…Min venindes stemme lyder sagte i mit hoved. Næsten som et heppekor – bare uden fest og farver.
Jeg er begyndt at google, hvor mange IVF’er folk mon går igennem, før de giver op. Efter seks runder IVF skulle ca 65 pct være blevet gravide.
Vi skal til vores femte ægudtagning nu. Læg dertil de indledende fem IUI, vi også har slæbt os selv igennem.
Jeg havde sådan håbet, at det denne gang var vores tur. Hver morgen har jeg trofast stået med en “tidlig graviditetstest” på badeværelset, selvom man ikke må. Men come on, hånden på hjertet, hvem overholder lige det? Så da jeg for nylig nåede testdag, vidste jeg godt, hvad klokken var slået. Jeg græd ikke engang denne gang. Som om mine tårer er opbrugt – nu har jeg bare knuder tilbage i maven og tankemylder i hjernen.
Et fint firecellet æg var lagt tilbage. Men det har åbenbart givet op undervejs. Det samme har vores to små overskydende æg, der skulle dyrkes videre til blastocyster. De gav op, da de var 10 celler. Jeg misunder virkelig dem, der får æg på frys eller tager det som en selvfølge, at det sker.
I vores journal kan jeg læse at “parret er nået til et niveau, hvor de er sårbare”. Jeg må jo nok desværre give lægen ret. Jeg føler, at livskraften langsomt suges ud af mig. Lysten til at være social svinder desværre meget ind. Jeg kan ikke engang overkomme familiebesøg, men tvinger mig selv til det.
Jeg trøster mig ved at have den bedste mand ved min side.
Forleden, da vi stod og børstede tænder, spurgte han mig, om jeg mon nogensinde troede, at vi ville få et barn? Mit højeste ønske er at se ham blive far – han er den kærligste mand i børns selskab, og det skær mig i hjertet at se ham med sine nevøer og niece. Så meget godhed, der strømmer ud af ham – og jeg misunder dem på vegne af mit ufødte barn. Irrationelt og forkert af mig. Men om ikke andet sandt i visse øjeblikke.
Jeg svarede ham, at det SKAL vi. Men hvad nu hvis…? Fortsatte han. Det SKAL vi, svarede jeg og lukkede samtalen, som var jeg en skrap lærerinde. For indeni stiller jeg mig selv det samme spg – jeg kender bare ikke svaret.
Jeg frygter nu vores femte ægudtagning – for det kommer til at foregå i offentlig regi, hvor vi stadig har forsøg tilbage. Jeg bryder mig ikke om lægerne i det offentlige. De har lavet så mange fejl allerede, deres uduelige afvisningssystem og deres forældede tilgang til nye metoder og test går mig på. Fx har vi selv taget initiativ til at få foretaget både kromosonanalyse af os begge samt DNA test af min kærestes sæd.
Vi har købt forsøg i det private (fire i alt) for at undgå afvisningsystemet. Men nu har vi kun et forsøg tilbage i det private, og det skal helst gemmes til det offentlige holder sommerferie eller afviser os igen. Hvis det da ikke lykkes i dette 10 fertilitetsforsøg…
I det private har de sagt, at vi nu har været så mange forsøg igennem (og min alder nærmer sig 37) at vi næste gang gerne må få lagt to æg tilbage. Det håber jeg, det offentlige er enige med dem i (hvis vi da når til ægoplægning) For vi er brugte og slidte og kede af det. Bare tanken om at de denne gang kunne have lagt flere æg tilbage og dermed øget vores chancer for graviditet er ubærlig.
Men stemmen fra min veninde hjælper lidt, når jeg får mørke tanker og ikke har lyst til andet end at krybe sammen i min seng. Foreløbig giver vi ikke op…
Jeg håber det bedste for jer. Hvor er I tilknyttet i det offentlige?
Vi starter op på Herlev om lidt, og de afviser aldrig. Det siger både de og en masse det går og har gået der.
Kram herfra
Tak for din kommentar. Vi er tilknyttet Hillerød Sygehus, som samarbejder med Riget. Det vil sige ægudtagning og dyrkning af æg foregår på Riget. Set i bakspejlet skulle vi aldrig have valgt det sted. Men det ved man desværre først, når man står i det. Jeg frygter lidt, at et skift vil betyde, at man kommer bagi køen? Har hørt godt om Herlev – forhåbentlig får I et godt forløb der:-)
Tak for din kommentar. Vi er tilknyttet Hillerød Sygehus, som samarbejder med Riget. Det vil sige ægudtagning og dyrkning af æg foregår på Riget. Set i bakspejlet skulle vi aldrig have valgt det sted. Men det ved man desværre først, når man står i det. Jeg frygter lidt, at et skift vil betyde, at man kommer bagi køen? Har hørt godt om Herlev – forhåbentlig får I et godt forløb der:-)
Åh hvor jeg kender de tanker og følelser…
Din veninde har på sin vis ret, men du skal også passe på, at du ikke går i stykker inden i. ❤️ Lettere sagt end gjort.
