde stærkt nedsat sædkvalitet.

    Hvis han ikke er interessert i at blive undersøgt syntes jeg ihvertfald du skulle starte så kan det være det vækker hans interesse .

    Svar
  6. Line

    Hej Louise
    At presse ham hjælper desværre ikke. Men hvis jeg var dig, ville jeg sætte mig ned og tage en snak med ham. Fortæl ham hvad du føler og hvor vigtigt det er for dig at prøve at tage det næste skridt. Der er jo ingen der siger man ikke selv kan prøve imens Man venter på behandling og evt udredning. Nogen er sågar så heldige at blive gravide inden fordi presset ikke er der længere. Men Lige Meget hvad er det vigtigste i et forhold altid kommunikation så vær ærlig over for dig selv og ham og få taget en god snak med ham.

    Svar
  7. Evy

    Ja jeg synes i skal tage emnet om omkring at presse en samlever i forbindelse med fertilitetsundersøgelse mv.
    Vi har selv forsøgt i 4 år før vi fik henvisning netop fordi jeg ikke har ville presse min samlever igennem mere end 10 år.
    Kun fordi han i forbindelse med stress/depression skulle sygemeldes fra arbejde fortalte han lægen at der var nogle ting privat også. Lægen sagde stille og rolig at skal vi ikke bare strege det fra listen med bekymringer og få det undersøgt. Vi har fundet ud af at sædmængden/kvaliteten ikke er som den bør være og (husker ikke det rette term) at sæden løber baglæns/forkert og ender i urinblæren (mener jeg). Derfor kommer der sædceller med ud ved næste ladning urin.
    Jeg ville ønske vi havde vidst det så vi havde gjort noget for mange år siden. Men jeg kunne aldrig drømme om at presse ham. Måske skulle jeg have gjort det… jeg ved det ikke . Men relevant emne

    Svar
  8. Mille

    Hej Louise

    Jeg kan 100% sætte mig ind i din situation, jeg har nemlig selv stået der.

    Jeg var så frustreret, ked af det og ved at gå helt ned med flaget.

    Derfor havde jeg virkelig brug for noget håndgribeligt og brug for, at få nogle svar på hvorfor det ikke ville lykkes.
    Tilsidst havde jeg heller ikke særlig meget lyst til sex da alt kun drejede sig om projekt baby, ægløsning, ægløsningstest og mange skuffelser med kun en streg på graviditetstesten.

    Derfor tog jeg en lang snak med min kæreste om, at jeg blev nødt til at reagere ellers ville jeg gå fuldstændig ned med flaget. Det var først der, at det gik op for ham, hvor psykisk hårdt det var for mig og jeg virkelig var ved at blive ramt.

    Vi gik sammen til lægen og blev sendt videre til udredning.

    Så mit råd til dig er:
    Fortæl ham hvordan du har det, han er helt sikkert også frustreret og berørt af det. Mænd har bare ofte lidt sværere ved at sætte ord på. Men derfor er de ofte lige så følelsesmæssigt påvirket som os kvinder.

    Håber i finder en løsning <3

    Svar
  9. Louisehj

    Hej med jer.

    Tusind tak fordi i tog jer tid til, at svare og hjælpe mig med mit dilemma.

    Jeg har taget en rigtig lang snak med min kæreste, det endte med vi begge sad og græd. Det var så befriende at få lagt alle kort på bordet og få snakket i dybden.

    Det viser sig jo han er lige så ked af det og frustreret som jeg er inderst inde.
    Vi blev enige om, at jeg starter med at gå til lægen og snakke med hende.

    Endnu engang mange tak, det hjalp mig meget at høre jeres meninger.

    Kh Louise

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest