”Du er lidt speciel”

Blog opslag

Skrevet af Sasja S. Andreasen

15 nov, 2017

Jeg var på det nye hormon Menopur i 6 dage og mærkede lidt niv i underlivet. Men til scanningen den 7/11 var æggene ikke blevet store endnu. Troede en lille smule på, at de ville være vokset, øv.

Insulinresistent?

Jeg kom igen tilfældigt til at læse om, at PCO er en livsstilssygdom og at man kan komme af med det, hvis man holder sig fra bestemte madvare. Og det er noget jeg tit læser forskellige steder, bl.a. på Facebook og folk har også skrevet det direkte til mig, fordi jeg her i min blog har skrevet, at jeg ikke kan spise mig fra min PCO. Så jeg er tit i tvivl om jeg kan… Jeg undersøgte det nærmere og fandt ud af, at hvis man er insulinresistens, så kan man spise sig fra sin PCO. Man skal spise de langsomme kulhydrater, såsom fulkornsprodukter; brød og pasta og grove grøntsager og ikke de hurtige kulhydrater, såsom sukker, lys pasta, hvidt brød, slik, kager og sodavand. Jeg har ikke fået målt min insulin, men mit blodsukker er normalt. Hvilket sygeplejersken sagde betyder, at jeg nok ikke er insulinresistens, men til næste gang ville hun høre lægen, om jeg kunne få taget en blodprøve, der kunne vise mit insulintal. Hun sagde, at de fleste der har problemer med insulinen er æbleformet eller overvægtige. Hun mente ikke at jeg havde det, da jeg ikke har trang til sukker, drikker ikke sodavand dagligt, ikke er æbleformet, men spiser sundt og træner. Hvis jeg er insulinresistens kan jeg få Metformin sammen med hormoner. Så det vil være rart, at få det tjekket, men tror det er ok. Jeg fik en ny tid til scanning den 13/11.

Flere iui eller ivf?

Jeg synes det er lidt svært tage Menopur, så fik nogle fif til, hvordan jeg skal få væsken ned i sprøjten. Sygeplejersken viste, at jeg ikke behøver at holde på glasset, mens jeg hiver medicinen ned i sprøjten og det er nemmere, hvis jeg starter med at hive luft ned, inden jeg tager medicinen ud af glasset. Lidt svært at forklare og forstå, hvis I ikke har prøvet det, men det ikke så nemt. Men det er meget nemmere på den mådeJ Jeg håbede at æggene var vokset til næste gang.

Sidst skrev jeg at, hvis vi ikke bliver gravide denne gang, skal der overvejes om, hvad vi gør næst. Og har nu fået at vide, at vi faktisk har et valg om vi vil forsøge med flere iui eller om vi vil videre til ivf. Jeg hælder lidt til at prøve en gang mere, men jeg håber og tror på vi bliver gravide i dette forsøg med Menopur.

Jeg blødte ikke i 4 dage efter min mens. Troede et eller andet sted, at det ville blive ved med at være sådan. Og glemte lidt at sådan plejer det faktisk at være. Jeg bløder ikke i  4-5 dage og så bløder jeg i 4-5 dage, on and off, bliver det ved. I fredags den 10/11 kom det så. Lidt lyserødt på papiret og så noget brunt senere. Og så rigtig meget i weekenden. Er SÅ sur og ked af det og bange for at det vil bremse en graviditet. Kan det ikke bare kan fise af? Men jeg må stole på, når klinikken mener, at det ikke gør noget.

Kom nu med en god nyhed

Da jeg skulle til scanning i dag den 13/11, var jeg faktisk ret ked af det over alt det blod. Det bliver ved med at gå op og ned. Kunne mærke klumpen i halsen, så hvis der ikke kom en god nyhed ville jeg helt sikkert begynde at græde efter skanningen. Jeg fortalte om blødningen til sygeplejersken, der var GRAVID, tillykke med det! Hun spurgte, om det var mørkt blod og jeg fortalte, hvordan det var startet som lidt lyserødt og så sagde hun at det var ok, men ville sige det til lægen. Hun scannede mig, og min slimhinde var meget fin på 5mm og så kom der et fint æg frem på 9mm i venstre side, heldigvis! Jeg var altså lige ved at tude i ”ventetiden”. Men hun sagde også, at vi ikke kunne stole på, at det ville vokse sig større, da det ikke var så stort endnu. Sidst var det 12mm, første gang vi så et æg og der kan man godt regne med, at det vil vokse sig større. Men et andet æg kan sagtens overtage, men det jo fint nok. Jeg stoler på at det bliver stort. Lægerne havde ikke tid til, at give os svar på om jeg skulle op i dosis, så vi aftalte at jeg skulle ringe senere.

Da jeg ringede fik jeg at vide, at jeg skal op på 112,5 ie, som er den næste streg på sprøjten. Uh, synes det lyder lidt højt, helt op over 100! Men så må vi se, hvad det fører til på torsdag, hvor jeg har fået en ny tid, spændende! Mon ikke iui bliver i næste uge så? Jeg fik også hørt angående, om jeg kunne få målt mit insulin og det skal jeg ringe om i morgen. Det var åbenbart ikke blevet undersøgt. Men sygeplejersken sagde, at jeg havde en god teori og at blodsukker- og insulintallet ikke altid følges ad, som den anden sygeplejerske sagde, hmm… Mht. min blødning havde hun talt med lægen og de ville have, at jeg skulle have fortaget en klamydiatest samt en skrabning i livmoderen (kan ikke huske hvad det hedder). Men så måtte jeg lige påpege, at jeg jo lige var blevet undersøgt for klamydia ifm. med HSG (Skylning af æggelederene). ”Nå, så var det hvert fald udelukket” sagde hun. Men skal have den andet test fortaget. ”Du er jo lidt speciel, ift. andre”. Nå, nå, jeg vil ikke være speciel, hvorfor kan jeg ikke være som andre?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

PCOS strategi session

PCOS strategi session

Du gør alt hvad der står i din magt for at hjælpe din krop til mindskede symptomer. Til at hjælpe...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!