Så skete det, jeg knækkede. Jeg var i lidt dårligt humør, da vi var hos nogle venner i går. Vidste ikke hvorfor, men det må være det hele der samlede sig, jeg havde brug for at tude. Og selvom min nevø er så sød og jeg elsker at være sammen med ham, gjorde det, det ikke bedre at han også var der.

Men You Tube var nok også til lidt hjælp. I fredags så jeg Alex og Phils kanal som handler om deres fertilitetsliv. De har adopteret 2 børn og er i gang med behandling på 5. år. Og fordi det ikke er lykkedes med IUI er de nu i gang med reagensglasforsøg (IVF). De fortæller om en episode, der skete, da de er på klinikken med deres børn. De blev set på, med undrende blikke af par der har forsøgt i årevis og er knuste fordi de ikke kan få børn, som om de tænkte “Hvorfor er I her stadig?”. Se videoen her: https://www.youtube.com/watch?v=x7fHIExIBSI

Se positivt på det!

Hvad nu hvis det bliver os? Hvad nu hvis vi kommer til at adoptere og kæmpe videre med reagensglas? Men, men, men jeg må huske på, at grunden til de er i fertilitetsbehandling er, at Phils sædkvalitet er meget lav. Og det er jo slet ikke vores situation. Henrik har en god sædkvalitet, meget god endda😊👏 Og stop mig selv, mine æg skal nok blive store og klar til befrugtning. Men lige der havde jeg altså brug for at tude, og der kommer nok endnu flere situationer som denne. Jeg holdt tårerne tilbage, mens vi var hos vores venner og så kom det, da vi kørte hjem. Jeg faldt til ro igen ved, at vi snakkede om det. Men da vi skulle til at sove kom det tilbage, men ved at få det i tale sat igen, varede det ikke længe før jeg faldt i søvn.

I toget på vej til skole i morges, kunne jeg godt mærke tårerne presse på, når jeg tænkte på det, men det hjalp, at mødes med min søde gruppe😊 Er i løbet af i dag begyndt at mærket niv i underlivet, så det vildt spændende, hvad der vil komme til at ske i morgen, håber virkelig at æggene er vokset🙏

Knyt gerne en kommentar i kommentar feltet😊

Tak, fordi I læser med