Hej med jer alle
Min veninde er ufrivillig barnløs på andet år, jeg synes det er svært at vide hvordan jeg skal takle situationen og hende.
Jeg har svært ved at vide hvordan jeg skal gå til hende og om jeg skal spørge ind til det eller lade være.
Jeg har brug for jeres råd og jeres erfaringer.
Hvad skal man gøre og ikke gøre?
Hilsen
Karen
Kom gerne med dit input herunder..
Vil du have dit dilemma på Fertilitetsliv.dk, så kontakt os her..
Hej Karen.
Først og fremmest er det vigtigste nok bare, at du er der. At din veninde har mulighed for at komme til dig hvis hun er ked af det.
Derudover er det en meget dårlig idé, at komme med gode råd til hvad hun kan gøre for at få børn. Du skal ikke fyre den klassiske af “jeg kender nogen sol også havde været i behandling og så stoppede de med det og med at tænke på børn og så vupti, så blev de gravide”. Den historie har din veninde helt sikkert hørt og den hjælper ikke noget.
Du må heller ikke antyde at hun tænker for meget over det, fordi det gør man bare. Nu ved jeg ikke hvilken slags behandling din veninde er i, men man kan ikke andet end at tænke på det, fordi det fylder så meget i ens hverdag både psykisk og også praktisk (sprøjter, piller, kost, scanninger osv).
Det er svært at sige hvordan din veninde har det, men personligt havde jeg rigtig god gavn af at snakke om det, og blev glad når folk spurgte ind til hvordan det gik og hvor langt vi var i processen. Ingen gode råd, bare en person der gad lytte.
På et tidspunkt skal din veninde teste for graviditet, og i så fald, at du ved viljen dag det er eller i hvilken periode, så lad være med at spørge ind til det. Hun skal nok komme og fortælle dig hvis det er gået skidt og hvis det er gået godt. Jeg synes i hvert fald det var meget irriterende at folk spurgte ind til om Jeg havde fundet ud af om jeg var gravid, efter jeg havde testdag, fordi jeg netop blev gravid og egentlig gerne ville fortælle det lidt senere i forløbet når det var mere sikkert. 🙂
Du skal have KÆMPE kados for at skrive herinde. Er slet ikke i tvivl om at din veninde har en fantastisk støtte i dig, og husk at uanset hvad, så er det vigtigste bare at lytte.
Hej Maria
Mange tak for dine vildt gode og brugbare inputs, der er virkelig meget jeg vil tage med og bruge.
Jeg er helt med på det må være helt vildt hårdt hvis man hele tiden kommer med “gode” råd og spørger ind til test dag.
Jeg håber bare snart hun står med de 2 streger og jeg kan være der for hende både inden og efter,
Endnu engang mange tak for din besked.
Hilsen
Karen
Hej Karen,
Mit råd vil være at tage en snak med hende omkring, at du synes det er svært at finde ud af om du er der for hende på den bedst mulige måde for hende. Jeg synes det er vigtigt at åbne dialogen. Personligt har jeg været rigtig lykkelig for dem i min omgangskreds, der tør at spørge. De siger f.eks “hvordan har du det?” Og hvis jeg så svarer “fint” så siger de “Nej, hvordan HAR du det”.. Og så siger de f.eks også “hvordan kan jeg hjælpe dig?” “Har du brug for noget?” Og lignende.
De værste (for mig) og dem der ikke spørger. Jeg vil gerne have at man spørger, hvis man har lyst. Det er forfærdeligt at have sådan en “elefant” i rummet, og ærlig talt så er mine egne forældre og svigerforældre de værste. De tør slet ikke at spørge, men jeg kan mærke på dem, at de er urolige.
SÅ – du skal turde at spørge ind. Vær ikke bange for at stille spørgsmål, og husk at fortæl din veninde alle de ting du værdsætter ved hende. Et enkelt “hvor ser du dejlig ud” kan redde hele min dag. For INGEN der ved hvad jeg gennemgår lige nu tør at sige særlig meget til mig andet end “det er godt nok koldt i dag, hva?”…
Og til sidst, kæmpe High-five til dig for at henvende dig her med dit spørgsmål. God vind fremover.
Kh Malene
Hej Malene
Mange tak for din besked og dine mange gode ideer og råd til mig.
Åhh det betyder meget i gider give jer tid til at hjælpe mig og forhåbentlig også andre der står i samme situation og er veninde til en ufrivillig barnløs…
Jeg tænker helt sikkert jeg vil prøve at tage en snak med min veninde og høre om jeg er der nok for hende.
