Hej skønne mennesker som læser med her på Fertilitetsliv.dk
Mit dilemma er “Min veninde er gravid og taler ikke om andet”
Jeg ved ikke hvad jeg skal/kan gøre, jeg kan næsten ikke holde ud at være sammen med hende.
Jeg er selv i fertilitetsbehandling på 2 år og synes det er vildt hårdt.
Jeg forstår jo godt hun er glad, men jeg synes måske hun burde tage lidt hensyn?
Har i selv stået i samme situation og hvad gjorde i?
Kh Mathilde
Kom meget gerne med dit input herunder..
Kære Mathilde,
Dén kender jeg alt for godt, og øv man har det dårligt med sig selv fordi man ikke bare kan være glad og lyttende hele tiden.
Det jeg gjorde med min veninde var, at jeg ringede til hende og sagde sandheden. Jeg lagde først vægt på hvor glad jeg er på hendes vegne og forstår hvor glad hun er, og bare har lyst til at dele. Dernæst sagde jeg til hende at jeg samtidig er ked af det, på grund af min egen ulykkelige situation. Og at jeg derfor ikke kan være glad og lyttende hele tiden, men også har brug for pause. Jeg sagde til hende at jeg rigtig gerne vil se billeder af scanninger, men kun hvis jeg selv spørger om det, fordi jeg aldrig ved hvornår jeg har en god eller dårlig dag.
Det vigtige er, at du tager udgangspunkt i dig selv og dine følelser, når du fortæller hende, at hun skal tage hensyn. At et hensyn vil betyde rigtig meget for dig, fordi du ikke vil risikere i sidste miste hende, når du trækker dig mere og mere væk.
Hvis hun bliver sur eller fornærmet, så få hende til at læse “hvornår bliver det vores tur”. Der er et afsnit tilegnet pårørende til par i fertilitetsbehandling, og den kommer med nogle gode værktøjer både til dig og pårørende!
Jeg ønsker dig alt held og lykke!
Ved at samtalen er svær at tage, men nødvendig hvis du vil passe på dig selv, og ikke mindst jeres venskab.
Hej Cecilie
Tusind tak for dit svar.
Hvor er det rart at vide, at du har stået i en ligende situation.
Synes det er en svær samtale jeg skal tage med min veninde, men vil helt sikkert tage i mod de gode råd du er kommet med. Tror helt sikkert det vil betyde meget at få det sagt, det vigtigste må være, at jeg tænker på mig selv og mærker efter hvad der er rigtig for mig.
KH Mathilde
Åh det kan være så svært at være i andres babylykke. Jeg har ikke prøvet det med en decideret veninde men med en kollega der ikke ævlede om andet fra hun fandt ud af det i uge 8 til hun gik på barsel.. og vi har kontorpladser lige overfor hinanden, så det var 8 timer dagligt hvor alle, og jeg mener ALLE emner kunne drejes over på hendes åh så fantastiske graviditet. Hun vidste godt vi er i behandling men kunne åbenbart ikke stoppe sig selv, og efter hun er gået på barsel har jeg simpelthen sådan fortrudt at jeg ikke sagde noget til hende. Så mit bedste råd er derfor at du er nødt til at være ærlig overfor din veninde. Gøre det hende klart at du er rigtig glad på hendes vegne men ikke altid magter hendes babysnak fordi det konstant minder dig om at du ikke er hvor hun er. Det er jeg helt sikker på at hun forstår.
Hej Debbie
Tak fordi du har taget dig tid til at skrive herinde til mig.
Hold da op det lyder ikke rart, det er næsten værre end med en veninde, da man er så mange timer sammen med en kollega 🙁
Jeg føler også jeg bliver nødt til at tage mig mod til at få det sagt til hende, ellers er jeg bange for det vil koste vores venskab..
Kh Mathilde
Jeg har stået i samme situation.
