Dag 1:
Min menstruation kom i dag. Vi var egentlig på vej ud af døren, for at køre ud og løbe en tur. Jeg blev dog enig med mig selv om at jeg nok heller burde tisse først. Fik kaffe til morgenmad, det plejer at sætte lidt ekstra i gang. Jeg blev egentlig lidt overrasket denne gang. Min cyklus er 28 dage, men denne gang kun 26 dage lang. Sagde det til min mads imens jeg tog mine løbesko på.
Efter min løbetur gik jeg resten af ruten og efter lidt tid kom jeg i tanke om tilmelding af et nyt forsøg/forløb. Jeg aner ikke hvordan jeg havde skubbet tanken væk. De andre gange har jeg tilmeldt os lige efter mit toilet besøg og svaret er altid kommet hurtigt lige efter afsendt mail. Men i dag er jo søndag (lørdag + søndag tømmes mailboksen ikke). Sidste cyklus fik vi vores første ’’desværre der er ikke plads i denne cyklus.’’ Så mine bekymringer i dag har været om vi nu kommer med i denne omgang. Vores sidste og 4. forsøg med IUI (inseminering).

Dag 2:
I dag fik jeg svar fra fertilitetsklinikken. Og fra og med i morgen skal jeg starte på hormoner, frem til scanningsdagen. 4. forsøg må meget gerne være vores forsøg hvor det lykkes.
Jeg blødte igennem mit bind i dag, det er aldrig sket før, så der er ryddet op nu.

Dag 3:
Stikke dag 1… Det er ikke hvad jeg har lyst til. Mit tandkød bliver så hurtigt generet af hormonerne.

Dag 4:
Jeg har måtte aflyse alt i dag og blive hjemme. Min krop er bombet og træt. Og så har jeg lyst til at græde over ingen ting. Jeg føler mig forrådt af min livmor, hvorfor kan det ikke bare virke. Jeg vil også være mor.

Dag 5:
Har det egentlig fint i dag. Men føj hvor gjorde det av at stikke i dag. Jeg er begyndt at få blå mærker når jeg stikker mig.

Dag 6:
Jeg er følsom i dag. Tog lige et kig ned i den gule spand. Den gule spand er en bøtte til sprøjterne og nålene. Jeg væmmes lidt ved at se ned i den. I morgen er der melodi grandprix. Det betyder at jeg skal stikke mig selv hos svigerfamilien (behøver jeg at skrive mere om det?).

Dag 7:
Er det ikke typisk at det gør mega nas og at jeg bliver dårlig samt træt når jeg skal stikke mig og ikke være hjemme?!

Dag 8:
I dag har været en god dag. Jeg glemte helt at jeg skulle stikke mig. Så da min mand og jeg var godt 300 meter fra vores hus på vej ud på aftentur, ringede mit ur med alarmen. Så mig hjem og stikke mig og indhente min mand og hund.

Dag 9:
Jeg er SÅ sur i dag! Først køre en mand direkte ud foran mig og køre som død og helvede med højfart forbi en skole og i en 40 km/t zone. Jeg kørte efter ham i alt for lang tid, uden et formål. Jeg var bare så sur og godt gammeldags gal.
Jeg ringende til firmaet som han køre for, men de tog ikke telefonen. Så jeg lagde en meget højt råbende og vred telefonsvar. Hvis han ringer igen må jeg nok heller undskylde, eller nej. Han skal ikke køre så hurtigt! Føj! Fyyyy!!