Endnu engang tak.
Hilsen
Karen
Hej Karen.
Allerførst vil jeg sige, du virker som verdens bedste veninde! Jeg synes det er fantastisk, at du prøver at søge råd og vejledning til hvordan du kan være der for din veninde!
Det er beundringsværdigt!
Til dit dilemma:
Selvom alle ufrivillig barnløse er har samme udfordring, er vi jo alle forskellige mennesker, så det er kun din veninde, som kan fortælle præcis hvad du kan gøre for hende, men her er 3 overordnede råd:
– Det vigtigste er, at du er der for hende og viser interesse. Lad hende vide, at du er der når hun har brug for en skulder at græde ved eller en til at aflede opmærksomheden. Lad hende vide, du er der for hende i medgang og modgang.
– Derudover kan det være en god ide at prøve at aflede hendes opmærksomhed engang imellem. Som ufrivillig barnløs kan det godt fylde det hele, men hvis man har en god veninde der kan hjælpe med en tur i biffen, til koncert osv., kan give et par timers pusterum.
– Du skal ikke prøve at komme med gode råd – lad være med at sig ting som “du skal bare lade være med at tænke på det, så sker det” og husmorråd som “læg benene op ad væggen efter sex, så sæden kan løbe op” osv. HVIS du skal komme med råd, så skal det være ny forskning på området, men så åbn samtalen med “har du læst artiklen om XX” og gør hende opmærksom på det den vej i stedet for at sige du skal bare gøre sådan.
Igen – kæmpe respekt herfra for at du prøver at støtte din veninde så godt som muligt!
Der burde være flere af dig (:
Hej May
Mange tak for din søde besked herinde og dine gode input.
Det betyder så meget at få andres erfaringer og råd, som selv har prøvet det på egen krop..
Jeg vil tage dine gode input til mig 100%
Mange tak
Hilsen
Karen
Det værste er klart at indse at man bare aldrig får børn, det vil altid sidde i kroppe som en stor sorg som man ikke kan lægge væk eller fortrænge fordi alle andre altid snakker og deres egne børn uanset hvor gamle de er…. og der sidder man så bare og smiler uden at sige mere…. jeg er ufrivillig barnløs og taler af erfaring. Man er i konstant sorg!
Hej Betina
Tak for dit input.
Det lyder så ubeskriveligt hårdt og det er virkelig svært at sætte sig ind i som veninde..
Men jeg vil virkelig gøre alt for at prøve!
Tak for din besked.
Hilsen
Karen
Hej Karen
Katrine fra rockpaperdresses har skrevet et fantastisk indlæg om det – jeg har selv sendt det rundt til alle mine veninder, så de ikke skal gå alene med tanken om “hvordan de skal håndtere elefanten i rummet”:
http://rockpaperdresses.dk/2018/01/hvad-man-kan-sige-til-sin-ufrivilligt-barnloese-veninde/
Hej Pia
Mange tak for din besked herinde.
Den vil jeg helt sikkert lige læse igennem.
Tak
Hilsen
Karen
Hvor er du bare en god veninde at du har disse tanker og overvejelser. Jeg har selv været igennem et langt fertilitets forløb på 3 år og havde mange veninder med mange tanker og meninger om mot forløb. Én veninde stod dog ud – istedet for at komme med alverdens gode råd om mon kost, sexliv, mentale tilstand og andet så LYTTEDE hun bare og hun kunne lytte i timer. Hun spurte interesseret ind og spurte ind til hvordan jeg havde det, tænkte, følte osv MEN hun kom aldrig med “du skal bare gøre sådan og sådan” råd. Er til den dag i dag så taknemmelig for at hun kunne rumme mig og var villig til at lytte. Hun gjorde en kæmpe forskel!
Hej Lea
Det lyder som en helt fantastisk veninde, hende vil jeg gøre kunsten efter.
Det lyder som om hun gjorde en kæmpe forskel for dig!
Tak fordi du gider dele med mig.
Hilsen
Karen
Hold nu op du må være den bedste veninde <3
Mine råd vil være:
Lyt
Trøst
Støt
Spørg ind
Der er ingen dumme spørgsmål – at spørge er bedre end ikke at spørge…
Fantastisk med sådan veninder som dig <3
Kærligst
Pernille
Hej Pernille
Tak for din besked og gode råd til mig.
Jeg tager hvert råd til mig.
Tak!
Hilsen
Karen