Vi havde en vidunderlige ferie, bare M og mig, det var så ubeskrivelig tiltrængt. Underligt at skulle afsted med fly igen, det var som en helt ny oplevelse.
Vi boede på Radisson blu og havde opgraderet vores værelse til et superior værelse. Det betød at vi havde en kæmpe seng, dase område med stort fjernsyn og det lækreste badeværelse. Vi nød livet og hinanden, gjorde lige hvad der passede os og fik spist en masse lækker mad.
Desværre havde vi regn meget af ferien. Men vi fik alligevel på 4 dage gået omkring 85 km og oplevet en hulens masse.

Vi vendte hjem til Danmark og fik lagt æg op som planlagt. I dette forsøg nåede jeg vidst slet ikke at have troen på det, i stedet havde jeg en masse spekulationer på om min slimhinde overhovedet var klar. Den var jo senest blevet kontrolleret 10 dage før ÆO og der var den ikke tilfredsstillende, så måske den stadig ikke var det ved ÆO. Dagene til testdag sneglede sig afsted og da vi endelig nåede den havde jeg også ret, endnu en negativ en af slagsen.

Den negative test gjorde rigtig ondt, var forberedt på den men den ramte alligevel rigtig hårdt. Måske fordi jeg i min ferie fik kastet 3 graviditeter i hovedet, de 2 af dem på en dag !
Av av, det var hårdt. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle tackle det og hvordan jeg følte omkring det hele. Jeg måtte adskille de 3 graviditeter og mærke efter hvordan de hver især føltes på mig. Det lyder måske sært, men nogles graviditeter kan jeg altså bedre være i end andres.

Den første var temmelig nem at få skubbet lidt væk. Det var en gammel kollega jeg har skrevet lidt med om at være i behandling, men vores skriverier er gledet lidt ud i sandet. Så det var egentlig bare at lade den ligge og ikke genoptage skriverierne.

Den næste gjorde rigtig ondt. Det var en “veninde” som jeg har mødt ved et fertilitetsnetværksmøde og fulgt igennem 2 år. Vi havde aftenen forinden hendes udmelding om graviditeten, skrevet rigtig meget sammen. Hun var rigtig nervøs for at teste og for at hun igen skulle stå med en negativ test. Jeg brugte en masse tid og energi på at berolige og trøste hende, da jeg selv ved hvor forfærdeligt det er at sidde med de følelser. Men jeg finder så efterfølgende ud af, at hun på det tidspunkt allerede havde testet positivt. Samt fået taget blodprøver 2 gange med fin fordobling af hcg. Jeg kan ikke sige hvorfor, men det gjorde mig virkelig ked af det, at hun ikke bare havde været ærlig. Vi har delt alt omkring behandling gennem de sidste 2 år, hun har været en rigtig god støtte for mig de gange hvor jeg har haft hcg stigning og ventet på afklaring. Pludselig følte jeg, at jeg havde kontakt til en person som jeg overhovedet ikke kendte.

Den sidste graviditet blev meldt ud af en kvinde på instagram og var den jeg bedst kunne rumme. Lidt underligt da jeg aldrig har mødt hende og derfor meget nemt kunne cutte kontakten, men den tanke strejfede mig ikke, jeg blev faktisk rigtig glad på hendes vegne. Vi har skrevet rigtig meget sammen og vi ligner hinanden meget på mange punkter, så det føles som om jeg har kendt hende i evigheder. Misundelsen har da været der, men den er der vidst til alle gravide, så den tager jeg mig ikke så meget af. Skønt at være nået dertil, hvor jeg rent faktisk kan blive glad for andres graviditeter. Nu ønsker jeg bare det bedste for hende og glæder mig til hendes kvalme forsvinder. Vi har en fælles passion for at lave fyldte chokolader og det er ikke noget der fungere med kvalme.

Ikke så langt et indlæg denne gang, men havde behov for at få skrevet om mine tanker om de graviditeter. Har lært, at jeg skal få tankerne ud, så jeg ikke selv går og grubler med dem.