Halløjsa med jer alle
Jeg har desværre lige fået konstateret PCOS, det er altså helt nyt for mig..
Jeg vil høre om der er andre der lider af PCOS?
Hvilke symptomer har i? Og hvad kan man gøre for at holde PCOS nede?
Kan man overhovedet gøre noget?
Håber meget at høre fra jer, da jeg har brug for ikke at føle mig som den eneste i hele verden med dette problem og jeg har virkelig brug for nogle råd og vejledning til dette.
God søndag
Josefine
Kommenter gerne under dette indlæg – så andre kan få glæde af dit input.
Hej Josefine
Jeg lider selv af PCOS og har i en årrække kæmpet med overvægt. Jeg tænker meget over at dyrke motion jævnligt. Cykler til og fra arbejde, går ture og får løbeture lagt ind når tiden er til det. Det er ikke så afgørende hvilken form for motion man laver, det vigtigste er, at det skal passe ind i din hverdag.
Udover motion, har jeg haft gode erfaringer med at lave en kostomlægning. Jeg har skåret ned på hvidt brød, hvid pasta, sodavand og sukker generelt. Jeg har set en stor effekt ved at spise grove grøntsager, fisk og kylling. Jeg forsøger så vidt muligt at få nogle små mellem måltider i løbet af dagen, her er nødder og mandler fint at supplere med. Det har hjulpet meget for mig, at vælge en kost uden for mange kulhydrater.
Håber disse råd kan være nyttige.
Maria
Hej Maria
Tak for dine gode råd omkring kost og motion. Det vil jeg helt sikkert prøve af 🙂
God søndag..
Josefine
Du er absolut ikke alene!!! Jeg havde meget stor glæde af en Instagram profil, hvor jeg kunne følge andre med PCOS og finde inspiration.
Jeg har både uønsket hårvækst, uren hud, æbleform og cyster på æggestokkene. Det er lort og det kræver en kæmpe portion mod og tålmodighed at kæmpe mod PCOS, fordi alt ting bare går så langsomt. Problemet med PCOS viser sig jo især, når man skal have børn, fordi din krop arbejder imod dig og påvirker hormoner og evne til at udskille sukker.
– Jeg fik den helt store motivation da jeg begyndte i fertilitets-cirkusset. Fik at vide, at jeg skulle tage mig 10 kg for at få hjælp. Jeg begyndte på metformin (som så mange andre PCOS piger), og det hjalp mig! Havde ellers forinden kæmpet uden de helt store resultater – og det er så demotiverende.. Efter metformin og et vægttab på yderligere 10 kg, blev mine blodprøver normale og min cyklus også næsten normal. Det var det hele værd, at se min cyklus blive kortere for hvert kg der røg af.
Så ja, du kan sagtens gøre noget! Lån bogen ‘Spis dig i balance’. Den havde jeg så meget glæde af. Den omhandler PCOS og kommer med en masse eksempler og en masse lækkert mad du kan lave. I bund og grund, kan du mange gange spise dig ud af din PCOS, men det kræver viljestyrke.
Alt held og lykke!
Hej Maria
Tusind tak for din kommentar, det betyder rigtig meget.
Tak for din ærlighed, kan sagtens genkende nogle af symptomerne desværre..
Jeg vil helt sikkert kigge nærmere på den bog <3
Kan du anbefale nogle Instagram profiler jeg kan følge?
God søndag
Josefine
Det var så lidt. Håber du holder modet oppe. Jeg søgte bare på tags som ‘PCOS’ ‘PCO’ og sådan og så komme der nogle op. Det er jo nok forskelligt hvad vi har lyst til at følge med i.
Jeg har for nylig slettet min profil, da den gik rigtig meget på ufrivillig barnløshed, og jeg nu er gravid og derfor ikke længere har brug for at blive mindet om det jeg har kæmpet med.
Håber du finder inspiration. 🙂
På facebook er der grupper om pco. Vi er rigtig mange der har det og som kæmper med det dagligt.. men nogle bliver også gravide naturligt. Bla mig selv trods stor overvægt..
