Endnu et mislykkedes forsøg

Blog opslag

Skrevet af Nadia Weinell

24 sep, 2019

Det hele kan ikke være positivt, og dette indlæg bærer i hvert fald heller ikke præg af det.

Endnu et mislykkedes forsøg

Nu er det efterhånden et par måneder siden at jeg har lavet et indlæg. Jeg syntes at det hele er alt for hårdt for tiden, og lige når vi tror at det hele går bedre og nok skal lykkedes, bliver vi med 1000 km/t ramt af dårlige nyheder og negative test.

Efter bio’en i maj havde vi et helt andet gå-på-mod og var helt klar på behandlingen. Hvis man har læst mit seneste blogindlæg, ved man at forsøget efter heller ikke gav æg hverken på frys eller til oplægning.

Vi nød vores sommerferie, som bestod af Gran Canaria, sol, sommer og drinks. Vi henvendte os til nyt forsøg efter sommerferien, men friske hjerner og ventende hjerter. Jeg opstartede hormonbehandling i starten af august og fik af vide, at vi igen skulle i kort behandling med nøjagtig samme medicin og dosis som jeg plejer, og første scanning gik godt. Lægen fortalte at der var 11 ægblærer, som voksede fint. 2 scanning 1 uge efter viste til gengæld at 2 af ægblærerne var blevet for store, så de ville gå til inden ægudtagningen. Det rørte os ikke så meget, for hellere 9 ud end 2. 😊 Der blev lagt en dato for ægudtagningen og vi kunne spændt vente.

  1. ægudtagning og 1. ægoplægning

Dagen for ægudtagningen kom, og vi var nummer 2 på listen. Heldigvis er personalet bare så søde, så man føler sig altid i gode hænder. Jeg er normalt ikke en som er særlig svær at ligge venflon (hvis det hedder det) på , da jeg generelt har tydelige og store blodårer, men lige denne her dag. AV FOR SØREN! Det tog dem 5 forsøg og måtte til sidst ligges i hånden. Jeg tænkte straks, at det kunne godt ende galt, men sådan en ærgerlig start. Under ægudtagningen havde jeg utrolig mange smerter, og jeg fik kun taget 6 æg ud. Det var en nedslående besked, og vi blev så kede af det. At gå fra 13-14 æg til 6 – vi følte at vi var tilbage til start, da allerførste ægudtagningen også endte med 6 æg og inden til oplægning. Denne her gang ville de ligge op på 2. dagen, da æggene går til inden 5. dagen. Så den 22. august 2019 fik jeg et flot 4-cellet 2. dags æg op – det er første gang vi prøver det, så det var alligevel en lille sejr. De ville dyrke de resterende æg til 5. dagen, men som forventet gik alle til inden.

Negativ, negativ og atter negativ

Nu står vi så her. Vi skal have taget blodprøve på torsdag (om 2 dage), og i morges ville jeg tage en graviditetstest, så jeg nogenlunde kan forberede mig på svaret af blodprøven. Den var negativ. Det ramte mig egentlig ikke med det samme, da jeg er så vant til, at det hele bare er imod os – men nu, et par timer efter, kan jeg ikke lave andet end at være utrolig ked af det. Intet vil lykkedes og jeg har IGEN lyst til at kaste håndklædet i ringen. Jeg vil så gerne have et barn med min mand, og efter 3 års kamp, kan jeg ikke tro på, at en eller anden dag, skal det nok lykkedes for os. Drømmen kommer længere og længere væk og sorgen bliver kun større.

Jeg mangler succeshistorier. Jeg mangler at nogen fortæller mig, at det nok skal gå. Jeg mangler at der kommer en læge med en positiv besked, en genial plan og at vi endelig kan få vores ønskebaby.

Jeg giver snart op.

4 Kommentarer

  1. Camilla

    Det er simpelthen så uretfærdigt for jer, græder indvendigt og ønsker bare jeg viste hvad “svaret” er så jeg kunne hjælpe jer ❤️

    Jeg ville simpelthen bare så gerne der her lykkes for jer! -virkelig!

    Svar
    • Nadia Weinell

      Tak Camilla. <3

      Svar
  2. Camilla

    Hooold ud og pas på hinanden!❤️
    Tanker fra en der selv kæææmper en lang laaang kamp! #duerikkealene

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

12. gang må da være lykkens gang!?

12. gang må da være lykkens gang!?

Over en måneds benhårdt arbejde har resulteret i ét skud i bøssen. Det virker så uretfærdigt, men det er jo efterhånden det overordnede tema i alt dette. Det er ægoplægning nummer 12 for vores vedkommende. Jeg kniber en tåre ved tanken om, at vi 11 gange før har siddet i samme situation, fulde af håb – men stadig ikke har fået vores barn.

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!