Det er fucking hårdt. Jeg valgte at tage afstand for at beskytte mig selv. Jeg skrev en lang besked, som jeg sendte ud til mine veninder (på det tidspunkt var der flere, som var gravide/lige havde født). Forklarede dem, at jeg ikke ønskede at modtage snaps af små babyer og store maver og at jeg blev nødt til at holde mig lidt for mig selv, da de jo skulle have lov til at være glade, men jeg ikke følelsesmæssigt havde overskud til at være i det. Jeg forklarede dem, at de jo skulle have lov at være lykkelige og det ikke var fordi de skulle lægge låg på sig selv, men jeg blev nødt til at beskytte min psyke og blev nødt til at tænke på mig selv.
Alle var meget forstående og jeg havde det indtryk efterfølgende, at de tog hensyn.
Når det så er sagt, så skal vi også passe på, at det ikke går så vidt, at man mister veninder på det. Læs evt mit gæsteblog indlæg herinde ”Da selvmedlidenheden tog overhånd”.
Håber du finder ud af det. 🙂
Hej Maria
Tak for dine input, dejligt du gider skrive på mit dilemma <3
Rart at vide man ikke er alene med de tanker og følelser.
Ret sejt du skriver det til dine veninder og de var så forstående!
Ej dit blogindlæg vil jeg helt sikkert lige få læst..!
Kh Mathilde
Kære Mathilde
Det er godt nok et relevant emne du tager op.
Jeg har selv prøvet noget ligende, men sagde det ikke til min veninde dengang. Jeg har i dag fortrudt at jeg ikke var ærlig omkring det.
Jeg vil anbefale at du tager en snak med din veninde og fortæller hvordan du har det, selvom det kan være utrolig hårdt. Langt de fleste vil have stor forståelse for det, når man ærligt fortæller hvordan man har det.
Hej Line
Tak for din besked
Jeg synes også det er vildt svært, men min mavefornemmelse siger også jeg skal tage en snak med hende.
Kh Mathilde
Hej Mathilde.
Jeg kender frustrationen alt for godt. Min bedste veninde og min svigerinde blev begge gravide på cirka samme tid for snart to år siden. Det var rigtig hårdt, da vi selv havde prøvet allerede et år dengang.
Nu er det så sket igen. Min svigerinde skal føde lige om et par uger og hver gang jeg er sammen med hende snakker hun ikke om andet end hvor hårdt det er at være gravid og hvor meget hun glæder sig til st få det overstået. Det værste er sådan set at jeg selv blev gravid samtidig som hende, men oplevede en spontan abort i juli. Har så måttet leve med at skulle se på hendes mave vokse og vokse som min egen skulle og det føles mest af alt som om hun ikke ejer empati, da hun ved alt hvad vi har været igenne inklusiv to spontane aborter det sidste 1,5 år.
Min bedste veninde fortalte mig så i sidste uge at nu er hun gravid igen og hun havde det rigtig dårligt med at fortælle mig det fordi hun netop ved hvad vi har været igennem. Hun er derimod rigtig forstående og har direkte sagt at hvis hun snakker for meget om baby så skal jeg bare sige “Hey klap lige i med det baby snak heletiden”.
Men det er skide hårdt, og håber du finder ud af hvad du skal gøre, jeg håber din veninde er lige så forstående som lon hvis du fortæller hende det, for det er bare meget nemmere at være glad på andres vejen hvis man ved de respekterer og elsker en nok til at tage hensyn.
Jeg ved ikke om det overhovedet hjælper dig, men om ikke andet skal du vide at du ikke står alene i den træls situation. Det er hårdt, men forhåbentligt bliver det hele snart lidt lettere for os
Hej Signe
Tak for din ærlige besked.
Puha det lyder vildt hårdt og helt urimelig.
Må være så hårdt at gå og se på andre, når man lige har mistet selv.
Din veninde lyder helt fantastisk <3 Fedt der er sådan en respekt og forståelse!
Krydser fingre for det hele bliver meget nemmere for os snarest <3
Kh Mathilde