En dårlig dag i fertilitetsland

Blog opslag

Skrevet af Projekt Umulig

29 jun, 2020

I sidste uge fik vi endelig besked om vi måtte melde os til ICSI behandling for første gang. Det var helt perfekt timing, for min menstruation ville starte få dage efter.

Jeg har det dog virkelig svært med man pt. kun må dukke op på klinikken alene (grundet Corona), altså uden partner. Har virkelig brug for M’s støtte til undersøgelserne, ægudtagning og ægoplægning. Jeg har faktisk lidt angst over det, måske fordi jeg aldrig har prøvet det før. Har virkelig ikke lyst til at skulle igennem det ”alene”.

Nå, men jeg kommer så af sted til den første scanning på 2. blødningsdag. Først prøver de at få mig til at afbryde forløbet, fordi min blodprøve fra 1½ år siden viste en grænseværdi på min immunitet overfor røde hunde. Da vi var tilknyttet en anden klinik under IUI behandlingerne, havde de ikke noget imod den selv samme blodprøve (!?) Den nye klinik havde godt nok rådet mig til at få taget en ny vaccination for nogle uger siden, men der blev det fremlagt mere som et godt råd frem for noget virkelig kritisk. Så jeg sidder der og er fast besluttet på at komme i gang og siger jeg stadig vil fortsætte. (Samtidig med de lige får givet mig følelsen af at være verdens dårligste menneske fordi jeg vil tage den chance..)

Da de scanner mig konkluderer de hurtigt at jeg IKKE må opstarte i denne cyklus. Min livmoder er åbenbart for tyk. Bad luck, prøv lykken igen ved næste cyklus. Havde seriøst ikke overvejet at jeg ikke engang kunne kvalificere mig til behandlingen ved den første scanning. (Men så kan jeg i det mindste få taget den vaccination, så jeg kan blive et godt menneske igen..)

Fertilitetsbehandling og barnløshed føles virkelig som et spil jeg konstant taber i. 4 år er der gået, og det tætteste jeg er kommet på et barn er én ”graviditet” som så var uden for livmoderen. Føler det er så uretfærdigt og meningsløst at det skal ske for os. Men der er ikke noget der hedder fair når det kommer til ufrivillig barnløshed. Jeg har lyst til at blive sur på nogen, men ved der ikke er nogen at give skylden på. Det er som det er.

Når man gerne vil være gravid føles det som om alle omkring en bliver gravide eller skal have (flere) børn. Jeg arbejder åbenbart på en meget fertil arbejdsplads, for jeg synes hele tiden mine kollegaer melder familieforøgelser ud på vores chat (i dag var ingen undtagelse). Jeg kan se folks kommentarer, så når folk skriver ting som ”Godt gået!” så bliver jeg virkelig ked af det (og bitter). Ville ønske jeg var stærk nok til at kunne glæde mig på andres vegne, men min misundelse tager desværre over. Men andres succes handler ikke om mig, og jeg ved jo i princippet heller ikke noget om de har haft svært ved at få børn. Ikke desto mindre bliver jeg såret alligevel, især når der bliver sendt billeder rundt på mail (jeg ikke har bedt om at se) af mine kollegaers nyfødte børn.

Jeg har bare sådan lyst til at sige ”Fuck this shit” og bare nyde livet – spise usundt, være i fornægtelse, drikke en masse alkohol, feste. Men det kommer jeg jo ikke tættere på et barn ved. Og hvem skulle jeg i øvrigt også feste med, jeg er i en alder hvor mine venner har små børn som tager alt deres tid. Jeg forstår selvfølgelig godt at det er deres liv nu, but it still sucks.

Jeg håber bare ikke jeg ender med at spilde hele min ungdom (Jo, 30’erne kan altså stadig godt defineres som ungdom) på at være ked af det, udsætte min krop for alverdens ”eksperimenter” og vente/kæmpe for noget som måske aldrig sker. Omvendt vil jeg fortryde det om 8 år hvis det er for sent og jeg i det mindste ikke havde givet det alle de forsøg jeg kunne.

Nogle dage er det bare vanskeligt at holde modet oppe og tro på at jeg nogensinde bliver mor.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Den bristende GUL

Den bristende GUL

Efter min grimme oplevelse fra min første GUL, fik jeg undersøgt min sidste æggeleder med en...

læs mere
Min første GUL

Min første GUL

Efter mit besøg hos lægen, tog jeg af sted til sygehuset. Jeg havde ringet til min søster, som...

læs mere
En rutsjebane

En rutsjebane

Kender I det, at man sidder i en rutsjebane og priser sig lykkelig for, at turen snart er slut...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!

Sædbanker