Efter 9 dage på hormoner kom dagen for min tredje ægudtagning. De sidste to gange jeg har været til ægudtagning, er jeg vågnet op med de ledeste smerter og ubehag, så denne mandag morgen var meget frygtet. Jeg vågnede op – helt uden smerter og tænkte YES, det her bliver pieces of cake. Vi mødte ind og jeg blev lagt i en seng til hvile, fik nogle piller og fik lagt drop i armen. Stadig ingen smerter. Kl. 10.30 fik jeg morfin i armen og blev så fulgt ind (meget svimmel af medicinen, som virkede med det samme) og blev lagt ned, med benene i stigebøjlerne og fik sprøjtet mere morfin i armen. De gik i gang og jeg kunne ikke mærke noget ud over et par små stik.

Jeg kan faktisk ikke huske særlig meget fra indgrebet – var helt væk på morfin og havde svært ved at holde øjnene åbne undervejs. Birk fortæller mig bagefter, at jeg har fået besked på at trække vejret roligt derinde, da min puls (hvilepuls) kom helt op på 100 (!!!). Jeg kan intet huske, så det er ikke bevidst at jeg har været “oppe og køre” – min krop må virkelig ikke have haft det særlig rart, men jeg kunne heldigvis intet mærke… før bagefter…

En ny rekord

26 æg kom der ud – en personlig rekord og virkelig mange æg i forhold til at man siger at kvinder i gennemsnit kun får 8 æg ud. Første gang fik jeg 22 æg ud, anden gang 25 æg, og nu hele 26 æg. Efter ægudtagningen blev jeg lagt tilbage i hvilestuen og så fik jeg det bare helt ekstrem dårligt. Jeg fik en varmepude på maven og jeg havde det ulidelig varmt. Jeg kunne ikke være i min egen krop for smerter og lå og vred mig rundt, men alle stillinger jeg fik lagt mig i gjorde ondt. Jeg fik en pille, forsøgte at sove og fik en sprøjte – som jeg ikke rigtig kan huske. Jeg havde den sygeste kvalme og sygeplejersken kom mig til undsætning med en kold klud på hovedet og så fik jeg akupunktur for at tage kvalmen – og det hjalp heldigvis. Birk og sygeplejersken fortalte mig at jeg havde været ligbleg i ansigtet da jeg havde lagt der. Efter et par timer kunne vi tage hjem, eftersom jeg fik det bedre. Jeg havde de næste par dage mange smerter – en stikken i underlivet. Ikke sært når der var nåle deroppe og man var proppet med æg, av av.

De næste dage var nervepirrende, man skulle gå og vente på svar omkring udviklingen af æggene. 2 æg kom i fryserne og de ligger nu trygt og venter på os