Donor 

Blog opslag

Skrevet af Moni Christina

28 feb, 2021

Åben donor? Lukket donor? Anonym donor? Ikke-anonym donor? 

Hold op en jungle. Da Maja og jeg startede i behandling var snakkende mange og lange om donor. Der var et hav af muligheder og informationer som spændte vidt og bredt. Børnebilleder, øjenfarve, uddannelsesbaggrund og blodtype. Alt sammen noget vi skulle tage stilling til, om vi ville vælge til eller fra – om vi synes det var væsenligt eller irrelevant. 

Jeg husker tydeligt den første donor vi valgte – for ja, vi har haft forskellige. Jeg var egentlig godt træt og en anelse ligeglad, da vi sad og havde gennemgået de første 10 donorer til vores kommende mirakel. I og for sig var det ligegyldigt for mig, hvilken uddannelsesbaggrund han havde eller hvad hans livret var. Maja var noget mere engageret i udvalget end jeg. 

Dog kan jeg sagtens huske vores første donor. Han havde skrevet et brev til det kommende barn, fremfor forældrene. Brevet var sødt og omsorgsfuldt, men samtidig skrevet på en måde så et barn kunne forstå hvad der stod. Samtidig havde han tegnet en lille tegning og i det sekund vidste vi begge, at han skulle være vores donor. Ham valgte vi – og han var en åben donor. Vi brugte ham også til vores anden inseminering. 

Derefter skiftede vi sti – og valgte herfra, at vi ønskede en lukket, anonym donor. Igen var tankerne mange, men vi besluttede os primært fordi, at vi ønskede (og stadig ønsker), at skærme vores kommende barn for så meget smerte og av i hjertet som muligt. Vi ønskede ikke, at vores barn skulle leve i håb i 18 år om, at NU skulle de møde deres donor. Vi fæstnede os ved, at vores barn jo har sine forældre, Maja og jeg. 

Vores nye state of mind kom også fra, at vi talte åbent med venner og bekendte om vores behandling. I den forbindelse fandt vi ud af, at en af vores meget, meget kære og tætte veninder fortalte, at hun var donorbarn. Hendes donor var anonym og hun havde ikke ønsket det på nogen anden måde, for hun havde jo sine forældre som havde givet hende livet, omsorg og den skønneste barndom – og uanset hvem hendes donor var, så var han ikke andet end blot en donor. Vi kunne godt lide denne tanke og selvom vi havde taget beslutningen inden vi hørte hendes historie, så skabte det fred at vide. 

I vores behandling på Rigshospitalet har vi også valgt en anonym donor. Vi krydser fingre for, at min cyklus snart starter, så vi kan komme i gang med behandlingen. Nu må det snart være vores tur🤞🏻

Med venlig hilsen 

Moni Christina Woodgates Andersen 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Taknemmelig

Taknemmelig

Det følgende indlæg er et eksperiment fra min side, hvor jeg har fået tilsendt noget, min forlovede har skrevet, som jeg vil svare på, så vi har en slags dialog med hinanden. Det seneste 1½ år har vi været i fertilitetsbehandling, indtil videre er resultatet to graviditerer uden for livmoderen, en masse hårde tider og en smule håb.

læs mere
Nu sker der noget

Nu sker der noget

Efter ægudtagning i slut januar, hvor vi fik fire embryoner (befrugtede æg) på frys, har vi ventet...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!