En glædelig overraskelse

Blog opslag

Skrevet af Sasja S. Andreasen

1 nov, 2017

Da jeg tog til scanning den 19/10 efter at have fået HSG var jeg faktisk ret nervøs for, om de ville give mig Provera for at få mens eller ej. Men hvis min slimhinde var tyk, som den nok ville være, så kunne jeg jo komme på Provera… Men tænkte også, at de måske kunne give mig hormoner, for jeg var jo kun på dag 11, og jeg har jo ikke en normal cyklus med ægløsning ved dag 14., så der var nok dage at tage af… Den værste tanke var om jeg helt måtte vente til jeg var på dag 30 og måske fik mens…

Provera?

Da jeg kom ind på klinikken skulle jeg på toilettet, som jeg altid skal inden og efter noget… Ved min første iui beskrev jeg, hvor meget jeg skulle tisse, da man skal have fuld blære ved iui. Og hvor det endte med, at jeg tissede på MC D, lige da de ringede fra klinikken;)

Ved denne scanningen på klinikken sagde sygeplejersken, at jeg da godt nok havde fuld blære, som man helst IKKE skal have ved scanningerne. Jeg sagde så, at jeg døjer med, at skulle tisse hele tiden. Så efter scanningen fortalte hun, hvad jeg kunne gøre ved det. Det var virkelig dejligt, at hun også kunne tage hånd om det. Havde tænkt, at tage til lægen og det gider man ligesom ikke, når man skal på sygehuset konstant. Jeg skal lave knibeøvelser hver dag og prøve kun at tisse hver 2. time, det er normalt at tisse hver 3. time. Fik også et navn på en sexolog, der er ekspert i bækkenbunden.

Min slimhinde var fin tyk og jeg kunne starte på Provera:D Var så enormt glad for at kunne komme i gang! Synes ikke de der 10 dage er så lange, så snart er vi igang med 3. forsøg. Woohoo…! Skulle lige gennem en graviditetstest, for at de kan udlevere Provera, og det kunne jeg jo sagtes med den blære;) Denne gang gad jeg ikke være irriteret over det og gjorde, hvad der blev sagt;)

Knibeøvelser

I starten var det lidt svært for mig kun at tisse 2. time, men laver alle de knibeøvelser jeg kan og det er allerede blevet lidt bedre. Det sværeste er når jeg skal holde mig. Men nogle gange kan jeg holde mig over de 2 timer, det er så skønt ikke at skulle gå på toilettet hele tiden.

Ved I hvad? Jeg pletblødte ikke i en hel uge efter HSG. Jeg tænkte på om jeg aldrig skulle have pletblødninger mere og om skylningen mon havde hjulpet på det problem? Havde en underlig fornemmelse af, at det ikke ville komme tilbage. Men så kom der lidt brunligt snask 8 dage efter og varede lige til mens. Men det var ikke så meget, som jeg har pletblødt førhen og brugte kun 1-2 af de helt små Libresses micro bind om dagen. Så det er jo en forbedring, og det jeg rigtig glad for. Det har begrænser mig seksuelt. Har ikke haft lyst til sex og Henrik ligeså, det var ikke ret lækkert, så en dejlig forbedring.

Mens. allerede??

Jeg fik mens. to dage efter den sidste Provera, virkelig skønt. Men var ikke hjemme og ikke helt klar på at det kom allerede. Men kunne heldigvis låne et bind og en tampon, tak I to;) Dagen efter fik jeg en tid på klinikken. Mine tanker kræsede om, om jeg mon skulle op i dosis igen sluttede på 75ie og var meget spændt. Sygeplejersken sagde i telefonen, at lægerne lige skulle have tid til dagen efter, for at finde den rigtige dosis. Da jeg kom ind på klinikken fik jeg en glædelig overraskelse.

Jeg skal nu prøve Menopur. Jeg skal starte på 75ie fra i morgen af. Hun sagde at nu må den snart være der her 3. forsøg, og at det vil jo lige passe op til jul;) Menopur er en blanding af LH- og FSH-hormonet, hvor der i Puregon kun er FSH hormonet i. Det er der nogle der responderer bedre på, så det er helt vild spændende, hvad det vil gøre. Jeg har næste scanningsdag om en uge, den 7/11. Først sagde hun den 6., men da jeg skal lave et interview i forbindelse med mit arbejde på min BA den 8., rykkede hun det til den 7. Da vil der ikke være så stor risiko for at skulle scannes den 8. ”Hvis nu ægget er omkring 16mm, så vil vi gerne scanne dig igen to dage efter” Wauw tænk, hvis det går så hurtigt. Der er jo gået omkring 3 uger før der kom et stort nok æg, de sidste to gange.

Lad 3. gang være lykkens gang. Be’ be’.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Årsdag

Årsdag

Den 01.06.2021, har vi været kærester i 3 år. Jeg forbinder dagen med glæde for det meste, men det...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!