År 2019 er gået, med det er endnu et år gået. Vi er her stadig og vi kæmper stadig. Lige nu kæmper vi nok mest med tålmodigheden, for jeg synes virkelig at tingene går meget, meget langsomt.

Vi er jo igennem statsforvaltningen, og jeg har hele tiden haft det sådan at ja det er vildt ubehageligt, at nogle skal vurdere os. Samtidige så kan de bare grave ligeså tosset de har lyst til, vi har intet at skjule og alligevel er jeg faktisk rigtig nervøs, netop fordi jeg synes at det er grænseoverskridende. Jeg kender ikke udfaldet endnu, men jeg kan kun håbe, håbe og håbe liiidt mere. Der må gerne snart falde en afgørelse, for jeg holder ikke den her uvished ud ret meget længere.

Jeg håber på, at 2020 kommer til at bringe os lidt tættere på målet. Jeg har på et tidspunkt skrevet om, hvor meget jeg gerne ville finde en form for ro i alt det her. Den tanke har jeg dog givet lidt op på. Jeg tror bare at jeg må affinde mig med, at jeg har virkelig svært ved at være i det. Men det faktisk er okay! For det er okay ikke at kunne håndtere det! Det er på ingen måde rimeligt for nogle at stå i det her. Det så åndssvagt og jeg bander vores ”skæbne” langt, langt væk. Nogen perioder er værre end andre, især lige her efter nytår.

Jeg synes at det er ret nedslående, at der nu er gået endnu et år. Øv hvor er det irriterende at tiden går så hurtigt, men at vi nærmest står stille. Følelsen af at stå her og bare vente imens alle andre omkring os får børn, og på den måde kommer videre med deres liv, det er på en eller anden måde uvirkeligt. For ingen tvivl om jeg er glad på deres vegne, men lad os være ærlige, så er jeg altså ind imellem en bitter mokke, som i hvert fald ikke er glad på vores vegne. Jeg er træt! Træt af at vente, træt af at være bitter, faktisk også pisse hamrende træt af at være en anelse misundelig. Det værste er faktisk misundelsen, for man siger jo at misundelse er en grim ting, men ærligt jeg er MISUNDELIG! Hvorfor? Fordi jeg drømmer om noget så naturligt, men det kan jeg bare overhovedet ikke! Men når jeg så er færdig med at have ondt af mig selv og være misundelig, så ved jeg inderst inde at jeg ville ikke bytte med nogen! Det kan godt være de kan få børn, men alle har en ’’bagside af medaljen.’’

Min bagside af medaljen er jeg ikke kan få børn, men når alt kommer til alt, så er jeg egentlig ret tilfreds med det liv jeg har. Ja det kunne være anderledes og måske endda bedre, men når alt kommer til alt, så det nok vigtigt at finde de små glæder i livet. Jeg tror det eneste jeg skal øve mig på i år, er at omfavne de ting i mit liv, som jeg sætter stor pris på. Jeg vil nyde det jeg har, i stedet for at være bitter over det jeg ikke har. Lige meget hvad, så ved jeg at jeg har en dejlig kæreste, og en skøn hund. Vi er omgivet af familie, venner og en masse skønne børn som fylder vores liv, med så mange gode stunder fyldt med grin og kærlighed. Det er så vigtigt og det fortjener at blive nydt og omfavnet hvert eneste øjeblik.