Hej Annemette
Tak for din besked, åhhh det betyder mere end du aner.
Dejligt med et lille håb om naturlig graviditet <3
Tillykke med graviditeten!
Er der nogle Facebook grupper du kan anbefale?
God søndag
Josefine
Pco Danmark er jeg selv i, men der er en del forskellige..
Tusind tak, det vil jeg lige tjekke ud..
Jeg har også PCOS. Jeg har både cyster og forhøjet mandehormon..
Mine eneste symptomer er udebleven menstruation. Jeg har aldrig haft menstruation. Blev som 17 årig sat på p piller og blev så gravid da jeg stoppede på dem for knap et år siden. Efter 11 år på pillerne.. Det førte til en MA i uge 8.
Jeg er normalvægtig med et BMI på 21.
Har i snart 14 dage fået metformin og lagt min kost om, så jeg undgår stivelse og sukker.. Nu venter jeg bare på at cyklus snart begynder. Forhåbentlig…
Hej Malene
Tak for din søde kommentar.
Kender det alt for godt med udebleven menstruation.
Er ked af at høre at det førte til en MA i uge 8. Krydser fingre for at kostomlægningen og metformin har en positiv effekt på dit ønske om at blive gravid.
God søndag
Josefine
Selv tak – og i lige måde! Er du startet op på medicin eller kostomlægning?
Jeg håber du får en masse gode råd med på vejen herinde..
Umiddelbart burde det være rimelig ligetil, når man først er inde i livsstilsændringen, men for pokker hvor er det svært at skulle tænke så meget over kosten lige pludselig 😉
Jeg ønsker dig alt godt fremover <3
Det er meget nyt for mig, at jeg har fået konstateret PCOS, så jeg er ikke startet op med medicin og kostomlægning endnu.
Er helt overvældet over alle de søde kommentarer med gode råd folk er kommet med herinde.
Det har helt sikkert givet en meget større forståelse for hvad man selv kan gøre fremadrettet.
Tusind tak 🙂
Hej Malene.
Du er langt fra alene! Jeg troede selv jeg var den eneste i verden, der havde fået konstateret PCOS, da jeg aldrig havde hørt om det og ingen i min omgangskreds havde heller.
Jeg har forhøjet manehormon, øget hårvækst og cyster på æggestokkene og enten meget lange cyklusser eller helt udebleven mens.
Jeg blev først anbefalet at skære kulhydrater fra og ændre lidt i kosten for at prøve at stabilisere mit blodsukker.. jeg fik derefter Metformin og det hjalp på mine cyklusser (kom ned på 40 dage i stedet for ingen)
Jeg endte med at tabe 10 kg bare ved at undgå ris, kartofler, pasta og brød på et halvt år (ingen vild motion ved siden af andet end det faktum at jeg går meget på arbejdet)
Jeg lånte også bogen “spis dig gravid” og “spis dig i balance” for nu ville jeg gerne have der skete et eller andet.. havde fået af vide af gyn at hvis ikke jeg var blevet gravid inden for et år fra start af metformin, så skulle vi til at snakke om fertilitetsbehandling..
jeg “gav lidt op” omkring det at blive gravid på det tidspunkt og ville holde en pause et års tid, men en måned efter den beslutning fandt jeg ud af jeg var gravid og jeg har nu en pige på 4 måneder.. så der er bestemt håb! Jeg tabte godt nok modet måned efter måned, og derfor blev jeg også enig med mig selv om at jeg ikke ville tænke så meget over det og så måtte det komme eller lade være..
så en lille solstrålehistorie herfra 🙂
Hej Katja
Tusind tak for din søde og ærlige kommentar.
Hvor er det bare dejligt for dig, at det endte i en solstrålehistorie 🙂
Det giver mig masser af håb for fremtiden at læse din kommentar.
Tak for de gode råd omkring kost, det vil jeg helt sikkert kigge mere ind i.
God aften.
Josefine