Er denne gang lykken?

Blog opslag

Skrevet af Sasja S. Andreasen

26 sep, 2017

Fuck, der er ikke mere i sprøjten! Jeg er ved at tage mit hormon og kan ikke trykke sprøjten helt i bund. Den står på 25ie, jeg har dermed kun fået 50ie. Jeg råber på Henrik. Hvad skal vi gøre? Vi var sikre på, at der var nok i. Sygeplejersken, spurgte endda os to gange! Henrik snakker om, at vi kan tage på døgnapoteket, men jeg har ikke en recept. Vi beslutter os for ikke, at gøre noget den aften. Og efter jeg har kigget på indlægsseddelen, hvor der står, at hvis man glemmer at tage den, skal man bare vente til dagen efter, er jeg mindre nervøs. Jeg må ringe i klinikkens telefontid dagen efter og få lagt hormonet ud på serveren, så jeg kan hente det. Da jeg ringer dagen efter siger damen, at det skal de nok gøre og er ved at lægge på. Jeg bliver helt bange for om, der vil ske noget med behandlingen, når jeg mangler 25ie. Og når lige at spørge, inden hun lægger på. Hun siger, at hun lige vil spørge en anden… Jeg får en anden sygeplejerske i røret og hun vil lige ringe tilbage, når hun har fundet min journal. Tiden går og efter et meget langt kvarter, ringer hun endelig og siger, at det er ok. Jeg skal bare komme ind til aftalt tid dagen efter. Puha, det var heldigt! Det må aldrig ske igen. Vi var ikke vant til at løbe tør for hormon så hurtigt, men efter vi var gået op i dosis, var der ikke til så mange dage. Vi regnede ud, at der kun er hormon til ca. 8 dage med en ampul på 600ie. Så det går stærkt.

Er der sket noget?

Det blev endelig onsdag, hvor vi skulle ind på klinikken om morgenen den 20/9. Jeg forventede absolut ingen ting, efter vores fejl! Jeg lagde mig op og damen fortalte, at slimhinden var rigtig fin. Og pludselig kom der et stort æg til syne. Wauw, det var 12 mm. Vi blev så glade, det havde vi ikke regnet med. Så blev der regnet på, hvornår IUI vil blive og hun sagde, at det nok ville blive mandag el. tirsdag og, at jeg skulle komme tilbage om fredagen. Vi var jublende glade, ægget var vokset to dage tidligere end i sidste cyklus.

Fredag blev jeg kørt af min far og ægget var nu 14,8 mm. Der blev aftalt IUI om mandagen, det var ikke til at forstå! Sygeplejersken sagde, at vi kan være sammen, altså have sex samme dag eller dagen efter, eller også begge dage, for at øge vores chance ved evt. ægløsning i weekenden. Jeg skulle tage 75ie sidste gang fredag og ægløsningssprøjten lørdag kl. 22.

Vi er så spændte! Mine bryster begyndte, at blive meget følsomme torsdag, så der er ikke lang tid til ægløsning. Ved sidste IUI fik vi ikke at vide, at vi kunne have sex inden. Der står på vejledningen til sædprøven, at der skal undgås sædudtømmelse i de sidste 3 døgn inden prøven opsamles, så vi havde ikke sex tæt på 1. IUI. Men fik vi at vide, at vi kunne have det samme dag, som vi også havde. Så nu må vi håbe, at det vil lykkes på denne måde!

Hvor jeg glæder mig, det er så uvirkeligt, at jeg har en cyklus, som sygeplejersken sagde, at jeg har.

Tak fordi I læste med <3

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Årsdag

Årsdag

Den 01.06.2021, har vi været kærester i 3 år. Jeg forbinder dagen med glæde for det meste, men det...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!