Mandag d. 17. december kl. 13 tager jeg en dyb vejrtrækning og ringer til klinikken, for at få svar på min blodprøve. Jeg præsenterer mig og siger at jeg ringer for at få svar på en blodprøve.

Sygeplejersken svarer ”Ja, det skal du da og den er bragende positiv”. Jeg sad helt stille og lyttede til at hun gentog at jeg var gravid. Jeg kunne slet ikke forstå det. Da jeg lagde røret på begyndte jeg at græde. Græde af lettelse. Jeg ringede til min mand, som var på job (vi havde egentligt aftalt at han først fik svaret når han kom hjem fra job), og jeg husker ikke helt hvad jeg sagde, jeg husker kun at han også græd. Det er den bedste julegave nogen sinde.

Da jeg nåede uge 10, var jeg meget nervøs. Jeg skulle stoppe alt min medicin! Vi taler 3 forskellig slags medicin, 6 gange om dagen. Det var en milepæl for os, at vores graviditet fortsatte uden medicinen, som min krop ellers havde haft brug for.

I dag er jeg 16 uger og 1 dag. Jeg kæmper med nervøsitet og bekymringer dagligt. Det har været en lang vej og kamp for at komme hertil, og nu bærer jeg på det mest dyrebare jeg ved. Det er lidt skørt at mine bekymringer fylder meget, da ALT SER FINT OG NORMALT UD. Det er dejligt at jordemoderen har tiltro til min krop, men det kræver lidt mentalt arbejde af mig, at turde stole på min krop, som ellers ikke har fungeret tidligere.

Lykken og glæden er her også, og den vokser dag for dag. Det handler om at turde tro på at det lykkes denne gang. Den tro og det håb der så mange gange har bristet, det er sårbart. Vi elsker allerede vores lille dreng, der gemmer sig trygt i sin hule, men vi mærker en sårbarhed. At købe den første bamse og det første sæt tøj til vores lille dreng var også en milepæl! Det var en stor oplevelse, at stå sammen og mærke overvældelsen af glæde og lettelse. Som min mand sagde, så var det dejligt endelig at stå i en børneforretning fordi vi skulle købe noget til vores lille dreng, og ikke endnu en dåbsgave til andre. Han kunne ikke have sagt det bedre, for det var netop den oplevelse og forløsning vi havde. Nu var vi på indkøb til os selv!

Lige nu er vi optaget af at tage en dag af gangen og lade glæden fylde mere end bekymringerne. Det er en proces, og måske en proces man skal igennem efter et fertilitetsforløb, når man kommer ud på den anden side med en positiv test. At turde stole på at nu lykkes det, sådan rigtig lykkes så vi sidder med en baby i armene om 5 måneder, der er sund og rask.

4 år og 1 måned, 9 behandlinger, par kropsterapi, 36.00kr på medicin og behandlinger, op og nedture. Har det været det hele værd? Uden at tøve, så JA. Nu hvor jeg sidder med en oppustet dejlig gravid mave, så er det, det hele værd. Jeg har ofte talt med nogle veninder om, at den fertilitetsproces vi som par har været igennem, har styrket og udviklet os som par. Vi ville gerne have været foruden fertilitetsprocessen og være blevet øko gravid!! men når det ikke kunne ske sådan, så er jeg taknemlig for det forhold jeg har i dag og de styrker vi tager med os som par derfra.

Mange har spurgt om vi ikke synes det er svært og stressende at finde navn, at vælge udstyr, og tage stilling til barnedåb, at planlægge, at tage på i vægt, at jeg har humørsvingninger, osv.. Måske MEN alle de ting vi har foran os nu, det er ALLE de sjove ting som vi har set frem til i 4 år! Det kan godt være at der skal tages nogle beslutninger, men det er jo de beslutninger vi har higet efter at få lov at træffe. Det er en gave, at vi nu kan sidde kigge på udstyr og navnelister. Og selvom jeg ikke selv synes at jeg har humørsvingninger, og min mand nok er uenig, så er det også en gave, for det betyder at vi er på vej mod at få vores ønskebarn, der ankommer til august.

Held og lykke til alle der kæmper for drømmen om et barn