Dette skriv handler om, hvordan jeg håndterer det, når det er andre bliver gravide. Hvad end det er veninder, bekendte, en kollega, en søster eller andre, så bliver det bare aldrig nemt og dette mener jeg på så mange forskellige måder. Jeg vil prøve at forklare her, men inden da vil jeg gerne hoppe en tur over i Den Danske Ordbog for at se nærmere på ét bestemt ord:

Misundelse = aggressive, hadefulde følelser, evt. iblandt sorg og afmagt, rettet mod én, der besidder noget man gerne selv vil have, fx materielle goder, personlige eller sociale egenskaber.

Som menneske besidder jeg sjældent følelsen af, at være misundelig. Jeg kan ikke lide ordet og dét det betyder. Jeg har sjældent befundet mig i situationer, hvor den følelse er kommet og det er jeg egentlig glad for. Så skete det dog, at jeg havnede i en helt særlig kategori. De ”ufrivilligt barnløses” kategori. Et fællesskab der er SÅ specielt og kun rigtig forstået af dem, der befinder sig i den.

Jeg plejer at sige til mig selv ..

At jeg ikke bliver misundelig, når andre bliver gravide. Dog besidder jeg næsten altid følelser, der er lettere aggressive og ind i mellem også lidt hadefulde som jeg, i min egen sorg og afmagt, retter mod hende som er blevet gravid. Hmm. Misundelig? Ja, jeg kan nok ikke løbe fra det. Det er dog ikke det eneste jeg føler. Tidligt i mit forløb begyndte jeg at tale åbent om vores problemer med at få et barn. Det har ofte medført, at andre synes det har været svært at dele deres glædelige baby-nyheder med mig. Det kan jeg godt forstå og jeg værdsætter, når de fortæller mig, at de synes det er svært at fortælle, for de vil ikke gøre mig ked af det. Det er dejligt, at mine følelser bliver forstået og accepteret som rimelige. Mit svar tilbage er altid: ”Ej tillykke! Hvor er det bare dejligt for jer!” og jeg mener hvert et ord. Jeg ønsker ikke, at andre ikke skal blive gravide, bare fordi jeg ikke bliver det. Så ville verden gå i stå. Men jeg siger også altid, og denne sætning er den vigtigste og bestemt den, du bør tage med dig, hvis du også synes det er svært, når andre bliver gravide: ”Jeg er glad på dine vegne, men ked af det på mine egne, og det er faktisk helt okay”. Og ved I hvad, det ér virkelig helt okay og ganske normalt.

Jeg kan godt føle mig overhalet

Når andre ikke skal kæmpe for det, på samme måde som vi har gjort det. Min indre 10-årige kommer gerne frem i lyset, når jeg tramper i gulvet og synes det urimeligt og uretfærdigt. Men jeg ved jo også godt, at graviditeter ikke kommer efter tur. Sådan fungerer det bare ikke. Om det så er rimeligt eller ej, så bliver det altså aldrig anderledes. Jeg har derfor fundet det vigtigt, at acceptere de følelser jeg nu en gang har. For de bliver heller ikke anderledes. ”Jeg er glad på dine vegne, men ked af det på mine egne og det er faktisk helt okay”. Denne sætning er den bedste jeg nogensinde har sagt højt, mens jeg har været i dette fertilitetsgame. Den er på alle måder rimelig, rigtig, ægte og fuldstændig beskrivende for, hvordan jeg har det. Misundelses-monstret i mig, bliver knap så tydeligt og fylder knap så meget, når jeg siger det.

Måske kæmper du med nogle af de samme følelser, som jeg gør det? Det tror jeg måske du gør. Jeg vil i hvertfald mene, at jeg ikke er den eneste der gør det. Mit råd til dig er, at du skal bruge sætningen: ”Jeg er glad på dine vegne, men ked af det på mine egne og det er faktisk helt okay” (ja, jeg gentager den mange gange, for den kan ikke siges nok). Sig den til dig selv, men giv også dig selv lov til at sige den højt til din gravide veninde, bekendte, kollega, søster eller andre, som godt ved, hvilken kamp du kæmper, mens de selv er blevet gravide forholdsvist hurtigt. Den følelse du går med er helt normal og helt naturlig og den skal ikke pakkes væk og dækkes med skam. Den skal siges højt, mødes, sluttes fred med og blive forstået. Og tro mig når jeg siger, at netop denne sætning vil blive taget bedre i mod, end du måske tror.

Dette er mit fertilitetsliv

Tak fordi du læste med

Leah Rundblad