Hej og velkommen til. Mit første blogindlæg skal handle om den dag hvor jeg fik diagnosen PCOS.

Min kæreste og jeg havde netop skrevet under på købsaftalen til vores nye hus og var nu klar til det næste skridt – baby! Det var en stor beslutning og vi havde drøftet den mange gange men nu skulle det være. Jeg tog min p-pille pakke færdig og det var med mange sommerfugle i maven da jeg tog den sidste pille, nu skulle vi endelig i gang.

Jeg skyndte mig og downloade en app som kan hjælpe med hvornår du har æggeløsning og derved størst chance for, at blive gravid. Vi fulgte den nøje og ventede i spænding måneden efter hvor min næste menstruation skulle komme medmindre vi havde været så heldige og klare det i første hug.

Jeg havde læst på nettet at ens menstruation ikke altid er lige regelmæssig efter p-pille stop, så da jeg ikke fik min menstruation måneden efter gav jeg det lige en ekstra måned, det kunne jo være min krop lige skulle have gang i en cyklus uden hjælp fra pillerne. Månederne gik og da jeg hverken havde fået menstruation eller var gravid besluttede jeg mig for, at gå til lægen. Hun tog en masse prøver og da de ikke gav noget svar, sendte hun mig videre til en gynækolog, da hun havde en mistanke om at der var noget hormonelt i vejen.

Det var næsten umuligt at få en tid hos en gynækolog uden flere ugers ventetid, men jeg var heldig og fandt en som kunne tage mig ind 2 dage efter mit opkald. Jeg havde ikke forstillet mig at noget var galt, da ingen i min familie nogensinde har haft problemer med, at blive gravid så jeg tænkte stadig det bare skyldtes mit p-pille stop – men jeg skulle blive klogere…

Dagen kom og jeg tog alene ned til gynækologen som scannede mig og derefter fortalte mig at jeg havde omkring 40-45 æggeblære/cyster på mine æggestokke og derfor nok havde PCO. Han ville derfor gerne tage nogle blodprøver for, at tjekke hvordan mine hormoner var og om jeg havde PCOS.

På dette tidspunkt anede jeg intet om hvad PCO/PCOS var og det eneste jeg hørte af vores samtale var da han sagde til mig, at jeg nok ikke blev gravid natuligt… Jeg følte næsten, at han skreg det ind i hovedet på mig…  Han tog blodprøverne og fandt en ny tid til mig hvor vi kunne drøfte svarene og hvad der skulle ske herfra. Da jeg var færdig hos ham ringede jeg straks til min kæreste hvor jeg bare brød fuldstændig sammen. Jeg vidste ikke hvad der lige var sket og vores store drøm om baby, føltes så uendeligt langt væk. Hvad skulle der nu ske og hvad var der galt med mig? Jeg følte mig så forkert og alene i verden – selvom jeg ved, at mange andre har det samme som mig og går det samme igennem som vi snart skal til.

Tak fordi I læste med – /N