Efter første ægudtagning endte vi med kun at have et æg på frys. Da jeg blev overstimuleret, fik jeg heller ikke sat et frisk æg op. Så 1 eneste æg blev det til.
Det slog rigtig hårdt da denne ene ægoplægning desværre ikke gav noget positivt resultat. For så skulle vi ligesom bare starte helt forfra igen med hormoner, uvisheden osv.

Lægerne fortalte dog at Der kunne være yderligere en grund til at vi har svært ved at blive gravide ud over min PCOS.
Lægerne valgte at kigge nærmere på min kærestes sæd. De valgte at lave en SDI-test, hvilket betyder at de kigger på selve DNA’et i sædcellerne.

Min kæreste har under den normale test af sæd (hvor de kigger på mængde, mobilitet og antal) en moderat god sædkvalitet. Så vi har hele tiden tænkt at det kun var mig der havde problemer.

Men SDI-testen viste noget andet. Den viste nemlig at DNA’et i sædcellerne havde lette skader.
Det var en ordentlig mavepuster, flere problemer og endnu et bump på vejen.
Vi var efterfølgende godt og grundigt slået ud over den nye besked. Nu havde vi pludselig begge et problem som kan resultere i, at det kan blive svært at blive gravid. Dårligt match! Både min kæreste og jeg var ved at give op og begyndte også at miste troen på at det nogensinde skulle ske for os. I 3 år har vi kæmpet og der bliver ved med at være problemer.

Lægerne gav os dog et lille håb. Vi blev tilbudt at deltage i et forskningsprojekt. Hvor formålet ville være at forbedre min kærestes DNA i sæden.

Projektet indebar at min kæreste skulle lave en pokkers masse livsstilsændringer. F.eks. kun at sidde ned 4 timer i løbet af dagen, aldrig have mobil/computer tæt på skridtet, min. 30 min. motion om dagen, minimal, alkohol, undgå diverse tilsætningsstoffer, max. At spise 600 g kød om ugen i alt, bestemte kosttilskud, vægttab på min. 8 kilo(for min kæreste), ingen stress osv. Osv. Listen er virkelig lang.

De fortalte at projektet ville stå på i 3 måneder, da det tager ca. 3 måneder at producere nye sædceller. De fortalte også at i de 3 måneder ville der ikke ske yderligere i vores behandling. Her faldt min verden igen sammen. IGEN mere ventetid, ventetid jeg slet ikke kunne overskue og som fik mig til at tænke ”Vi bliver heller ikke gravide i år, et helt år i behandling hvor der ikke er sket en skid”.
Oveni det skulle vi lave fuldstædig om på vores livsstil og hverdag. Så det virkede virkelig uoverskueligt og vi var begge fuldstændig i kulkælderen.

Nu tænker i måske ”I kan jo altid sige nej til et forskningsprojekt”. JA det kunne vi helt sikkert, men det føltes også som om, at vi ville sige nej til hjælpen om at forbedre vores muligheder hvis vi gjorde det. Samtidig ville vi ikke få muligheden for at få svar på, om min kærestes sæd ville forbedre sig.
Det føltes helt ærligt som et valg mellem pest og kolera. Det var enten endnu mere ventetid og en udsigt til minimum 4 måneder uden behandling og en masse livsstilændringer eller at vi ville forsøge videre uden at vide om min kærestes sæd og vores chancer ville forbedres.

Min kæreste og jeg brugte ca. En uge på at beslutte os. Det var et meget svært valg.

Vi valgte til sidst at indgå i forskningsprojektet. For os virkede det efter flere samtaler og tude ture, dumt ikke at tage imod den hjælp det ville kunne give. Derudover ville vi være med til at skabe mere viden på området og dermed hjælpe andre par. Vi ville også begge få muligheden for at blive og leve sundere pga. de nye og påkrævede livsstilændringer.
Vi tog valget da vi håber og tror på at det vil forbedre vores chancer.

Som skrevet har vi taget valget om at tage og udføre livsstilsændringerne sammen, det giver ikke mening for os, at min kæreste selv skal kæmpe alene og vi tror på at vi begge bliver sundere af det og dermed forbedre vores chancer for graviditet.

Det er snart en måned siden at alt dette kom på tale og i denne tid har jeg været meget stille. Vi har skulle kæmpe en kamp i starten for at komme i gang med livsstilsændringerne og det har og ER ikke nemt, men vi kæmper!

Vi har blandt andet valgt at få tilsendt vegetar måltidskasser, dette for at få noget inspiration og for at gøre det lettere for os at komme i gang med ændringerne. Vi forsøger begge at være mere aktive både fælles og hver for sig. Vi spiser kun økologisk og forsøger at undgå tilsætningsstoffer i alle former, det betyder at vi nærmest kun drikker vand, vi får ikke slik/snacks med tilsætningsstoffer, ingen færdigretter osv.

Jeg lover jer for at kampen er hård, men vi er fast besluttede på at gøre det så godt vi kan og at støtte hinanden hele vejen. Vi håber inderligt på at dette vil gøre det nemmere for os!