Jeg nåede til et punkt hvor jeg bare ikke kunne mere, ikke troede på det mere, og bare var bund ulykkelig. Her hjalp det med et forløb hos en psykolog med viden og erfaring med fertilitetsbehandling.
Nu endte vores historie lykkeligt, og jeg håber dybt og inderligt, at jeres også ender lykkeligt. ❤️
Tak for at tage dig tid til at læse mit indlæg og for at heppe på os:-) visse dage har jeg det virkelig, som om jeg går lidt i stykker inden i. Vi har brugt 65.000 kr på behandling i det private plus næsten 40.000 i medicinudgifter (meget af dette dækket af det offentlige). Så desværre har vi ikke råd til en psykolog, selvom dette sikkert ville være godt. Er glad for at høre, at det for jer endte godt. Forhåbentligt bliver det også vores tur en dag…
Tak for at tage dig tid til at læse mit indlæg og for at heppe på os:-) visse dage har jeg det virkelig, som om jeg går lidt i stykker inden i. Vi har brugt 65.000 kr på behandling i det private plus næsten 40.000 i medicinudgifter (meget af dette dækket af det offentlige). Så desværre har vi ikke råd til en psykolog, selvom dette sikkert ville være godt. Er glad for at høre, at det for jer endte godt. Forhåbentligt bliver det også vores tur en dag…
Det er svært at læse dine indlæg, fordi det er næsten ligesom at være der selv. Vi gik igennem et enkelt insemination og 6 ægudtagninger (4 oplægninger, to af dem med to æg) før vi sagde stop med egne æg. Det var nemlig, som du skriver, utroligt hårdt at aldrig at nå ’til fryseren’ og det bekræftede jo også bange anelser om, at det ville blive nærmest umuligt at opn graviditet, eller i hvert fald tage mange flere forsøg.
Vi har været i det private næsten hele vejen fordi vi bor i udlandet og er rejst hjem til DK for behandlinger. Vi havde brugt 170.000 kr da jeg ikke kunne mere. Lægerne var ellers med på flere forsøg og mente at det bestemt kunne lade sig gøre på et eller andet tidspunkt, men jeg kunne ikke leve med den usikkerhed. Min mand var enig – vi var fuldstændigt tyndslidte, isolerede, ulykkelige, stressede og bare færdige. Løsningen for os blev ægdonation, som (7-9-13) lykkedes i første forsøg og jeg sidder nu i 12. uge og venter på nakkefoldsscanning. Det har ikke været nemt at nå hertil, på nær det praktiske, som faktisk har været utroligt nemt, men vi blev enige om, at barn/børn betyder mere end gener.
Jeg ønsker dig alt det bedste og krydser alt hvad jeg har for en lykkelig slutning til jer.
Tak for din udførlige kommentar til mit indlæg – og selvom du synes, det er svært at læse, varmer det på en eller anden underlig måde, at du kan mærke og relatere til, hvad jeg går igennem. Så føles det ikke helt så ensomt. Vi har også snakket om ægdonation. Vi har dog aftalt, at vi vil bruge de forsøg, vi har tilbage, før vi springer ud i at bruge donor. Det føles dog ikke længere nær så grænseoverskridende at tænke de tanker, og jeg forstår dig til fulde. Jeg er nok også nået dertil, at et barn må være det vigtigste og ikke så meget generne. Men man forstår det nok først, når man selv har gennemgået en lang og opslidende IVF proces. Tillykke med maven – det må være vildt at gå rundt med oven på alt det, I har været igennem. Alt godt til jer og den lille spire.
Tak for din udførlige kommentar til mit indlæg – og selvom du synes, det er svært at læse, varmer det på en eller anden underlig måde, at du kan mærke og relatere til, hvad jeg går igennem. Så føles det ikke helt så ensomt. Vi har også snakket om ægdonation. Vi har dog aftalt, at vi vil bruge de forsøg, vi har tilbage, før vi springer ud i at bruge donor. Det føles dog ikke længere nær så grænseoverskridende at tænke de tanker, og jeg forstår dig til fulde. Jeg er nok også nået dertil, at et barn må være det vigtigste og ikke så meget generne. Men man forstår det nok først, når man selv har gennemgået en lang og opslidende IVF proces. Tillykke med maven – det må være vildt at gå rundt med oven på alt det, I har været igennem. Alt godt til jer og den lille spire.