Da jeg startede i behandling, var jeg ikke klar over, at ens ægkvalitet kunne svinge for hver gang, man får taget æg ud. I min verden måtte den enten bare være god eller skidt. 

Jeg er dog efterhånden blevet klogere. 

Lægerne giver æggene en score, efter de er blevet taget ud, så man ved, om celledelingen er god, og om der er få eller mange fragmenter. Det kan variere fra gang til gang. 

Jeg har endelig fået lov at opleve en ægoplægning. 

Lægerne ringer mellem 8 og 9 om morgenen, hvis der ikke er æg at lægge tilbage. En meget nervepirrende time, der føles som en fyringsrunde, hvor man ikke ved, om man er købt eller solgt. Hvis ikke telefonen ringer, skal man møde til ægoplægning senere på dagen. 

Jeg har grædt uhæmmet hver gang, det er endt uden ægoplægning. 

Vi har denne gang gennemgået den såkaldte japanermodel, hvor teorien bag er færre æg, men bedre kvalitet. 

Jeg fik denne gang seks æg ud, tre var modne. Tre blev befrugtede efter ICSI. Et æg på fire celler blev lagt tilbage på dag to. 

De to andre æg forsøger de nu at dyrke videre til at komme på frys. De var på fem en halv celle begge to, så sandsynligheden for at nå blastocyst stadie er nok ikke god. 

Men jeg har i det mindste fået lidt håb tilbage, og selvom det æg, jeg har fået lagt tilbage, ikke er topkvalitet, så tror og håber vi på det. Det har fået scoren B3. Det føles som et lille bitte lys i mange måneders mørke, som jeg nu klynger mig til. 

Lægerne siger, at de ikke lægger noget tilbage, de ikke tror på. Så det vælger jeg at tro er rigtigt. 

Forud er 14 dages ventetid inden testdag. Jeg forventer det værste, fordi jeg så mange gange er blevet skuffet. Men jeg prøver at bevare et positivt sind, selvom det er frygteligt svært.