Efter IUI følte jeg mig i den første uge tung i underlivet. Jeg følte at det var en god følelse, og at det gik den rigtige vej. Mine bryster var svulmet op, og mine brystvorter ømme efter hormoner, som startede på dagen jeg fik ægløsningssprøjten (Otrivelle). Da jeg er på dag 2+3 får jeg lidt brunt udflåd og var glad, for tænkte at det måske kunne betyde at ægget havde sat sig fast, eller et eller andet godt 😉 Det kom også den næste dag og endte ud i den berømte pletblødning L Gogglede og gogglede og læste at det godt kunne ske efter iui. Så det var ikke noget jeg skulle bekymre mig om og det gjorde jeg heller ikke, men det bare irriterende altid, at skulle rende rundt med bind på, som jeg føler jeg altid gør, og som det endte ud i.
PLETBLØDNING
Pletblødningen fortsat og jeg begyndte at mærke nogle sidestik og noget rumsteren dernede. Da jeg var på 3+0 skulle jeg have taget blodprøve, for at se om jeg havde nok progesteron og måske skal have tilskud, hvis jeg skulle ud i en ny omgang IUI. I bussen syntes jeg der lugtede meget af sved og det blev værre jo flere mennesker, der kom ind i bussen. Da jeg skulle hjem og ventede på bussen lugtede der enormt meget af tis og måtte flytte mig væk fra stoppestedet. Jeg havde skrevet til en gammel kollega, som er gravid nu og som har været det samme igennem, om hvilke symptomer hun havde på det her tidspunkt og hun svarede, at hun fik skærpet lugtesans og humørsvingninger. Nå, det var derfor der lugtede sådan, håbede jeg 😉 I toget lugtede der så meget af parfume i en hel kupé, så jeg ikke kunne holde ud at være der, og fra den dag fik jeg også niv og jag i underlivetJ 3+2 havde jeg det underligt og fik kvalme i løbet af dagen. Næste dag havde jeg også fortsat kvalme, men det gik væk efter morgenmaden. Vi skulle afsted til Prag om aftenen og jeg fik det lidt skidt igen, men hjalp, da vi fik aftensmad. I disse dage begyndte jeg også at blive ret træt. Kunne næsten ikke holde mig vågen ved 9-tiden. Det kom ved en 18-tiden. Sov i flyet og vi sov også til middag de efterfølgende dage, så mærkede ikke rigtig til det.
MENSTRATION?
I løbet af 3+4, 3+5 gik nivende og jagene i livmoderen væk, og der kom niv nede ved tissekonen. Jeg havde det også, som om jeg skulle have mens., men håbede det bare var sådan det var ved en evt. graviditet. Det snakkede vi lidt om. En af dagene fik jeg også lidt rødt blod på papiret, som jeg ikke ville belemre Henrik med. Og ellers blev det ved med at være brunt.
3+5 var vi på restaurant og jeg havde følelsen af at mens var på vej. Men det kunne alligevel også føles som noget andet. Da jeg skulle på toilettet, var der rødt flere gange på papiret, da jeg tørrede mig. Vi blev virkelig bange og ked af det. ”Var det, det?” Henrik blev på restauranten for at betale og jeg skyndte mig hjem. Jeg havde kun et bind tilbage, som jeg lige havde taget på. Så jeg løb forbi et supermarked på vejen og havde heldigvis lige penge nok til en pakke. Da jeg kommer ind på hotelværelset er der stadig kun brunt blod. Så vi håbede, at vi slap med en forskrækkelse. Men sammen aften kommer der rødt blod igen, men alligevel ikke nok til mens. Da vi skal hjem er der stadig ikke rigtig noget.
TESTDAG
Dagen inden testdag troede jeg ikke rigtig på det mere, kunne mærke at mens var på vej. Og på testdagen, inden vi skulle kigge på testen, sagde jeg også til Henrik, at jeg ikke troede på det. Og testen var også negativ. Samme dag mellem kl. 8 og 9 skulle jeg have taget en blodprøve. Det var så ydmygende. I bilen derhen og hjem græd jeg lidt, og da jeg kom hjem, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Jeg troede ikke jeg ville græde så meget, men måtte ud med sorgen. Selvom jeg i nogle dage havde set, at den ikke var der.
VIGTIGT MED MENNESKER OMKRING DIG
Med alle de symptomer tror jeg, at det har været en SA, men det kan jo også have været ægget, jeg har kunnet mærket. På testdag skulle vi til fødselsdag. Jeg fik sovet og det var rigtig rart at komme ud. Det var hos Henriks søster, der også har været det hele igennem, så det var rigtig rart at få snakket med hende om det. Vi kom før alle de andre gæster, så der var god tid til det.
Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis vi ikke havde været ærlige omkring vores situation. Jeg kan virkelig ikke forstå dem der holder tæt omkring det. Det fylder så stor en del af din hverdag, og det betyder så meget, at få talt det hele igennem. Jeg ville ikke kunne være mig selv, hvis jeg ikke havde nogen, at tale med det om.
Tak til alle de mennesker der støtter os hver eneste dag, vi elsker jeg <3
0 kommentarer