Ferien der ændrede alt for os, da vi mødte Nora og hendes familie, Donor historie.

af | august 6, 2018 | 0 Kommentarer

Vi er netop hjem vendt fra en dejlig ferie i Bulgarien ☀️

Og lad mig bare sige - sikke et tankespind den fik sat i gang. Familie ferier på familie hoteller byder jo ofte på nye venskaber børn imellem og nogle gange også voksne imellem - det skal vi lige love for vi fik lov og mærke på denne tur 😍 Hvad vi ikke viste af, var at vi skulle møde familien med den skønneste lille donor pige 😍 Jeg har været så heldig at få lov og dele deres historie. Jeg vil også fortælle lidt om hvad det har haft af betydning for os og vores fremtidige behandling.
1800+ kilometer væk hjemmefra mødte vi Jan, Signe, Karla og Nora fra Fyn.
Jan er lam fra brystet og ned. Signe er handicap hjælper. Karla er 6 år og Nora lige knap 2 😍 Mit første møde med familien er på min tur i poolen med børnene, jeg stod på trappen og tog mig mod til at komme længere ned i det kølige vand. Hen ved siden af mig kom lille frk. frygtløs. Ned i vandet vandrede hun. Jeg var imponeret og stod i min egen lille verden af owerloadet cuteness - lille Nora frygtløs med sine badevinger svømmede rundt ved siden af mig som var det, det mest naturlige i verden.
Denne formiddag hilste jeg kun lige på mor Signe og fik ført Karla og min egen Josephina sammen i poolen.
Tirsdag havde vi været på tur og landede først ved poolen om eftermiddagen. Karla, Alexander og Josephina fandt hurtigt hinanden igen som de andre dage og jeg small talkede lidt med Signe med benene i vandet mens Nora plaskede rundt lige foran os. Vores sludder kom vidt omkring og jeg fik taget mig mod til at spørge om de havde fået hjælp nu Jan sidder i kørestol, min tanke var vi måske havde noget til fælles! Og ganske rigtigt Karla var et vaske ægte icsi barn ❤️ Karla er den mest bedårende pige med lækre mørkebrune øjne. For at Karla blev til måtte lægerne tage en biopsi fra Jan og derfra finde den ene sædsælle der i dag er Karla på 6 år 😍
Signe og Jan ønskede ikke at Karla skulle være ene barn, desværre var der ikke flere sædsæller og gøre med, og efter flere forsøg måtte de tage snakken om at bruge donor. Jan var noget mere skeptisk end Signe og brugte tid på at fordøje og overveje. Signe derimod var klar på donor løsningen. Signe udtaler selv: “Jan var bange for ikke at kunne få de samme følelser for et donor barn som han har for Karla. At Jan var usikker på omverdenens reaktioner.” Da Jan besluttede sig for at det også var den rigtige løsning for ham prøvede de et par gange mere med IVF behandling men uden held, Signes æg drillede og der blev i stedet forsøgt med IUI-D og det er Nora resultatet af 😍
Samme aften som vi havde siddet der på pool kanten og sludret valgte vi at gå ud og spise fælles i stedet for at trækkes med hotellets all ink. 😉 Mikkel og Jan fik en god snak om hvordan det er at være mand med nedsat sædkvalitet og risikoen for / valget om at bruge donor. Vi fik slået fast at Nora er fuldstændig lige så meget Jans barn som Karla er - biologi eller ej! Signe og Jan har valgt og være åbne om det og TAK for det 🙏 Nora er den mest nuttede lille lyshårede pige med mega blå øjne - som hovedkuls kastede sin kærlighed på Mikkel 😍 En vaske ægte IUI-Donor pige - tænk at Signe og Jan alligevel skulle ende med to fantastiske piger 💕
Betød det så noget for os og vores fremtidige behandling? Eller fortsætter vi uændret kurs? Ændrede det noget at vi havde siddet der, 4 voksne med vores 4 behandlingsbørn?
Det korte svar er JA - det ændrede ALT!
Takket være Signe og Jans åbenhed omkring deres situation og valg, fik Mikkel og jeg åbnet snakken igen. Faktisk var Mikkel med i en radio udsendelse for noget tid siden hos radio 24/7 omkring mænds sædkvalitet, du kan høre udsendelsen her:
Mikkel har overvejende været for brug af donor hvis vi skulle komme dertil, jeg har været mere tilbageholdende. Dels fordi jeg var bange for at Mikkel ikke ville få følelsen af at det var hans og dermed fortryde det valg vi evt. havde truffet. Dels har jeg været bekymret for at omverdenen ikke ville forstå et valg om brug af donor sæd. Og når jeg endelig har været positiv overfor det har jeg været ambivalent fordi jeg ikke selv ville kunne gøre det med mine æg. Altså føler jeg lidt jeg siger til Mikkel at det her skal du gøre for os og for at vi kan få et barn men jeg vil ikke selv gøre det samme 😏 Faktisk en super ubehagelig situation og stå i.
Mikkel er heldigvis fuldstændig forstående overfor at jeg siger fra og ikke ønsker mine æg “skiftet ud”, (at det så heller ikke bliver en mulighed i følge lægerne er en anden sag) men Mikkel accepterer fuldt ud mine ønsker.
Men vores møde med Signe og Jan ændrede alt for os! Vi havde faktisk lavet en plan der hed at hvis vores to sidste reagensglas forsøg ikke gav hverken resultat eller fryseæg så var drømmen lukket og slukket, JEG ville ikke mere! Så skulle min krop ikke igennem flere hormoner og dets lige! Mikkel har holdt på vi så skulle have en pause og tænke over donor muligheden. Jeg tror egentlig jeg har valgt det fra fordi jeg ikke havde set det i praksis. Eller jo det har jeg med homoseksuelle par og der har det i mit univers været helt logisk men som par - mand - kvinde kunne jeg ikke få det til at give mening. Jeg troede jeg ville føle at jeg havde barn med en vildt fremmed. Jeg frygtede jeg om 15 år måske stod med et hundesygt barn uden at kende den bagved liggende sygehistorie. Og masser af andre tanker! Indtil jeg mødte sødeste Nora og hendes familie 😍
Torsdag aften efter endnu en skøn dag med denne familie ved poolen faldt Mikkel og jeg igen i snak. Snakken om brug af donorsæd og pludselig sad vi der 1800+ kilometer væk hjemmefra og var rørende enige om at hvis det ikke lykkedes i vores sidste to forsøg så ville vi prøve med donor 😱🙈 Hvor kom denne pludselige beslutsomhed fra? Og hvad var det der gjorde udslaget? Det gjorde Jan, Signe, Karla og Nora - de vendte vores (min) forestillinger fuldstændig op og ned! Faktisk er vi blevet så informeret på området at vi overvejer om vores næste reagensglas skal være vores sidste, hvis ikke dette giver fryseæg eller positiv graviditetstest. Tiden og følelserne vil vise men lige nu er vi åbne - vi vil elske et barn biologi eller ej det vil altid være VORES ❤️

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest